SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om oversendelse af social- og boligministerens talepapir fra åbent samråd den 24/4-25 om ikke-godkendte botilbud (kommuner)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens

talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Det talte ord gælder

Samråd AP og AQ

Torsdag d. 24. april 2025

Lokale 1-133

Ca. 10-12 min.

Besvarelse af samrådsspm. AP og

SOU

[Indledning]

•

Allerførst vil jeg gerne starte med at takke spørgerne

fra Danmarks Demokraterne og Liberal Alliance, for

at indkalde til endnu et samråd omkring

kommunernes brug af ikke-godkendte tilbud til

sociale anbringelser.

•

Spørgerne har stillet to spørgsmål, hvoraf det første

spørgsmål – spørgsmål AP - består af syv

underspørgsmål.

•

Denne gang har jeg indenrigs- og

sundhedsministeren ved min side til besvarelse af

samrådsspørgsmålene.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om oversendelse af social- og boligministerens talepapir fra åbent samråd den 24/4-25 om ikke-godkendte botilbud (kommuner) - samrådsspm. AP-AQ

•

Jeg vil starte med at besvare de første

underspørgsmål til spørgsmål AP, som hovedsageligt

ligger indenfor mit ressortområde som social- og

boligminister, og så vil jeg bagefter besvare

spørgsmål AQ.

•

Spørgsmålene om, hvilke tiltag jeg vil iværksætte i

forhold til ikke-godkendte tilbud, og hvilke eventuelle

konkrete overvejelser der er om at fjerne muligheden

for at anvende sådanne tilbud, vil jeg besvare under

spørgsmål AQ om status på det arbejde, der foregår

lige nu herom.

•

Herefter vil jeg give ordet til indenrigs- og

sundhedsministeren til besvarelse af de resterende

spørgsmål under spørgsmål AP.

•

Aller først vil jeg gerne indledningsvis understrege, at

de her historier der har været fremme i medierne om

kommuner, der bevidst eller ubevidst anvender ikke-

godkendte tilbud i strid med de gældende regler, er

noget som jeg ser meget, meget alvorligt på.

•

De eksempler, vi har set, vækker stor bekymring hos

mig, og risikerer i værste tilfælde at få alvorlige

konsekvenser for de børn, unge og i nogle tilfælde

også voksne som vi hører om. Jeg synes, det er dybt,

dybt bekymrende og kalder på handling.

•

Der har også derfor i den seneste tid været stor

opmærksomhed på området – ikke mindst fra politisk

side. Det har blandt andet resulteret i en række

udvalgsspørgsmål og fire samråd om emnet inden for

kort tid. Og det næste tager her vi senere i

eftermiddag.

•

Historierne, der har været fremme i medierne, har

bl.a. også ledt til, at jeg og mit ministerium har

iværksat flere tiltag for at komme nærmere på,

hvordan får vi bedst taget hånd om den her

problemstilling.

•

Flere af de tiltag varslede jeg allerede ved det

seneste samråd om ikke-godkendte tilbud d. 23.

januar – og de ting vi varslede er jeg nu i fuld gang

med. Jeg kommer tilbage til en status på dette

arbejde om et kort øjeblik.

•

Og så vil jeg gerne – igen – slå fast, at kommunerne

har et helt afgørende ansvar for at sikre, at de

overholder lovgivningen på området.

•

De har også ansvar for at leve op til deres

forsyningsforpligtelse og sikre, at de kan tilbyde

kommunens borgere – også udsatte borgere - den

hjælp og støtte, som de har behov for.

•

Det kræver naturligvis nogle rammer og nogle regler,

der understøtter dette. Vi skal sikre, at der er regler,

som er til at navigere og være i. Og det er blandt

andet dét, vi er i gang med at kigge på.

Spm. AP: Den konkrete sag i Københavns Kommune

og behov for regulering af reglerne på området

Registrering af anbringelse i kommunen

•

Men allerførst leder det mig til besvarelsen af det

første samrådsspørgsmål – spørgsmål AP.

•

Der bliver spurgt til, hvorvidt jeg mener, at det er

forsvarligt, at der kan gå næsten to måneder, før en

anbringelse i et ikke-godkendt tilbud er registreret hos

Københavns Kommune.

•

Og der henvises til en konkret sag, der har været

fremme i medierne om en 16-årig dreng.

•

I denne forbindelse bliver der også spurgt til, hvordan

jeg forholder mig til sikkerheden for anbragte børn,

hvis det ikke fremgår af forvaltningens system, hvor

de er anbragt.

•

Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgerne gerne

vil gøre opmærksom på det problematiske i, at der er

kommuner, der ikke har overblik over, hvor et barn

eller en ung er anbragt.

•

Jeg vil som minister ikke gå nærmere ind i den

konkrete sag fra Københavns Kommune, som jeg

alene kender fra mediernes omtale.

•

Men jeg vil gerne understrege helt generelt, at vi som

samfund skal sikre, at der tages hånd om de børn og

unge, der er anbragt uden for hjemmet. Det gælder

ikke mindst, når der også er tale om ikke-godkendte

tilbud.

•

Derfor er der selvsagt behov for, at kommunen har

overblik over, hvor børn og unge opholder sig, og

hvor længe børn og unge befinder sig på

anbringelsesstederne.

•

Det er i den forbindelse kommunens ansvar at sikre,

at kommunen til stadighed ved, hvor de børn og unge

er, som de har anbragt udenfor hjemmet, har ophold.

•

Kommuner har – ligesom øvrige myndigheder inden

for den offentlige forvaltning – pligt til i

afgørelsessager at overholde de forvaltningsretlige

regler om bl.a. journaliseringspligt, notatpligt og pligt

til at træffe

skriftlige

afgørelser, hvis afgørelsen er til

ugunst for borgeren.

•

Det betyder, at kommunen skal dokumentere de

nødvendige sagsskridt tilstrækkeligt, og det gælder

også i forhold til en afgørelse om anbringelse af et

barn eller en ung, og hvorhenne denne anbringelse

skal ske.

•

Det er helt afgørende for den socialfaglige indsats der

pågår, at det bl.a. fremgår, hvor en borgeren

opholder sig.

•

Det er eksempelvis nødvendigt i tilfælde af, at en sag

skal overdrages til en ny sagsbehandler, som skal

have mulighed for at blive tilstrækkeligt oplyst om den

pågældende sag for bedst muligt at kunne tage hånd

om barnet eller den unge.

•

Så det er altså kommunens ansvar at sikre, at de har

denne viden om de børn og unge, som kommunen

har anbragt, uanset om det er sket anbringelse i et

godkendt tilbud eller ej.

Spm AQ: Status på arbejdet med regulering af

anvendelsen af ikke-godkendte tilbud

•

I forlængelse heraf bliver jeg videre spurgt til en

status på det arbejde, der pågår med at undersøge,

om der skal ske en regulering af anvendelsen af ikke-

godkendte tilbud. Det er i spørgsmål AQ.

•

Og så bliver jeg konkret spurgt til, hvilke konkrete

tiltag jeg vil iværksætte, og hvilke eventuelle konkrete

overvejelser der er om at fjerne muligheden for at

anvende ikke-godkendte tilbud. Som jo i dag er en

mulighed inden for visse begrænsninger i loven.

•

Siden det seneste samråd d. 23. januar, har vi

påbegyndt et undersøgende arbejde i regi af

rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig

udvikling af handicapområdet. Dette gøres bl.a. i

dialog med relevante aktører på området.

•

Arbejdet er godt i gang.

•

Der bliver i denne forbindelse også set på, om der er

behov for at ændre reglerne om anvendelsen af ikke-

godkendte tilbud på det sociale område, herunder om

muligheden for at anvende sådanne tilbud helt skal

fjernes.

•

Hvis der vurderes at være behov for at ændre

reglerne, vil der blive set på mulige løsningsmodeller,

og fordele og ulemper ved at gøre dette.

•

Som jeg før har sagt, er jeg dog forsigtig med at

drage konklusioner på et for tidligt stadie.

•

Jeg vil vente med at tage stilling til, hvad der er den

rigtige vej frem, herunder om det samlet set vil være

rigtigt helt at fjerne eller begrænse muligheden for at

anvende ikke-godkendte tilbud, eller om der også

skal kigges på andre muligheder, og herunder om det

vil skulle kombineres med andre muligheder eller

initiativer.

•

Når det er sagt, tyder arbejdet dog på nuværende

tidspunkt på, at vi, hvis vi skal problemerne til liv, så

skal se på, om vi skal begrænse kommunernes

mulighed for at anvende ikke-godkendte tilbud.

•

Det er dog som nævnt endnu for tidligt at komme ind

på mere konkrete forslag til tiltag eller

løsningsmodeller, der indgår i dette arbejde.

•

Når vi er nået lidt længere med arbejdet, vil jeg gerne

drøfte mulige løsninger med relevante organisationer

og med aftalepartierne.

•

Samtidig varslede jeg ved seneste samråd, at jeg

ville indhente oplysninger om kommunernes

anvendelse af ikke-godkendte tilbud, så vi kunne

blive klogere på omfanget.

•

Mit ministerium har derfor, i februar, sendt et brev til

alle landets kommuner, og bedt dem om at besvare

en række spørgsmål om deres anvendelse af ikke-

godkendte tilbud i 2024. Og 94 kommuner er vendt

tilbage med fyldestgørende svar.

•

Forespørgslen dækkede både anvendelsen på

børne/ungeområdet og på voksenområdet.

•

Af det notat, som I har fået tilsendt kan I bl.a. se, at

flere kommuner angiver, at de i 2024 har anvendt et

ikke-godkendt tilbud – og at det sker særligt på

børne- og ungeområdet.

•

Kommunerne oplyser, at særligt manglende pladser

på et relevant tilbud, manglende pladser på sikrede

institutioner samt mangel på tid til at finde et tilbud,

ligger til grund for deres anvendelse af et ikke-

godkendt tilbud.

•

Kommunerne angiver også, at de i 2024 overvejende

har brugt ikke-godkendte tilbud, som var i privat regi.

•

Samtidig har vi fået en indikation på, at langt de fleste

kommuner oplever, at reglerne på området er

entydige.

•

Denne viden tager jeg med ind i det videre arbejde.

Afslutning

•

Afslutningsvis vil jeg igen gerne understrege, at jeg

tager det her område dybt, dybt alvorligt.

•

Vi er i gang med et vigtigt arbejde i regi af

rammeaftalen, der blandt andet ser på anvendelsen

af ikke-godkendte tilbud.

•

Arbejdet er i fuld gang, og vi har blandt andet fået

mere viden ind nu fra kommunerne om anvendelsen

af disse tilbud.

•

Hvis det vurderes, at der er behov for initiativer, som

kræver lovgivning, skal de fremlægges for og drøftes

med aftalepartierne, med henblik på fremsættelse af

lovforslag snarest muligt i folketingssamlingen 2025-

2026.

•

Af aftaleteksten fremgår, at det er en forudsætning for

eventuelle initiativer, at de er udgiftsneutrale eller kun

i begrænset omfang får betydning for

besparelsespotentialet for socialtilsynene, som

forventes opnået ved vedtagelsen af lovforslag nr. L

200, der er fremsat den 22. april.

•

Det er naturligvis et arbejde, der tager tid.

•

Det tager tid, når vi skal se på potentielle ændringer

af reglerne, der bl.a. skal sikre, at vi har et hunderede

procent fokus på borgerne.

•

Og med det vil jeg gerne give ordet videre til

indenrigs- og sundhedsministeren til besvarelse af de

resterende underspørgsmål under spørgsmål AP.

•

Tak for ordet.