SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om kommentar til podcastserien 'Flugten til Tyskland' om en sag fra Næstved Kommune, hvor en sagsbehandler truer en familiefar uden lovgrundlag

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 2337

Doknr.

8037391

Dato

14-05-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 9. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 536

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål nr. 536:

”Vil

ministeren kommentere podcastserien 'Flugten til Tyskland' om en sag fra

Næstved Kommune, hvor en sagsbehandler truer en familiefar uden

lovgrundlag, så familien ender med at flygte til Tyskland, og mener ministeren,

at det bør kunne finde sted i danske kommuner, uden at det har

konsekvenser? Vil ministeren indhente en redegørelse om forløbet fra

Næstved Kommune? Spørgsmålene henviser til podcastserien 'Flugten til

Tyskland', Sjællandske Nyheder, den 24.marts 2025.”

Svar:

Indledningsvist skal det bemærkes, at jeg som minister ikke kan gå ind i eller

kommentere på konkrete sager.

Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at det er kommunernes

pligt at efterleve gældende regler og dermed også aktivt sikre, at

sagsbehandlingen foregår korrekt og inden for lovgivningens rammer. Det er

forudsætningen for god sagsbehandling. Og det er afgørende for

retssikkerheden.

Derudover gælder det, at det er borgmesteren, der som øverste daglige leder

af forvaltningen bl.a. har ansvaret for at sikre, at der er ansat tilstrækkeligt

kvalificeret personale til løsningen af kommunens opgaver, at de ansatte

iagttager god forvaltningsskik, og at der er tilrettelagt hensigtsmæssige

arbejdsrutiner og kontrolprocedurer.

Jeg kan helt generelt oplyse, at kommunen har pligt til at sikre, at der

iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger med

henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller hvis der er mistanke

herom, skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, stk.

1, nr. 2, i barnets lov. Formålet er at beskytte barnet eller den unge og sikre, at

sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung,

altid bliver grundigt undersøgt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

bestemmelsen i § 125 om brug af børnehuse i forbindelse med børnefaglig

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om kommentar til podcastserien 'Flugten til Tyskland' om en sag fra Næstved Kommune, hvor en sagsbehandler truer en familiefar uden lovgrundlag

undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved

mistanke herom.

Det betyder, at når en kommune modtager en underretning om bekymring for

overgreb mod et barn eller en ung, skal kommunen som udgangspunkt træffe

afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Kommunen skal

behandle en underretning efter de regler, der gælder for behandling af

underretninger, herunder de særlige regler for underretning om overgreb. Det

betyder, at kommunen skal screene sagen og vurdere, om der er viden eller

mistanke om overgreb.

Det betyder ikke, at enhver underretning, en kommune modtager om

bekymring for overgreb mod et barn eller en ung automatisk skal medføre, at

der træffes afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Åbenlyst

grundløse eller rent chikanøse underretninger skal således ikke give anledning

til en børnefaglig undersøgelse. I sådanne tilfælde skal sagen efter en

screening afsluttes, hvis der ikke i øvrigt er grundlag for bekymring for barnet

eller den unge.

Jeg kan også oplyse, at kommunen helt generelt skal være opmærksom på §

5, stk. 3, i barnets lov, om inddragelse af barnet eller den unge og på § 2, stk.

4, i barnets lov, om samarbejde med familien.

Kommunen skal særligt være opmærksom på § 137, stk. 3, i barnets lov,

hvoraf det følger, at der altid skal gennemføres en samtale med barnet eller

den unge i forbindelse med underretninger om overgreb mod et barn eller en

ung. Såfremt underretningen omhandler bekymring for, at en eller begge

forældre begår overgreb eller har begået overgreb mod barnet eller den unge,

skal samtalen gennemføres uden forældrenes samtykke og tilstedeværelse.

Kommunen skal i tilfælde af overgreb inddrage det børnehus, som kommunen

samarbejder med efter bestemmelserne i §§ 124 og 125 i barnets lov.

Det er også vigtigt, at kommunen sørger for at inddrage barnets eller den

unges forældre, således at de får mulighed for at være aktive deltagere i

processen. Forældrenes viden om egne ressourcer, barnet eller den unge og

familiens samlede situation skal indgå i udredningen, og forældrene skal have

mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov.

I den forbindelse vil jeg understrege, at kommunens sagsbehandlere aldrig skal

udtale sig på en måde, der kan opleves som truende i forhold til det videre

sagsbehandlingsforløb eller i forhold til, hvilke afgørelser kommunen kan

træffe.

Jeg vil også understrege, at kommunens afgørelser om særlig støtte til børn og

unge altid skal træffes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste

og skal tage udgangspunkt i det enkelte barns eller enkelte unges behov.

I forhold til kommunens mulighed for at få adgang til

forældremyndighedsindehaverens hjem, kan jeg oplyse, at kommunen efter §

139, stk. 4, i barnets lov, under visse omstændigheder kan få adgang til

hjemmet, når adgangen til hjemmet sker som led i en børnefaglig

undersøgelse. Det indebærer, at der er truffet afgørelse om gennemførelse af

en børnefaglig undersøgelse, og at adgangen til hjemmet vil ske som led i

udarbejdelsen af undersøgelsen og kan forventes at bidrage til oplysning af

sagen. Det er herudover en betingelse, at adgangen til hjemmet må anses for

nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns

eller en ungs sundhed eller udvikling. Det indebærer, at det ikke er muligt at

tilvejebringe de nødvendige oplysninger på anden vis. Det er videre en

betingelse, at forældremyndighedsindehaver har modarbejdet, at en vurdering

af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere

lempelige foranstaltninger. Herved er det forudsat, at kommunen på anden vis

har forsøgt at tilvejebringe de oplysninger, som det forventes, at adgangen til

hjemmet uden samtykke kan afdække, og at forældremyndighedsindehaveren

direkte har modarbejdet dette.

Jeg vil til sidst understrege, at som borger i enhver kommune skal man kunne

stole på, at kommunen foretager en korrekt sagsbehandling. Er det ikke

tilfældet, eller har man mistanke om, at der er sket forkert sagsbehandling, så

har vi et klagesystem, der er egnet til at rette op på sagsbehandlingsfejl og

forkerte afgørelser. Ankestyrelsen er klagemyndighed for kommunernes

afgørelser efter bl.a. barnets lov.

I forhold til den konkrete sag har jeg noteret mig, at det oplyses, at borgeren

har klaget til Næstved Kommune. Jeg har også noteret mig, at det oplyses, at

sagen er afsluttet både i Næstved Kommune og ved politiet.

Jeg har desuden noteret mig, at Næstved Kommune har et forløb med Task

Forcen på udsatte børn- og ungeområdet, der er et samarbejde mellem

Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen. Det overordnede formål med Task

Forcen er at bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne.

På den baggrund vurderer jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag

for at indhente en redegørelse fra kommunen.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister