Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 547
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2417
Doknr.
9797630
Dato
26-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 11. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
547 (alm. del) til social- og boligministeren og justitsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 547:
”Vil ministrene redegøre for, hvor udbredt problematikken er, at pårørende
oplever at blive truet af kommuner med at få frataget deres værgemål,
eksempelvis som led i en konflikt eller uenighed med kommunen – og hvilke
tiltag regeringen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forhindre
denne praksis? Spørgsmålene henviser til social - og boligministerens
besvarelse af samrådsspørgsmålene AU-AV i Socialudvalget den 9. april
2025.”
Svar:
Værgemålsloven henhører under Justitsministeriets ressort, hvorfor jeg skal
henvise til justitsministerens samtidige besvarelse af spørgsmålet for så vidt
angår reglerne om, hvornår der kan ske afbeskikkelse af en værge.
Jeg vil gerne slå fast, at pårørende som er værger for deres nærmeste, ikke
bør opleve at blive truet med at få frataget deres værgemål som led i bl.a. en
konflikt eller uenighed med kommunen. Offentlige myndigheder skal til enhver
tid optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den
offentlige forvaltning. Dette følger af princippet om god forvaltningsskik.
Jeg kan oplyse, at det er Familieretshuset, der behandler sager om tildeling –
og fratagelse af værgemål. Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Familieretshuset. Af Familieretshusets besvarelse fremgår
det, at:
”
Der ikke foretages dataregistrering på eventuelle uenigheder mellem værger
og kommuner, og vi er derfor ikke i besiddelse af de efterspurgte data.”
1