Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2211
Doknr.
6696393
Dato
02-06-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 3. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 521
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 521:
’’Vil ministeren kommentere
henvendelsen i SOU alm. del
–
bilag 237, hvor der
henvises til ministerens tidligere besvarelse af SOU alm. del
–
spørgsmål
369?’’
Svar:
Der nævnes i henvendelsen, at der på visse sociale formueafhængige ydelser
gælder en formuegrænse på 103.100. kr.
Jeg kan oplyse, at der ikke på det sociale område, er bestemmelser, som er
formueafhængige, eller hvor der gælder en formuegrænse som beskrevet.
Jeg kan oplyse, at den bestemmelse med helbredstillæg der nævnes, hører
under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Jeg har derfor til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Beskæftigelses-
ministeriet, der har indhentet bidrag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering, der oplyser følgende om de fastsatte formuegrænser og reglerne for til-
lægsprocenten for de omtalte, sociale ydelser:
’’ Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indledningsvist oplyse, at
der i tillæg til folke- og førtidspensionen findes en række ydelser, hvor størrel-
sen på ydelsen bl.a. afhænger af borgerens formue. Det har til formål at mål-
rette ydelserne til de personer, der er økonomisk vanskeligst stillede. Det gæl-
der ydelserne helbredstillæg, ældrecheck, personligt tillæg, enkeltudgifter og
boligstøtte.
Overordnet set er der ikke særlige regler i de enkelte ydelseslove, der specifikt
regulerer, hvorvidt formuen for personer under værgemål skal indgå i formue-
opgørelsen. Det vil sige, at der ikke sondres i reglerne mellem umyndiggjortes
og øvrige borgeres formueopgørelser. Vurderingen af, hvad der udgør formue
afhænger derimod af den enkelte ydelse. For de fleste ydelser gælder, at for-
muen skal være umiddelbar disponibel for, at den kan indgå i formueopgørel-
sen.
1