SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om initiativ til en dialog med social- og retsordførerne om rimeligheden i, at børn og unge selv skal rejse en sag, når de har været udsat for svigt fra myndighedernes side

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

Doknr.

10140742

Dato

20-05-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 9. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 540

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 540:

”Vil social- og boligministeren - med bidrag fra justitsministeren - tage initiativ til

en dialog med social- og retsordførerne om rimeligheden i, at børn og unge

selv skal rejse en sag, når de har været udsat for svigt fra myndighedernes

side? Hvad vil ministeren helt konkret foretage sig på baggrund af drøftelserne

af samrådsspørgsmål AJ? Spørgsmålene stilles som opfølgning på

besvarelsen af samrådsspørgsmål AJ om børn og unges rettigheder, når

kommuner svigter i underretningssager, behandlet i Socialudvalget den 3. april

2025.”

Svar:

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det er helt afgørende for mig, at

børn og unge trygt kan stole på, at de bliver grebet af systemet og af

myndighederne i situationer, hvor det bliver relevant. Det er samtidig

afgørende, at de oplever, at de altid har en stemme i disse situationer.

Vi har fra regeringens side foretaget en række ændringer med det formål at

forbedre vilkår og retssikkerhed for børn og unge i udsatte positioner. Derfor er

det også mit klare håb, at langt færre børn i fremtiden får behov for at føre en

erstatningssag.

Med barnets lov, der trådte i kraft d. 1. januar 2025, er der skabt en ny

hovedlov, der har integreret et mere tidssvarende børnesyn i lovgivningen på

det sociale børne- og ungeområde. Vi har med barnets lov bl.a. fået

understreget vigtigheden i, at børn og unge inddrages løbende i deres egen

sag.

Ligeledes følger det af § 18 i barnets lov, at kommuner, når de modtager en

underretning om et barn eller en ung, skal screene og vurdere, om sagen

kræver yderligere afdækning (jf. § 19 i barnets lov) af barnet eller den unges

forhold, eller om det kræver en børnefaglig undersøgelse (jf. § 20 i barnets lov)

af barnet eller den unges støttebehov. Det følger endvidere af officialprincippet,

der er et grundlæggende princip i forvaltningsretten, at kommunen skal sikre, at

der indhentes de oplysninger der er nødvendige for at kunne behandle og

afgøre sagen. Desuden skal oplysninger af betydning for sagens afgørelse

dokumenteres på sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om initiativ til en dialog med social- og retsordførerne om rimeligheden i, at børn og unge selv skal rejse en sag, når de har været udsat for svigt fra myndighedernes side

Samtidig vil jeg henvise til, at vi flere gange, og senest med aftalen om

udmøntning af reserven på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet

2024-2027 (SSA24), har afsat midler til Børns Vilkårs støtteordning i

forbindelse med erstatningssager. Støtteordningen har til formål at tilbyde

rådgivning, advokathjælp og bisidning til personer, der har oplevet

omsorgssvigt fra offentlige myndigheder i barndommen, og som overvejer at

anlægge en erstatningssag.

Endelig vil jeg bemærke, at det er min klare opfattelse, at vi i Folketingets

politiske udvalg såvel som i andet regi, løbende har gode og konstruktive

dialoger om, hvordan vi sikrer de bedste rammer og vilkår for vores børn og

unge i udsatte positioner.

Jeg har endvidere indhentet bidrag fra Justitsministeriet tbf. besvarelsen af de

fremsendte spørgsmål. Justitsministeriet oplyser følgende:

”1. I dansk ret er udgangspunktet for civile retssager, at den part, der

mener at have et krav, som den anden part ikke anerkender, selv

anlægger en sag om dette krav ved domstolene.

For så vidt angår spørgsmålet om oprettelse af et særligt

erstatningsnævn til behandling af erstatningskrav mod offentlige

myndigheder i sager om myndighedssvigt af børn og unge, er det som

nævnt i forbindelse med samrådet vanskeligt entydigt at konkludere, at

oprettelsen af et særligt nævn vil være til ubetinget gav for de

personer, som har været udsat for et myndighedssvigt. F.eks. vil en

nævnsbehandling også indebære en proces med bevisførelse, der kan

opleves som belastende for den erstatningssøgende. En

nævnsafgørelse vil endvidere kunne indbringes for domstolene, hvorfor

sagsbehandlingstiden i disse tilfælde vil blive forlænget.

Der er ingen tvivl om, at de lange sagsbehandlingstider hos

domstolene udfordrer retssikkerheden. Det gælder også for personer,

som har været udsat for et myndighedssvigt. Det er også derfor, at

domstolenes flerårsaftale indebærer et markant økonomisk løft til

nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Der er allerede gennemført

lovændringer, som forenkler retsplejen og øger kapaciteten i

domstolene, hvilket skal bidrage til kortere sagsbehandlingstider.

2. Det er helt afgørende, at de børn og unge, som er blevet svigtet af

myndighederne, har mulighed for at få taget stilling til eksempelvis et

erstatningskrav.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 5, der blev indsat i 2018, at

krav på erstatning eller godtgørelse ikke er genstand for forældelse,

hvis kravet udspringer af, at en forvaltningsmyndighed har tilsidesat

lovbestemte forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse

med overgreb begået over for denne. Disse krav forældes ikke.

Hensynet bag denne helt særlige undtagelse til de almindelige

forældelsesregler er bl.a., at en eventuel erstatningssag mod

myndighederne ikke opstår, før overgrebene kommer for en dag,

hvilket ofte først vil ske, når barnet er blevet voksent, da barnet typisk

først på dette tidspunkt vil være i stand til at reflektere over

overgrebene og over myndighedernes ansvar i den forbindelse.

Som det fremgår af lovbemærkningerne til forældelseslovens § 3, stk.

5, blev der ikke med ophævelsen af forældelsesfristerne i sager om

myndighedssvigt ændret ved, at der fortsat vil skulle føres bevis for det

erstatnings- eller godtgørelseskrav, der bliver rejst, og at det med tiden

bliver sværere at løfte denne bevisbyrde.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at retten efter en konkret vurdering af

sagens faktiske omstændigheder kan vælge at vende bevisbyrden om.

I vurderingen af, hvorvidt dette er relevant, kan det bl.a. indgå, hvem af

parterne i sagen der har anledning til eller mulighed for at sikre sig et

bevis. Retten kan i den forbindelse endvidere opfordre en part til at føre

bevis og tillægge det fordel for modparten ved bevisvurderingen, hvis

parten ikke efterkommer rettens opfordring, jf. retsplejelovens § 344,

stk. 3.”

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister