28. januar 2025
Praksisundersøgelse af afslag på
kontaktbevarende samvær
Baggrund og afgrænsning
Social- og Boligministeriet har bedt Familieretshuset om at gennemføre en praksisundersøgelse af
afslag på kontaktbevarende samvær i perioden 1. august til 31. oktober 2024. Formålet med
praksisundersøgelsen er at belyse årsagerne til afslag, ikke mindst i de sager, hvor der er fremlagt en
krisecentererklæring.
Familieretshuset har i undersøgelsesperioden truffet 119 afgørelser om afslag på kontaktbevarende
samvær. De 119 afslag omfatter tilsammen 193 børn mellem 0 og 17 år. Der er fremlagt
krisecentererklæring i 37 af de 119 sager.
Hovedkonklusioner
Gennemgangen af de 119 sager viser, at afslag på kontaktbevarende samvær bliver begrundet med
mange typer af årsager. I den enkelte sag er der oftest flere årsager til, at Familieretshuset har
vurderet, at der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for det enkelte barn. Oftest stammer de
oplysninger, som Familieretshuset har lagt vægt på, fra forskellige kilder.
Enkelte afslag er alene begrundet med, at § 29 a i forældreansvarsloven ikke finder anvendelse.
Gennemgangen af de 119 afslag viser desuden, at Familieretshuset i alle tilfælde – bortset fra afslag
som udelukkende er begrundet med, at § 29 a ikke finder anvendelse – har foretaget en konkret
vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn i forhold til at fastsætte det standardiserede
minimumssamvær for barnets aldersgruppe.
Der foreligger krisecentererklæring i lidt under en tredjedel af de 119 sager. I 5 % af de 119 afslag på
kontaktbevarende samvær bygger Familieretshusets vurdering af, at der er begrundet tvivl om, at
samvær er bedst for barnet/børnene, alene på oplysningerne i en krisecentererklæring.
JURA OG COMPLIANCE
1