Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2656
Doknr.
10769299
Dato
27-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. april stillet følgende spørgsmål nr. 586
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 586:
”Vil ministeren overveje at indføre karensperioder for tilbud, der lukker og som
efterfølgende genåbner? Hvad skal være opfyldt, for at kommunerne kan
anvende tilbud, som er genåbnet, efter at de har været lukket ned?
Spørgsmålet henviser til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AP-AQ,
som blev behandlet i Socialudvalget den 24. april 2025.”
Svar:
Jeg skal understrege, at det i forbindelse med godkendelsen af et tilbud bør få
alarmklokkerne til at ringe hos socialtilsynet, hvis tilbuddet – eller et næsten
identisk tilbud – tidligere er blevet lukket af socialtilsynet, eller har lukket sig
selv kort forinden en eventuel afgørelse fra socialtilsynet om ophør af tilbuddets
godkendelse. Dette bør også gøre sig gældende, hvis der er tale om et nyt
tilbud, men hvor det i forbindelse med godkendelsen konstateres, at der er
sammenfald mellem ejere og bestyrelsesmedlemmer i et tidligere lukket tilbud
og det tilbud, som søger om godkendelse.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at socialtilsynet i forbindelse med godkendelsen af et
tilbud skal vurdere, om tilbuddet efter en samlet vurdering forventes at have
den fornødne kvalitet, herunder i forhold til bl.a. økonomien samt organisation
og ledelse. Dette følger af § 6 i socialtilsynsloven.
Uanset om der er tale om det samme tilbud eller et næsten identisk tilbud, vil
historikken omkring lukningen kunne indgå i socialtilsynets samlede vurdering
af, om tilbuddet forventes at have den fornødne kvalitet.
Hvis der i forbindelse med det løbende tilsyn konstateres, at være udfordringer
med kvaliteten af tilbuddet, kan socialtilsynet beslutte at iværksætte et skærpet
tilsyn. Eller i sidste ende lukke tilbuddet helt.
Socialtilsynet kan desuden efter de gældende regler pålægge en leder af et
socialt tilbud lederkarantæne. Det fremgår af socialtilsynslovens § 14 a, at
socialtilsynet i forbindelse med afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse
kan træffe afgørelse om, at personer, der var ansat som leder af tilbuddet på
tidspunktet for afgørelsen om ophør, i en periode på 5 år fra afgørelsen ikke
må ansættes som leder af eller udpeges til bestyrelsen for tilbud, som er
1