Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1647
Doknr.
2927089
Dato
08-04-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 11. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
481 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet
efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 481
”Mener
ministeren ikke, at det er ministerens ansvar at sikre barnets bedste gen-
nem lovmæssig inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
afgørelser, da disse afgørelser netop har fokus på barnets bedste og at Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser derfor er det naturlige ud-
gangspunkt herfor, da disse tydeliggør konventionsmæssige overtrædelser, som
Danmark gennem proaktivt lovgivningsarbejde skal forebygge? Opmærksomhe-
den skal henledes på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgø-
relser også præciserer statens forpligtelser til at handle proaktivt uden unødigt
ophold og med brug af virkningsfulde retsmidler. Derfor er det ikke tilstrækkeligt,
at de lovgivningsrammer synes til stede. Spørgsmålene stilles på baggrund af
Socialudvalget, lovforslag nr. L 66 - svar på spørgsmål 32, Socialudvalget, lov-
forslag nr. L 66
–
bilag 22 og Socialudvalget, lovforslag nr. L 66
–
bilag 35.”
Svar:
Jeg er helt enig i, at vi løbende skal sikre, at vi i sager om et barns kontakt med
sine forældre har de bedste muligheder for efter en konkret vurdering at finde
den bedste løsning for barnet.
Vi skal gennemføre de initiativer, der er nødvendige for at understøtte dette,
uanset om initiativerne udspringer af retspraksis fra den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol eller af andre overvejelser.
Når det er sagt, har vi naturligvis en særlig pligt til at sikre, at de myndigheder,
der behandler sager om forældreansvar, har de lovgivningsmæssige rammer,
der gør det muligt for dem at træffe afgørelser, der ikke krænker parternes ret-
tigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Danmark er
imidlertid ikke forpligtet til at inkorporere de enkelte afgørelser fra Menneskeret-
tighedsdomstolen om f.eks. forældreansvar, og det er den myndighed, der
træffer en afgørelse, der har ansvaret for, at afgørelsen ikke krænker parternes
menneskerettigheder, herunder at afgørelsen træffes ud fra en konkret vurde-
ring af, hvad der er bedst for barnet. Dette gælder på alle retsområder, ikke kun
i relation til forældreansvar.
Loven om styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste
ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse (lovforslag L 66), som Fol-
ketinget vedtog den 19. december 2024, og de tilknyttede tiltag til styrkelse af
sagsbehandlingen, er netop udtryk for et initiativ, der er i tråd med
1