Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3031918_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1729
Doknr.
3675876
Dato
10-04-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 14. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
493 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 493:
”Som det fremgår af FN’s Handicapkomités rapport, jf. SOU Alm. del –
bilag
318, Folketingsåret 2023-2024, er der en bekymring over, at personale på
bosteder og plejehjem ikke systematisk bliver trænet i brugen af dansk
tegnsprog, hvilket begrænser døve borgeres mulighed for at udtrykke sig og
deltage i hverdagen. Komiteen anbefaler, at Danmark tager skridt til at sikre
træning i dansk tegnsprog for personale på disse institutioner. Hvad har
ministeren tænkt sig at gøre for at imødekomme FN's Handicapkomites kritik
og anbefaling om at sikre træning i dansk tegnsprog for personale på bosteder
og plejehjem?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at kommunerne ifølge serviceloven har en generel forpligtelse
til at sikre hjælp og støtte ud fra den enkeltes individuelle behov. Tilsvarende
fremgår det af ældreloven, at den skal danne rammerne for en ældrepleje, der
har udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov.
Disse rammer indebærer bandt andet, at kommunerne skal sikre, at personer,
som bor på botilbud og plejehjem, og som har brug for f.eks. tegnsprogs-
tolkning i hverdagen, har adgang til dette.
Regeringen har ikke planer om at indføre proceskrav om, hvordan
kommunerne skal leve op til deres ansvar for at sikre tegnsprogstolkning i
fornødent omfang til beboere på bosteder og plejehjem.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1