Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3010374_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samråd om Handicapsags-
barometeret
Tirsdag den 22. april 2025, kl. 14:00
Folketinget
Ca. 12 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål AX
Socialudvalget
Samrådsspørgsmål AX
Vil ministeren redegøre for, hvordan familier med børn med handicap skal
forholde sig til den nyeste undersøgelse fra Handicapsagsbarometeret, der
viser, at der på børneområdet har været fejl i hver anden af de sager om
merudgifter, der ikke er påklaget, og at der derfor går en masse familier rundt,
som uretmæssigt har fået afslag på at blive kompenseret for
handicapbetingede ekstraudgifter?
Spørgsmålet henviser til ’Handicap-sagsbarometeret 2024 (Børn)’, jf. SOU alm.
del - bilag 206.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 22/4-25 om Handicapsagsbarometret (samrådsspm. AX)
3010374_0002.png
Det talte ord gælder
•
Tak til spørgeren fra Enhedslisten for at indkalde til dette
samråd.
•
Handicapsagsbarometeret viser jo desværre, at der er
retlige mangler i over halvdelen af sagerne om
merudgifter til børn med handicap.
•
Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Så tallene
tydeliggør behovet for at forbedre sagsbehandlingen i
disse sager. Det vender jeg tilbage til om lidt.
•
Først vil jeg dog lige knytte en bemærkning til præmissen
for spørgsmålet.
•
Spørgsmålet har som afsæt, at der citat
”går
en masse
familier rundt, som uretmæssigt har fået afslag på at blive
kompenseret for handicapbetingede ekstraudgifter”.
•
Men det kan vi
–
heldigvis
–
ikke læse ud fra tallene i
barometeret.
•
For selv om det er uholdbart, at der er fejl i halvdelen af
sagerne, betyder det ikke, at de afgørelser, kommunerne
har truffet, nødvendigvis er forkerte.
•
Som det fremgår af rapporten, har Ankestyrelsen vurde-
ret, at langt de fleste af de fejlbehæftede sager ville være
blevet hjemvist, hvis de var landet hos Ankestyrelsen som
klagesager.
•
Det betyder, at Ankestyrelsen ikke kan vurdere, om
afgørelsen er korrekt eller ej, ud fra de oplysninger, som
ligger på sagerne, og dermed ville sende sagen tilbage til
kommunen med henblik på at få den oplyst bedre.
•
Hjemvisningen sker altså typisk fordi sagerne ikke er
oplyst godt nok til, men kan også ske, fordi begrundelsen
er mangelfuld, manglende eller forkert hjemmel, forkert
vurdering og manglende partshøring.
•
Men det betyder ikke, at selve afgørelsen nødvendigvis er
forkert
–
og at familierne derfor er blevet snydt for hjælp
og støtte, som de har ret til.
•
I knap en fjerdedel af de sager, som Ankestyrelsen ville
have hjemvist eller ændret, havde kommunen faktisk
bevilget det, borgeren havde søgt om, fuldt ud.
•
I de sager har borgeren altså fuldt ud fået den støtte, der
er søgt om. Også selv om Ankestyrelsen har fundet fejl
eller mangler i sagsbehandlingen, som kunne have
begrundet en hjemvisning, hvis sagen var blevet
påklaget.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 22/4-25 om Handicapsagsbarometret (samrådsspm. AX)
3010374_0003.png
•
Derfor er der nogle nuancer, som det er vigtigt at huske
på.
•
Men uanset om fornyet sagshandling
–
og en eventuel
klagesag - ville have medført en anderledes afgørelse
eller ej, er jeg enig i, at de høje fejlprocenter er
bekymrende.
•
Derfor bør undersøgelsen bestemt også give anledning til
refleksion hos kommunerne. Men det lægger Anke-
styrelsen heldigvis også op til.
•
De 97 kommuner, som har bidraget til undersøgelsen, har
fået en afrapportering om deres egne sager fra Anke-
styrelsen. Og det er min klare forventning, at den enkelte
kommune af egen drift vurderer, om de konkrete sager
skal genoptages som følge af de retlige mangler,
Ankestyrelsen har peget på.
•
Jeg er også glad for, at Ankestyrelsen i rapporten
opfordrer alle landets kommuner til at forholde sig til egne
sager og egen praksis på merudgiftsområdet. For det
giver hver enkelt kommune afsæt for at vurdere, om de
beskrevne udfordringer også er til stede hos dem, og
iværksætte tiltag til at rette op på det efter behov.
•
Men tallene fra handicapbarometeret taler jo desværre
også ind i en bredere bekymring for retssikkerheden. En
bekymring, som vi senest har drøftet på samråd AR den
3. april, som handlede om socialområdet mere bredt.
•
Hér gav jeg et budskab om, at både retssikkerheden og
kvaliteten i sagsbehandlingen selvfølgelig skal være i
orden. Det gælder naturligvis også sager om støtte til
merudgifter til familier med børn med handicap.
•
Så jeg vil også lige gentage, at vi jo heldigvis - i regi af
retssikkerhedspakken fra det, der hedder SSA, altså
aftalen om udmøntningen af social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet i 2022
–
har sat gang i en række
tiltag, som skal understøtte netop dette.
•
Det handler blandt andet om kurser til sagsbehandlere,
juridisk serviceeftersyn og en styrkelse af handicap-
taskforcen.
•
Den samlede buket af initiativer skal understøtte et
kvalitetsløft i den kommunale sagsbehandling.
•
Det er ikke en udvikling, som sker med ét slag. Men jeg
tror oprigtigt på, at de mange indsatser over tid vil
medvirke til, at vi kommer til at se færre fejl og flere
korrekte kommunale afgørelser på det sociale område.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 22/4-25 om Handicapsagsbarometret (samrådsspm. AX)
3010374_0004.png
•
Der er dog også en specifik udfordring i forhold til sager
om merudgiftsydelsen
–
som vi foreslår fremover skal
omdøbes til kompensationsydelsen - som der spørges ind
til i dag.
•
For her bekræfter Handicapbarometeret desværre et
velkendt billede. Nemlig at disse sager om udbetaling af
merudgiftsydelser er komplicerede, og derfor trækker
rigtigt mange ressourcer, både i kommunerne og hos
Ankestyrelsen.
•
Merudgiftsreglerne er også de handicapbestemmelser,
der træffes allerflest afgørelser efter
–
både kommunalt
og i Ankestyrelsen.
•
Men vi er heldigvis i fuld gang med at sætte ind på dette
område.
•
Det dystre billede, som barometeret bekræfter, er således
en vigtig del af grundlaget for den politiske aftale om
forenkling af merudgiftsreglerne, som regeringen samt
SF, LA, K og RV indgik i januar.
•
Aftalen er som bekendt udmøntet i et lovforslag, som jeg
har fremsat i dag og håber at få stemt igennem i
Folketinget inden sommerferien.
•
Med lovændringen får vi lavet nogle mere enkle og
gennemsigtige merudgiftsregler, som er langt nemmere
at navigere i. Både for borgerne og kommunerne.
•
Bl.a. fordi borgere i målgruppen alene skal sandsynlig-
gøre at have merudgifter på over på 6.660 kr. om året,
svarende til 555 kr. om måneden, for at være berettiget til
et fast beløb om måneden.
•
Jeg er selvfølgelig helt bevidst om, at den nye model, vi
lægger op til, har både fordele og ulemper.
•
Men jeg vil gerne understrege, at vi
–
både i regeringen
og i aftalekredsen
–
har gjort os meget umage for at
vægte hensynet til nemmere sagsgange og større
forudsigelighed for borgeren, administrative forenklinger,
som frigiver midler til kommunal velfærd, samt ikke
mindst balancen i omfordelingen mellem borgerne i
ordningen.
•
Så samlet set tror jeg på, at vi med den nye model får
skabt langt bedre rammer for fremtidige sager om
kompensationsydelsen
–
både på børne- og voksen-
området, som merudgiftsydelsen altså kommer til at
hedde i fremtiden.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 22/4-25 om Handicapsagsbarometret (samrådsspm. AX)
3010374_0005.png
•
Afslutningsvis vil jeg takke spørgeren for at spørge ind til
handicapbarometeret og de udfordringer med fejl i sager
om merudgifter til børn, som delrapporten afdækker.
•
Jeg er meget optaget af, at vi får gjort op med de alt for
mange fejl i sager om merudgifter til familier med børn
med handicap.
•
Derfor er jeg også glad for de generelle tiltag, vi har sat i
søen for at styrke sagsbehandlingen på handicap-
området.
•
Men jeg er særligt glad for, at vi med det aktuelle lov-
forslag om forenkling af merudgiftsreglerne for alvor får
taget livtag med det store udfordringer, der præger netop
dette sagsområde.
•
Der har i alt for lang tid været alt for meget tovtrækkeri
frem og tilbage og forkerte afgørelser, og med de vigtige
forenklinger, vi lægger op til, er jeg overbevist om, at der
fremover vil blive begået langt færre fejl i
sagsbehandlingen
–
og vi dermed kan få brudt det
problematiske mønster, som desværre har præget
merudgiftsområdet i mange år.
•
Jeg håber derfor på et godt samarbejde med udvalget og
en bred politisk opbakning til lovforslaget, når det skal
behandles i Folketinget her i foråret.
•
Tak for ordet.
5