Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3020822_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2453
Doknr.
10958481
Dato
14-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 15. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
550 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 550:
”Vil ministeren kommentere den kritik af den ny handicapundersøgelse, der
fremsættes i artiklen ”Ny handicapundersøgelse skulle hjælpe politikere. Men
den er “ikke retvisende” og har “utallige fejlkilder,” mener eksperter” på
altinget.dk d. 4. april 2025?”
Svar:
Jeg har forelagt den kritik af undersøgelserne, som blev rejst i Altinget, for
Ankestyrelsen, som har følgende bemærkninger til kritikken:
”Altingets artikel fra 4. april 2025 refererer til, at ”Undersøgelsen
ikke [er]
retvisende på nogen måde i forhold til kommunernes afgørelser”.
Langt de fleste klagesager på det sociale område er omfattet af en retlig
prøvelse, jf. retssikkerhedslovens § 69, stk. 1. Ankestyrelsen foretager en fuld
prøvelse på det sociale område på nogle udvalgte sagsområder. Det er fx
sager om anbringelse af børn uden samtykke og sager om anvendelse af magt
over for voksne handicappede og ældre. Sagsområderne – som er omfattet af
en fuld prøvelse – fremgår af retssikkerhedslovens § 69, stk. 2.
I Ankestyrelsens retlige prøvelse indgår blandt andet en vurdering af, om
kommunen har anvendt de rette retsregler, om kommunens regelanvendelse er
korrekt, om sagsbehandlingsregler er overholdt, om sagen er tilstrækkeligt
oplyst, om alle relevante hensyn er inddraget, og at der ikke er inddraget
usaglige hensyn.
Ankestyrelsen har med Handicapsagsbarometret for det første set på, om de
kommunale afgørelser indeholder en eller flere retlige mangler.
Ankestyrelsen har derefter vurderet, hvad de konstaterede mangler ville have
haft af betydning for sagens samlede resultat, hvis sagerne havde været anket
til Ankestyrelsen. Altså om Ankestyrelsen ville have omgjort kommunens
afgørelse, hvis den var kommet ind som en almindelig klagesag.
Det er ikke altid, at en retlig mangel har betydning for sagens endelige resultat.
Dette er fx tilfældet, hvis borgerens udgifter ikke overstiger den gældende
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm., om ministeren er tilfreds, at opgaven har ligget hos Ankestyrelsen, eller er ministeren enig i, at undersøgelsen burde være foretaget af en mere uafhængig part
3020822_0002.png
minimumssats for dækning af merudgifter, og hvor borgeren under ingen
omstændigheder ville være berettiget til dækning af merudgifter.
I Altingets artikel påpeger Lektor i socialret på juridisk institut ved Aarhus
Universitet, Eva Naur, at ”Der
er utallige fejlkilder forbundet med at søge sager
frem med de beskrevne parametre. Og den udvælgelse, som overlades til
kommunerne, ville jeg nok forvente, at analytikerne selv havde lavet for at sikre
sig mod risikoen for, at kommunerne havde foretaget fejlskøn eller direkte
havde forsøgt at sortere i sagerne på en usaglig måde”.
Ankestyrelsen bemærker hertil, at kommunernes sager og sagsmateriale på
socialområdet ligger i den enkelte kommunes systemer. Derfor beder
Ankestyrelsen i forbindelse med Handicapsagsbarometret – lige som tilfældet
er i andre praksisundersøgelser – kommunerne om selv at indsende sager.
Kommunerne er forpligtede til at indsende det materiale, som Ankestyrelsen
beder om. Det fremgår som nævnt af retssikkerhedslovens § 79.
Ankestyrelsen angiver tydelige kriterier for udvælgelsen af sager, og hvilket
materiale kommunerne skal indsende. Der er derfor ikke tale om, at
kommunerne frit kan vælge, hvilke sager som skal indgå i barometret.
I forbindelse med Handicapsagsbarometret om dækning af merudgifter på
voksenområdet, bad Ankestyrelsen kommunerne om at indsende sager, hvor
afgørelsen om dækning af merudgifter blev truffet før den 1. december 2023.
Kommunerne blev bedt om at udvælge sager med de nyeste afgørelser op til
denne dato, det vil sige sager, der var afgjort så tæt på den 1. december 2023
som muligt.
Kommunerne blev bedt om at sende alle relevante akter, der relaterer sig til
afgørelsen, herunder:
o
Akter i form af lægeudtalelser fra eksempelvis hospital eller
speciallæger er relevante akter. Det kan også være akter om
den hjælp, borgeren i øvrigt er bevilget.
Indkaldelser til samtaler, referater af møder, interne
indstillinger til støtte, handleplaner og bestillinger samt
oplysninger om opfølgning er også relevante akter.
Alle relevante journalnotater.
Relevante akter fra andre afdelinger i kommunen, fx fordi
borgeren har fået en ydelse fra en anden afdeling, som
påvirker den merudgiftsydelse, borgeren kan få, (fx hjælp efter
servicelovens § 95 om kontant tilskud eller servicelovens § 96
om borgerstyret personlig assistance, hvis borger modtager
førtidspension efter gammelførtidspensionsloven).
Akter, som kommunen finder relevante i forhold til den
samlede bedømmelse af sagen, også selvom de ligger uden
for måleperioden eller tilhører en anden forvaltning i
kommunen.”
o
o
o
o
Jeg henholder mig til Ankestyrelsens bemærkninger.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm., om ministeren er tilfreds, at opgaven har ligget hos Ankestyrelsen, eller er ministeren enig i, at undersøgelsen burde være foretaget af en mere uafhængig part
3020822_0003.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3