Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3002273_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. marts 2025
Formueretskontoret
Jonas Karlsen
2025-01511
3606316
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AJ
fra Folketingets Socialudvalg
Samrådsspørgsmål AJ:
Vil ministrene redegøre for, om de agter at foretage ændringer i lovgivnin-
gen på baggrund af TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune", så det for
eksempel bliver nemmere for børn og unge at få godtgørelse, når en kom-
mune svigter og ikke reagerer på utallige underretninger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) og Betina Kast-
bjerg (DD).
Side 1/6
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om oversendelse af justitsministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune" (samrådsspm. AJ)
[Indledning]
Tak for ordet og tak for samrådsspørgsmålet.
Alt for mange børn bliver i dag udsat for vold og om-
sorgssvigt derhjemme. Det skal vi som samfund sætte
hårdt ind over for. I min bog foreslår jeg derfor bl.a., at
vi indfører en skærpet underretningspligt i parallelsam-
fundsområder. Og jeg foreslår, at vi indfører obligatori-
ske retsmedicinske screeninger af børn, hvor der er mis-
tanke om vold.
For børnene skal komme først. Og selvom vi
som so-
cial- og boligministeren er inde på
allerede har gjort
meget for at sikre, at flere børn får den nødvendige hjælp
i rette tid, så kan og skal vi gøre mere. Det kræver endnu
flere politiske indsatser.
Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg ser med
stor alvor på sager, hvor myndighederne svigter deres an-
svar. Uanset om det handler om børn, der udsættes for
vold eller svigt i hjemmet, eller børn, der anbringes i of-
fentlig omsorg og her oplever svigt fra systemet.
Myndighederne skal leve op til deres ansvar. Det gælder
helt generelt, når mennesker udsættes for fejl og svigt fra
Side 2/6
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om oversendelse af justitsministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune" (samrådsspm. AJ)
myndighedernes side. Men det gælder selvfølgelig i sær-
lig grad, når det er børn, det handler om.
I forhold til den sag, som samrådsspørgsmålet henviser
til, så er jeg generelt tilbageholdende med at udtale mig
om sager, der er under behandling ved domstolene. Men
det står klart, at det er en dybt ulykkelig sag. Og jeg har
stor forståelse for, hvor svært det kan være at føre bevis
for hændelser, der ligger mange år tilbage.
[Forældelsesregler]
På et mere overordnet plan kan jeg oplyse, at Folketinget
i 2018 ophævede forældelsesfristerne i sager om erstat-
ning eller godtgørelse, hvor en myndighed har tilsidesat
sine lovbestemte forpligtelser over for et barn eller en
ung under 18 år i forbindelse med overgreb.
De lovbestemte forpligtelser omfatter både forpligtelser
efter national lovgivning, f.eks. sociallovgivningen, og
forpligtelser efter internationale regler, f.eks. Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention.
Det betyder eksempelvis, at hvis en kommune har und-
ladt at iværksætte foranstaltninger på trods af alvorlige
underretninger om, at en person under 18 år har været
Side 3/6
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om oversendelse af justitsministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune" (samrådsspm. AJ)
udsat for overgreb, så vil et erstatningskrav aldrig kunne
være genstand for forældelse.
Baggrunden for lovændringen var, at der gælder nogle
særlige hensyn i sager, hvor en myndighed har svigtet et
barn eller en ung, der har været udsat for overgreb.
Bl.a. vil en eventuel erstatningssag mod en myndighed
typisk først blive rejst, når barnet er blevet voksent. Først
dér vil barnet være i stand til at reflektere over overgre-
bene og myndighedernes ansvar i den forbindelse.
Der er tale om en særlig undtagelse. Og lovændringen
gælder også for krav, som måtte være opstået før loven
trådte i kraft, uanset om kravene var forældede efter de
tidligere regler.
Situationen i dag er altså sådan, at de almindelige foræl-
delsesregler ikke gælder i sager, hvor en myndighed har
svigtet et barn eller en ung, der har været udsat for over-
greb
heller ikke for anbragte børn. Reglerne understre-
ger dermed, at der lægges betydelig vægt på barnet eller
den unges tarv.
Side 4/6
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om oversendelse af justitsministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune" (samrådsspm. AJ)
[Bevisbyrde]
Men én ting er, at de krav, som udspringer af myndig-
hedssvigt i forhold til børn og unge, ikke forældes. Noget
andet er, at det også skal kunne bevises, at der har fundet
overgreb sted.
Som tiden går, vil muligheden for at føre bevis forringes
både for den, der mener at have et krav, og for den, der
bestrider det. Det er også grunden til, at hovedformålet
med forældelsesreglerne er at tilskynde til, at sager ind-
ledes på et tidspunkt, hvor det stadig er muligt at løfte
bevisbyrden.
I dansk ret er udgangspunktet, at bevisbyrden påhviler
den, som ønsker at opnå et retskrav. Det betyder derfor
også, at det som udgangspunkt er borgeren, der har be-
visbyrden for, at en offentlig myndighed
f.eks. en kom-
mune
har handlet ansvarspådragende.
Retten kan dog efter omstændighederne placere bevis-
byrden hos myndigheden. Det er vanskeligt at sige gene-
relt, hvornår det vil komme på tale, da det vil afhænge af
en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder.
Eksempelvis hvem af parterne i en sag, der har bedst mu-
lighed for at sikre sig et bevis. Retten kan også opfordre
Side 5/6
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om oversendelse af justitsministerens talepapir fra åbent samråd den 3/4-25 om TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune" (samrådsspm. AJ)
en part til at føre bevis og tillægge det fordel for modpar-
ten ved bevisvurderingen, hvis parten ikke efterkommer
rettens opfordring.
[Afslutning]
Det er afgørende, at de børn eller unge, som er blevet ud-
sat for myndighedssvigt, kan få taget stilling til f.eks.
krav på erstatning. Og det giver de nuværende forældel-
sesregler mulighed for.
Det vil altid bero på en konkret vurdering af omstændig-
hederne i sagen, om myndigheden vil være erstatnings-
ansvarlig. Og det er domstolene, der træffer afgørelse om
erstatning eller godtgørelse.
I forhold til den konkrete sag har jeg noteret mig, at by-
rettens afgørelse er anket til landsretten, og at sagen så-
ledes fortsat verserer ved domstolene.
Tak for ordet.
Side 6/6