SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om stigende omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på handicapområdet (samrådsspm. AR)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens ta-

lepapir

Anledning

Dato / tid

Samråd om Danmarkskortet

Torsdag den 3. april 2025, kl. 14:15-

15:15

Folketinget

14-15 min.

Besvarelse af samrådsspørgsmål

Socialudvalget

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og pro-

grampunkt

Samrådsspørgsmål AR

•

Vil ministeren kommentere det nye Danmarkskort for 2024, der vi-

ser, at omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen stiger til et højere ni-

veau i de påklagede sager på handicapområdet til næsten 45 pro-

cent?

Vil ministeren svare på, hvorfor man kan iagttage en stigning i om-

gørelsesprocenterne på trods af den politiske bevågenhed, der har

været på området? Hvorfor er der så store kommunale forskelle på

omgørelsesprocenterne? Hvad vil regeringen helt konkret gøre for

at nedbringe omgørelsesprocenterne?

Vil ministeren vurdere, om det nu giver mening at fjerne kommunal-

bestyrelsens forpligtigelse til særskilt at tage stilling til, hvorvidt der

skal udarbejdes en handlingsplan til sikring af den juridiske kvalitet i

kommunens sagsbehandling, når man oplever større eller mindre

omgørelsesprocenter?

Vil ministeren vurdere, hvilke konsekvenser det vil få for borgere

med et handicaps retssikkerhed og livsomstændigheder, at sagsbe-

handlingstiden i Ankestyrelsen for sager vedr. beskæftigelse og so-

cialområdet er støt stigende (jf. Ankestyrelsens opgørelse af 12/2-

2025), samtidig med, at stadig flere sager omgøres?

lingstiden i Ankestyrelsen?

•

Hvad vil ministeren helt konkret gøre for at nedsætte sagsbehand-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om stigende omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på handicapområdet (samrådsspm. AR)

Det talte ord gælder

[Indledning]

•

Tak til spørgeren fra Socialistisk Folkeparti for at indkalde

til dette samråd.

•

Samrådsspørgsmålet omfatter mange forskelligartede un-

derspørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare dem alle i den

rækkefølge, de er blevet stillet.

•

Som minister er jeg selvfølgelig optaget af, at vores ud-

satte borgere får den hjælp, som de har behov. Og får

denne hjælp i første omgang. Altså uden Ankestyrelsens

mellemkomst.

•

Jeg deler derfor også spørgers bekymringer for retssik-

kerheden på socialområdet.

•

Og jeg er selvfølgelig enig i, at retssikkerheden på social-

området skal være i orden, ligesom kvaliteten i sagsbe-

handlingen også skal være det.

[Omgørelsesprocenterne for 2024]

•

Jeg vil starte med at adressere spørgsmålet, der handler

om danmarkskortet over omgørelsesprocenter for 2024.

•

Jeg skal gøre opmærksom på, at danmarkskortet for

2024 ift. omgørelsesprocenter endnu ikke er offentliggjort.

•

Social- og Boligministeriet vil som vanligt offentliggøre

danmarkskortet for 2024 midt på året.

•

På Ankestyrelsens talportal er det dog muligt at trække

de tal, som kommer til at ligge til grund for danmarkskor-

tet for 2024. Disse tal vil fortsat løbende blive opdateret.

•

Ankestyrelsen har til brug for besvarelsen af samrådet

oplyst, at omgørelsesprocenten for danmarkskortet for

socialområdet generelt var 38,5 pct. i 2023, og at træk fra

talportalen på nuværende tidspunkt viser, at omgørelses-

procenten var 45 pct. i 2024.

•

Derudover var omgørelsesprocenten for danmarkskortet

på børnehandicapområdet på 48,4 pct. i 2023 og 49 pct. i

2024.

•

Og på danmarkskortet på voksenhandicapområdet var

omgørelsesprocenten 37 pct. i 2023 og 40 pct. i 2024.

•

Generelt så skal man være forsigtig med at tolke på om-

gørelsesprocenterne, da de jo kun bygger på de sager,

som er påklaget til Ankestyrelsen.

•

Social- og Boligministeriet har ikke viden om, hvor mange

sager kommunerne behandler i alt, men det er betydeligt

flere end det, som afspejles i antallet af klagesager.

•

Normalt vil man sige, at det er omkring 10-15 pct. af sa-

gerne, som bliver anket.

•

Omgørelsesprocenten fortæller ikke noget om den gene-

relle kvalitet af kommunernes sagsbehandling – den for-

tæller til gengæld noget om den del af sagerne, som på-

klages.

•

Det er derfor usikkert at konkludere på udviklingen af om-

gørelsesprocenterne på baggrund af udsving mellem

årene.

•

Ankestyrelsen oplyser, at det ikke for styrelsen er muligt

præcis at pege på, hvad der er årsagen til stigningen i

omgørelsesprocenten. Ankestyrelsen kan ikke som sådan

forbinde stigningen til praksisændringer eller lignende.

•

Ankestyrelsen fremhæver, at der er flere forhold, som kan

påvirke udviklingen i omgørelsesprocenten generelt.

•

Og de har også oplyst,at sagsområder med høje omgø-

relsesprocenter kan fylde forholdsvist mere i statistikken,

hvilket kan få den samlede omgørelsesprocent til at vari-

ere.

•

Når alt dette er sagt, kan jeg dogallerede nu sige, at en

omgørelsesprocent på 45 pct. vil bekymre mig, hvis det er

der vi ender ved offentliggørelsen, og min forventning er

da også, at det må give stof til eftertanke i kommunerne,

som også må se indad i forhold til, hvordan man lokalt vil

håndtere udviklingen. Målet må altid være, at borgere får

den rigtige afgørelse i første gang.

[Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrel-

sens behandling af Danmarkskortet]

•

Der er i samrådsspørgsmålet udtrykt bekymring for kon-

sekvenserne af den lovændring, der ligger i lovforslag nr.

L 64 om ændring af lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede

krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarks-

kortet). Lovforslaget blev vedtaget den 19. december

2024.

•

Som jeg også nævnte under behandlingen af lovforslaget,

så betyder lovforslaget ikke, at danmarkskortet er afskaf-

fet.

•

Det er

alene

de skærpede krav til kommunalbestyrelsens

behandling af Danmarkskortet, som Ankestyrelsen udar-

bejder, der er afskaffet.

•

Men det er altså rigtigt vigtigt at holde fast i, at Ankesty-

relsen fortsat skal udarbejde et danmarkskort over omgø-

relsesprocenter, og at den enkelte kommunalbestyrelse

fortsat er forpligtet til at behandle danmarkskortet på et

møde.

•

Omgørelsesprocenterne, som kommer til udtryk i dan-

markskortet, kommer derfor fortsat til at være omdrej-

ningspunktet for en drøftelse på et kommunalbestyrelses-

møde.

•

Kommunalbestyrelsen er netop fortsat forpligtet til at

drøfte danmarkskortet i et politisk forum og i denne forbin-

delse beslutte, hvad omgørelsesprocenten for de enkelte

områder er udtryk for i den enkelte kommune, og hvordan

kommunen skal håndtere resultatet.

•

Lovændringen den betyder kun, at kommunalbestyrelsen

ikke længere er forpligtet til at tage stilling til, om der skal

udarbejdes en handleplan til styrkelse af den juridiske

kvalitet i kommunens sagsbehandling. Men det står kom-

munalbestyrelsen frit for at beslutte, at der

behov for

en anden handlingsplan eller et hvilket som helst andet

initiativ til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen.

•

For Ankestyrelsen betyder lovændringen, at styrelsen

ikke længere har kompetence til at pålægge en kommune

at udarbejde en handleplan.

•

Da de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behand-

ling af danmarkskortet blev vedtaget, besluttede Folketin-

get, at reglen skulle gælde til udgangen af 2025. Hensig-

ten var at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen

i kommunerne, hvilket var en udmærket intention, når

man ser på sagsbehandlingsfejlene på området.

•

Samtidig har vi dog kunne konstatere, at skærpelsen til-

bage i 2022, i alt for mange tilfælde gav nye administra-

tive proceskrav, som ikke gjorde nogen forskel for kvalite-

ten i sagsbehandlingen eller for de borgere, som det

handlede om.

•

Derfor er intentionen med ophævelsen af de skærpede

krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarks-

kortet her i 2024 at fjerne unødvendigt bureaukrati og

frisætte kommunerne.

•

At sikre kommunerne større valgfrihed i forhold til, hvad

den enkelte kommune vil gøre ved kvaliteten i den pågæl-

dende kommune.

•

Den enkelte kommune har med andre ord fået større mu-

lighed for prioritere den borgernære velfærd og igang-

sætte foranstaltninger, som kommunen vurderer nødven-

dige ud fra kendskabet til borgernes behov.

•

Når vi fortsat til gengæld pålægger kommunalbestyrelsen

at drøfte Danmarkskortet på et årligt møde, så skal vi

også have tillid til, at de selv kan finde ud af at drage de

nødvendige konklusioner. Herunder at de selv kan vur-

dere behovet for en handleplan i forhold til den juridiske

kvalitet af sagsbehandlingen på socialområdet eller andre

initiativer.

•

På den måde bør vi også have tillid til de kommunal

valgte politikere i kommunalbestyrelsen.

•

Jeg mener, at afskaffelsen af de skærpede krav har væ-

ret nødvendigt for, at vi løbende sikrer, at ressourcerne

bliver brugt på de borgere det handler om, og på de ker-

neopgaver, vi som velfærdssamfund skal levere til dem,

som har brug for det.

•

Dette ser jeg grundlæggende som en styrkelse af borger-

nes retssikkerhed.

•

Jeg kan også tilføje, at jeg netop i går fra Ankestyrelsen

har modtaget resultatet af Ankestyrelsens gennemgang

af danmarkskortet for 2024. Ankestyrelsen konstaterer, at

kommunerne er blevet bedre til at få behandlet dan-

markskortet – og følge reglerne herom.

•

Af Ankestyrelsens gennemgang fremgår således, at 96

kommuner i 2024 har behandlet danmarkskortet korrekt,

mod 94 i 2023 og 85 i 2022. Kommunalbestyrelserne vil

også fremadrettet have pligt til at behandle danmarkskor-

tet i et politisk forum.

•

Og det vil vi selvfølgelig følge op på.

[Sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen]

•

I forhold til den del af spørgsmålet, som handler om sags-

behandlingstiden i Ankestyrelsen, er det helt afgørende

for mig, at Ankestyrelsen lykkes med at sikre retssikker-

heden for borgerne. Det er det, som Ankestyrelsen er sat

i verden for.

•

Ankestyrelsen behandler ofte klagesager fra borgere, der

står i en udsat position. Det kan f.eks. være borgere, der

har fået afslag på at få tildelt en ydelse eller et hjælpemid-

del.

•

Ankestyrelsens behandling af borgernes klager og ram-

merne for Ankestyrelsens sagsbehandling er derfor af af-

gørende betydning.

•

Derfor skal sagerne behandles indenfor rimelig tid, så

borgeren kan få klarhed over sin situation. Og det gælder

helt generelt. Sagsbehandlingstiderne er aktuelt for lange

på f.eks. de kommunale social- og beskæftigelsessager,

og jeg mener også, at udviklingen er gået i den forkerte

retning.

•

Inden jeg siger noget om, hvordan vi håndterer de sti-

gende sagsbehandlingstider, vil jeg kort forklare, hvad det

er for en situation, Ankestyrelsen står i.

•

Ankestyrelsen har generelt over de seneste år konstate-

ret en markant stigning i antallet af indkomne sager.

•

Fra 2020 til 2024, altså på bare fire år, er det samlede an-

tal af sager steget med 10.500 sager. Stigningen gør sig

gældende på tværs af sagskategorier – og på tværs af de

mange forskellige ressortmyndigheders områder og lov-

givning, som Ankestyrelsen er klageinstans for.

•

Den øgede sagsmængde lægger naturligvis pres på de

ressourcer, som er til rådighed i Ankestyrelsen. Og blandt

andet af den grund stiger sagsbehandlingstiden.

•

Ankestyrelsen er altså i en situation, hvor der skal balan-

ceres mellem en stor stigning i de sager, hvor loven for-

pligter Ankestyrelsen til at behandle den inden for en spe-

cifik frist og en stigning i de sager, hvor der ikke er fastsat

lovbestemte frister.

[Initiativer til at nedsætte sagsbehandlingstiden]

•

Jeg ved, at Ankestyrelsen og alle deres dygtige medar-

bejdere, allerede gør hvad de kan for at behandle sa-

gerne hurtigst muligt, inden for de rammer styrelsen har.

•

Men Ankestyrelsen kan kun gøre så meget.

•

Det tydeliggør behovet for at handle. Så vi får taget hånd

om den strukturelle udfordring der er her.

•

Jeg vil derfor tage kontakt til mine ministerkolleger for at

se på hvad der af løsningsmuligheder.

•

Mit ministerie er allerede i kontakt med flere af ministeri-

erne.

•

Mit ønske er, at vi får skabt et grundlag for, at vi hurtigst

muligt kan træffe beslutninger med henblik på igen at få

nedbragt sagsbehandlingstiderne.

•

Det er vigtigt for mig, at vi ser bredt og strukturelt på ud-

fordringerne. Det skal også ses i sammenhæng med re-

geringens mere generelle ambition om at frigøre admini-

strative ressourcer i både stat og kommune, så vi kan pri-

oritere den borgernære velfærd og tryghed for Danmark.

•

Jeg forventer at inddrage jer, når vi har noget konkret at

drøfte. Og jeg hører i mellemtiden gerne fra jer, hvis I har

konkrete input til f.eks. administrative lettelser, som kan

medvirke til at forbedre sagsbehandlingstiderne.

[Konsekvenser for personer med handicap]

•

Der hersker en særskilt bekymring for konsekvenserne af

den stigende sagsbehandlingstid i kommunale sociale- og

beskæftigelsessager i Ankestyrelsen. Jeg deler bekymrin-

gen, da vi jo har at gøre med retssikkerheden for menne-

sker, der lever med et handicap.

•

Dataudtrækkene fra Ankestyrelsens talportal viser en

stigning i omgørelsesprocenten inden for både børnehan-

dicap- og voksenhandicapområdet i 2024.

•

Og derudover har den stigende sagsbehandlingstid i An-

kestyrelsen også betydning for personer med handicap.

•

Jeg mener ikke, at afskaffelsen af de skærpede krav til

kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet har

en direkte negativ konsekvens for retssikkerheden for

personer med handicap.

•

Kommunerne har pligt til at sikre, at sagsbehandlingen fo-

regår korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen

og helt almindelige forvaltningsretlige principper. Det in-

debærer bl.a., at kommunerne skal oplyse en sag til-

strækkeligt, vejlede borgeren og ikke mindst sikre, at bor-

gerne får den hjælp og støtte, som de har ret til.

•

Dertil kommer, at vi også har andre initiativer, som under-

støtter retssikkerheden.

•

Der er en lang række af initiativer i gang, som indgår i

den samlede retssikkerhedspakke fra udmøntningen af

SSA-aftalen på social, sundhed- og arbejdsmarkedsom-

rådet fra 2022, der løber til og med udgangen af2025.

•

Initiativerne omfatter bl.a. kursustilbud til sagsbehandlere,

juridisk serviceeftersyn og styrkelse og udvidelse af task-

forcen på handicapområdet.

•

Initiativerne har alle til formål at understøtte kvaliteten i

kommunernes sagsbehandling, så borgerne får den rig-

tige afgørelse første gang.

•

Derudover vil jeg fremhæve nogle af regeringens øvrige

tiltag på handicapområdet.

•

Den 21. januar i år indgik regeringen med SF, LA, KF of

RV en aftale om en ny model for kompensationsydelsen

(tidligere medudgiftsydelsen). Planen er, at der skal indfø-

res en ensartet og forenklet udmålingssystem på børne-

handicap- og voksenhandicapområdet.

•

Lovforslaget, som skal udmønte aftalen, har netop været i

ekstern høring, og jeg forventer at kunne fremsætte det

for Folketinget sidst i april.

•

Regeringen arbejder også med et tiltag om indførelsen af

en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af

handicapområdet.

•

Jeg forventer, at både initiativerne fra retssikkerhedspak-

ken fra SSA 2022-2025 og regeringens øvrige tiltag på

handicapområdet samlet set vil bidrage til at styrke rets-

sikkerhed for personer med handicap.

[Afslutning]

•

Afslutningsvis vil jeg takke spørgeren for at sætte fokus

på borgernes retssikkerhed, herunder med særlig fokus

på Danmarkskortet, omgørelsesprocenter og sagsbe-

handlingstiden i Ankestyrelsen.

•

Som jeg kom ind på fra starten, så skal retssikkerheden

og kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet være i

orden.

•

Jeg ser derfor frem til det fortsatte arbejde sammen med

Folketingets partierfor at styrke kvaliteten på området.

•

Tak for ordet.