Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3021113_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9450
Doknr.
965585
Dato
07-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 8. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 529
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina
Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 529:
”Vil ministeren redegøre for, om der er et ulige udgiftspres blandt kommunerne
på anbringelsesområdet? Vil ministeren i den forbindelse også redegøre for,
om der er behov for nye økonomistyringsmodeller, herunder ændrede
incitamentsstrukturer for kommunerne?”
Spørgsmålene stilles som opfølgning på ministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål AJ om børn og unges rettigheder, når kommuner svigter i
underretningssager, behandlet i Socialudvalget den 3. april 2025.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det som udgangspunkt er kommunerne, der har
betalingsforpligtelsen over for borgere i kommunerne. Hermed påhviler det
kommunerne at betale for de indsatser, der måtte sættes i værk, herunder
anbringelser af børn og unge uden for hjemmet.
I den forbindelse bemærkes, at barnets lov indeholder regler om statsrefusion i
særligt dyre enkeltsager. Hermed findes en mulighed for, at staten refunderer
en vis procentdel, såfremt udgifterne til hjælp og støtte efter denne lov i en
konkret sag overstiger nærmere fastsætte beløbsgrænser, der reguleres årligt.
Det fremgår bl.a. af barnets lov § 198 stk. 2, at disse beløbsgrænser finder
anvendelse for kommunens samlede udgifter til hjælp og støtte efter denne lov
i sager, hvor der igangsættes indsatser for børn og unge fra samme husstand.
På den baggrund mener jeg ikke, at der behov for en ændring af reglerne på
området.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1