Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2656
Doknr.
10769299
Dato
27-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
584 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 584:
Mener ministeren at kommunernes personrettede tilsyn fungerer godt nok som
det er i dag, når gentagne historier om at børn og unge anbringes i ikke-
egnede tilbud i alt for lang tid, hele tiden kommer frem i mediernes søgelys?
Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne udfører personrettede tilsyn med
anbragte børn på ikke-godkendte tilbud, og at disse tilsyn bliver udført og fulgt
op korrekt? Vil ministeren følge op på dette med en undersøgelse, herunder
indhente oplysninger fra kommunerne, særligt de kommuner, der anvender
ikke-godkendte tilbud? Spørgsmålet henviser til ministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål AP-AQ, som blev behandlet i Socialudvalget den 24. april
2025.
Svar:
Det personrettede tilsyn efter § 156 i barnets lov har til hensigt at sikre, at
kommunen følger op på, om den hjælp der iværksættes, løbende opfylder
barnet eller den unges behov. Det er min klare overbevisning, at langt de fleste
kommuner overholder dette tilsyn og sikrer, at børn og unge får den bedst
mulige hjælp og støtte, når de er anbragt udenfor hjemmet. Når det er sagt, er
der ingen tvivl om, at flere af de historier, der har været fremme i medierne om
svigt af børn og unge i forbindelse med ophold på ikke-godkendte tilbud, er
dybt bekymrende, triste og kalder på handling. Og særligt når vi taler
situationer med børn og unge, der ikke får den tilstrækkelige hjælp, støtte og
omsorg, når de er anbragt uden for hjemmet, er det dybt alvorlige sager.
Et første led i at sikre, at der føres tilsyn med anvendelsen af ikke-godkendte
tilbud bestod i, at ministeriet d. 18. november 2024 har udsendt et brev til alle
landets kommuner og socialtilsyn. Kommunerne blev her gjort opmærksomme
på forpligtelsen til at overholde reglerne om brug af ikke-godkendte tilbud i
serviceloven og barnets lov, og socialtilsynene blev gjort opmærksom på
muligheden for at orientere det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, hvis de bliver
bekendt med kommuner, der ikke overholder lovgivningen. Ligesom at enhver
der bliver bekendt med kommuner, der ikke overholder lovgivningen, kan
henvende sig til det kommunale tilsyn. Det er min forventning, at denne
orienteringsskrivelse, samt den store mediebevågenhed på området, har
understreget alvorligheden og indskærpet opmærksomheden på reglerne
overfor kommunerne. Med henvisning til de gældende regler mener jeg derfor
1