Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3016617_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2175
Doknr.
6797992
Dato
07-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 2. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 518
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 518:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen vedrørende ventetider i
Ankestyrelsen, jf. SOU alm. del – bilag 227? Vil ministeren desuden redegøre
for, om ventetiden er rimelig, og om ministeren mener, at der burde kunne
træffes en afgørelse hurtigere, når der foreligger en principafgørelse fra
Ankestyrelsen?”
Svar:
Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er frustrerende at vente på afgørelse fra en
klagemyndighed. Der er ofte tale om borgere, som står i en udsat position. Jeg
er derfor generelt optaget af, at Ankestyrelsen behandler sagerne så hurtigt
som muligt, så borgeren får klarhed om sin situation.
Ankestyrelsen har generelt over de seneste år konstateret en markant stigning
i antallet af indkomne sager på tværs af sagskategorier. Det betyder desværre,
at sagsbehandlingstiderne stiger og aktuelt er for lange, fx på området for
kommunale social- og beskæftigelsessager. Om ventetiden i den konkrete sag
er rimelig vil altid afhænge af en nærmere vurdering af sagens konkrete
detaljer og omstændigheder mv., som jeg ikke har mulighed for at foretage.
For så vidt angår spørgsmålet om betydningen af principafgørelser for
sagsbehandlingstiden har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, som oplyser
følgende:
”Ankestyrelsen kan ikke nødvendigvis behandle klagesager hurtigere på
sagsområder, hvor der er udmeldt praksis i form af principmeddelelser. Det
forhold, at der er offentliggjort principmeddelelser på et sagsområde, betyder
ikke i sig selv, at samtlige juridiske problemstillinger på sagsområdet er
afklaret. Dertil kommer, at Ankestyrelsen i behandlingen af klagesagen skal
tage stilling til, om kommunen på baggrund af de foreliggende oplysninger om
borgeren har foretaget en korrekt vurdering af borgerens behov for hjælp efter
lovgivningen og udmeldt praksis i Ankestyrelsens principmeddelelser på det
pågældende sagsområde.”
Jeg henholder mig til Ankestyrelsens svar.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-25 fra Lena Michelsen om ventetider i Ankestyrelsen
3016617_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2