Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3024403_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2221
Doknr.
9573806
Dato
20-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 3. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 523
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 523:
”Ved ministeren, om der omkom børn under transporten af internationalt
adopterede børn fra Sydkorea til Danmark? I så fald, vil ministeren redegøre
for hvad der skete, og oplyse hvor de børn, der døde under transporten, er
begravet? Spørgsmålet henviser til foretrædet d. 27. marts 2025, jf. SOU
alm. del – bilag 101 (internt).”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
Ankestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Ankestyrelsen er bekendt med ét konkret tilfælde, hvor et barn fra
Sydkorea døde i oktober 1974 kort efter ankomsten til Danmark,
da adoptivforældrene gav barnet mælk, selvom barnet var
laktoseintolerant. Dette er beskrevet i undersøgelsens kapitel
5.6.2. i Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra
Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 80’erne.
Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet
dokumentation for, at der skulle være omkommet børn fra
Sydkorea under rejsen til Danmark, men belyser i undersøgelsen
problemer i forbindelse med eskorteringen af børnene.
I undersøgelsens kapitel 6.1.3 er det beskrevet, at mange børn
ofte var syge både inden og under rejsen. Der forekommer også
enkelte sager, hvor de personer, der eskorterede børnene under
rejsen (oftest personale fra de formidlende organisationer i
Sydkorea eller Danmark eller bekendte til de danske
organisationers personale med en læge- eller sygeplejefaglig
baggrund), var nødt til at efterlade børn på hospitaler under
rejsen. I visse tilfælde fremgår det af de dokumenter, som
Ankestyrelsen har gennemgået, at adoptivforældrene til de
indlagte børn fik en ny ankomstdato. I andre tilfælde fremgår der
ikke yderligere oplysninger om disse børn.
I baggrundsmaterialet for Ankestyrelsens undersøgelse af
adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark, indgik også et
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om, hvorvidt der omkom børn under transporten af internationalt adopterede børn fra Sydkorea til Danmark
3024403_0002.png
referat fra et møde i Adoptionsnævnet i 1976, hvor repræsentanter
fra de tre daværende adoptionsformidlende organisationer deltog.
Det fremgår af referatet, at de adoptionsformidlende
organisationer redegjorde for en række tilfælde, hvor børn var
døde under eller kort efter rejsen. Det fremgår ikke af referatet,
hvilke lande børnene blev eskorteret fra, men organisationerne
anslår, at det samlede antal børn, der er døde efter ankomsten,
måske kan anslås til 12-15 børn.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2