Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2681
Doknr.
12175326
Dato
29-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 30. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
591 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 591:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på SOU alm. del
- spørgsmål 377 oplyse,
hvor mange personer i hjemløshed, der ikke har opholdt sig på et herberg, som
får Housing First indsatser og hvilke offentlige udgifter, der årligt er forbundet
med Housing First indsatser? Vil ministeren også give et skøn over, hvor
mange flere personer der årligt kunne få Housing First-indsatser, hvis
kommunerne kunne få refusion for en del af udgifterne for personer, som ikke
har opholdt sig på et herberg, på samme måde som kommunerne får refusion
for Housing First-indsatser til personer, der har opholdt sig på et herberg, og vil
ministeren give et skøn for de offentlige merudgifter knyttet hertil?”
Svar:
Der lægges til grund for svaret, at der med Housing First indsatser menes
indsatser efter servicelovens § 85 a. Det følger af servicelovens § 85 a, at
kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af
færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen
til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov for hjælp,
omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer.
Social- og Boligministeriet har endnu ikke adgang til data, der kan anvendes til
at give et retvisende overblik over, hvor mange personer i hjemløshed, der ikke
har opholdt sig på et herberg, som får indsatser efter servicelovens § 85 a.
Det er muligt at opgøre kommunernes udgifter til støtte efter servicelovens § 85
a for alle borgere. De kommunale regnskaber viser, at udgifterne udgjorde 6,9
mio. kr. for 4. kvartal 2023 og 64,9 mio. kr. i 2024,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at
udgifter til bostøtte efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-
tilgangen først opgøres særskilt fra 1. oktober 2023. Forud for det blev
udgifterne opgjort samlet efter servicelovens § 85.
1