Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2221
Doknr.
9573806
Dato
20-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 3. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 524
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 524:
”Vil ministeren kommentere på oplægget fra Dansk Erhverv i forbindelse med
deres foretræde for Socialudvalget den 27. marts 2025, jf. SOU alm. del – bilag
222, og oplyse, hvornår regeringen vil indkalde ordførerne til en drøftelse af,
hvordan området med private tilbud kan styrkes?”
Svar:
Oplægget fra Dansk Erhverv, som jeg bliver bedt om at kommentere, vedrører
overordnet, hvordan kvaliteten, ansvarligheden og professionalismen på de
sociale tilbud kan styrkes.
Jeg er fuldstændig enig med Dansk Erhverv i, at der er behov for at sætte hårdt
ind overfor brodne kar, der ikke behandler vores udsatte mennesker ordentligt,
og som ovenikøbet tjener penge på ikke at yde dem den rette hjælp og
omsorg.
Det er helt afgørende, at vi som samfund kan være trygge ved, at opgaven
med at varetage omsorgen for nogle af vores mest udsatte mennesker, lever
fuldt ud op til de krav, der blandet andet stilles til kvaliteten af tilbuddene.
Derfor har vi også som led i
Aftale om udmøntning af tre initiativer i
rammeaftalen af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet
af 20. januar 2025 igangsat et arbejde i mit ministerie, hvor
der undersøges mulige regelændringer, der kan dæmme op for snyd og svigt
på sociale tilbud og mulige initiativer i forhold til regulering af anvendelsen af
ikke-godkendte tilbud.
Arbejdet er allerede godt i gang, og har blandt andet fokus på, hvordan de
eksisterende regler om karens, økonomisk tilsyn og krav til faglige, økonomiske
og organisatoriske kompetencer hos ledere og ejere kan skærpes. Med
arbejdet bliver der også set på, om der er behov for at ændre reglerne
vedrørende anvendelsen af ikke-godkendte tilbud på det sociale område.
Hvis der vurderes at være et behov for at ændre reglerne, vil der blive set på
mulige løsningsmodeller, herunder fordele og ulemper herved.
1