SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm., om man har nogen ferie- eller fritidsrettigheder, hvis man benytter ordningen for tabt arbejdsfortjeneste

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 2543

Doknr.

12609985

Dato

04-06-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 611

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål nr. 611:

”Vil ministeren redegøre for, om man har nogen ferie- eller fritidsrettigheder,

hvis man benytter ordning for tabt arbejdsfortjeneste, for eksempel til pasning

af et svært handicappet barn?”

Svar

Formålet med bestemmelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er, at personer, der forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som opstår,

når det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller

lidelsen, at barnet eller den unge passes i hjemmet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal bl.a. medvirke til, at familien

kan leve så normalt som muligt med barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne eller den kroniske eller langvarige lidelse.

For personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal

kommunalbestyrelsen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. af

bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj. Hvis

personen ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

skal kommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det

foregående kalenderår.

Ankestyrelsen har desuden i principmeddelelse C-48-03 truffet afgørelse om,

at en ansøger, som modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på

enkeltdage, var berettiget til at få beregnet 1 pct. tillæg til ferieformål. Det

betyder, at personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

har ret til at få beregnet et tillæg til ferieformål uanset omfanget af den

bevilgede tabte arbejdsfortjeneste.

Hertil har også Ankestyrelsen i principmeddelelse C-50-03 truffet afgørelse om,

at en ansøger, som havde modtaget og fortsat modtog hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste på enkeltdage, ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 pct.

tillæg til ferieformål.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm., om man har nogen ferie- eller fritidsrettigheder, hvis man benytter ordningen for tabt arbejdsfortjeneste

Personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er ikke

lønmodtagere i ferielovens forstand og er derfor ikke omfattet af ferieloven.

Ydelser af tillæg til ferieformål har imidlertid baggrund i de almindelige regler

om feriepenge og ferietillæg, og hensigten er at give borgere, som ophører

med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 87 i

barnets lov, mulighed for at holde ferie. Da tillæggene til ferieformål ikke er

feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, vil man i praksis ikke direkte

kunne sammenligne ydelserne efter de to regelsæt.

Det betyder f.eks., at borgere, der ophører med tabt arbejdsfortjeneste skal

have udbetalt tillægget til ferieformål direkte, henholdsvis ved ophøret og ved

ferieårets start det kommende år, og at der ikke skal udstedes feriekort. Der

skal heller ikke kræves dokumentation for afholdelse af ferie.

Når kommunen opgør tillæg til ferieformål tages der ikke udgangspunkt i

sværhedsgraden af barnets handicap – men alene i antallet af timer, hvor

forældrene har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i det

foregående kalenderår.

Der er ikke fastsat såkaldte fritidsrettigheder for forældre efter § 87 i barnets

lov. Kommunen kan dog bevillige aflastning, afløsning og støtteophold efter

bestemmelserne i hhv. barnets lov og serviceloven. Det kan være efter

følgende bestemmelser:

Efter § 83 i barnets lov kan kommunen til at tilbyde optagelse i et

særligt dagtilbud. De særlige dagtilbud kan tilbyde forældre til børn

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

lejlighedsvis aflastning. Der kan i de særlige dagtilbud etableres

aflastning, der indebærer overnatning i weekenden, hvis der er behov

herfor.

Efter § 90, nr. 2, i barnets lov kan kommunen tilbyde afløsning eller

aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn

eller en ung med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 84, stk.

1, i serviceloven.

Efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov kan der etableres støtteophold.

Støtteophold er et døgnophold, som imidlertid tager udgangspunkt i

barnets eller den unges behov – og altså ikke f.eks. forældres eller

plejeforældres behov for aflastning.

Efter § 86 i barnets lov kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige

merudgifter til ansættelse af en hjælper til aflastning, hvis en af de

øvrige regler om støtteophold eller aflastningsordninger i barnets lov

ikke er tilstrækkelig i det konkrete tilfælde.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister