Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3015878_0001.png
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Redegørelse vedr. delrapport fra Sydkorea (SM Id nr.: 5982017)
På baggrund af den delrapport om internationale adoptioner fra Sydkorea,
som den sydkoreanske Sandheds- og Forsoningskommission
offentliggjorde den 26. marts 2025, har Social- og Boligministeriet den 2.
april 2025 bedt Ankestyrelsen om at redegøre for, hvad delrapporten måtte
give Ankestyrelsen anledning til, herunder i forhold til Ankestyrelsens egen
undersøgelse fra januar 2024 om adoptioner fra Sydkorea til Danmark i
1970’erne og 80’erne.
1) Sandheds- og Forsoningskommissionens delkonklusioner
Ankestyrelsen har gennemgået delrapporten af 26. april 2025 fra
Sandheds- og Forsoningskommissionen. Kommissionen oplyser at have
modtaget i alt 367 sager fra internationalt adopterede, der blev adopteret
fra Sydkorea til i alt 11 lande, herunder Danmark, i perioden 1964-1999.
Det fremgår af supplerende oplysninger fra den danske ambassade i Seoul,
at den foreliggende delrapport er baseret på gennemgangen af 56 sager.
Sandheds- og Forsoningskommissionen har foretaget en tilbundsgående
gennemgang af i alt 98 sager, og kommissionen forventer i løbet af
sommeren 2025 at offentliggøre en ny delrapport, baseret på
gennemgangen af de resterende 42 sager.
Sandheds- og Forsoningskommissionen har ifølge delrapporten indtil videre
identificeret tre hovedproblemstillinger i den internationale
adoptionsformidling fra Sydkorea:
•
I en 50-årig periode fra Koreakrigens afslutning delegerede den
sydkoreanske regering ansvaret for adoptionsproceduren til
private organisationer uden tilstrækkeligt tilsyn.
10. april 2025
J.nr. 25-34005
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om ministerens reaktion på den delrapport, der er kommet fra Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydkorea
•
•
Lederne af de sydkoreanske organisationer blev tildelt et ansvar,
der gjorde det vanskeligt for myndighederne at regulere dårlig
adfærd i adoptionsprocessen, herunder værgemålsforhold og
samtykke til bortadoption.
Adopteredes identitet og familieforhold gik tabt, blev forfalsket
eller fabrikeret. De adopterede blev sendt til udlandet uden
tilstrækkelig juridisk beskyttelse af de rettigheder, der følger af
den sydkoreanske forfatning og FN’s Børnekonvention.
Sandheds- og Forsoningskommissionen peger på følgende konkrete brud
på de adopteredes rettigheder:
•
•
•
•
•
•
•
•
Mangel på fyldestgørende samtykke til adoption
Falsk registrering af børns identitet i det koreanske register
Mangelfuld efterlysning af forladte børns pårørende
Ombytning af identiteten på børn til bortadoption
Mangelfuld screening i Sydkorea af adoptionsansøgeres egnethed
De sydkoreanske organisationers forsømmelse af deres pligter
som værger for børn til bortadoption
Omfanget af adoptionsformidlingen var bestemt af efterspøgslen
på børn til bortadoption
Profitdrevet formidlingsvirksomhed
2) Ankestyrelsens bemærkninger til Sandheds- og
Forsoningskommissionens delkonklusioner
Delrapporten fra Sandheds- og Forsoningskommissionen afspejler efter
Ankestyrelsens vurdering de hovedkonklusioner, som fremgår af
Ankestyrelsens undersøgelse fra januar 2024 af adoptioner fra Sydkorea til
Danmark
i 1970’erne og 80’erne:
•
Adoptionsformidlingen fra Sydkorea
til Danmark i 1970’erne
og
1980’erne var præget
af et ureguleret formidlingssystem og en
uheldig incitamentsstruktur, hvor store pengebeløb blev overført
mellem de danske og sydkoreanske organisationer i forbindelse
med adoptionen.
Den mangelfulde regulering af formidlingssystemet og de
sydkoreanske regler om familieregistrering skabte et råderum for
de sydkoreanske organisationer til at ændre den adopteredes
identitet og baggrundshistorie i de officielle sydkoreanske
dokumenter og i de oplysninger, der forelå i den sag, der blev
sendt til Danmark om barnet. Inden for rammerne af de
dagældende regler i Sydkorea var det dermed muligt at ændre
•
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om ministerens reaktion på den delrapport, der er kommet fra Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydkorea
•
•
•
•
oplysninger om barnets baggrund og bortadoptere et barn uden
de biologiske forældres vidende.
AC Børnehjælp og DanAdopt var vidende om denne praksis.
Disse forhold har frataget de adopterede muligheden for at få
kendskab til egen identitet og historie, men betyder ikke
nødvendigvis, at bortadoptionen er sket mod de biologiske
forældres vilje.
De danske formidlende organisationer ydede gennem årene
betydelige beløb i støtte til deres sydkoreanske samarbejdsparter.
Samtidig gav de danske organisationer løbende udtryk for et
ønske om at opretholde et højt antal adoptioner af børn med en
specifik alders- og helbredsmæssig profil fra Sydkorea. Dette var
medvirkende til at skabe en økonomisk incitamentsstruktur i
samarbejdet, hvilket i et nutidigt perspektiv er risikoskabende og
imod de internationale regler på området. På daværende tidspunkt
blev dette dog betragtet som en del af formidlingsarbejdet af de
danske organisationer og myndigheder.
Sammenlignet med andre formidlingssamarbejder fra denne
tidsperiode, som Ankestyrelsen tidligere har undersøgt, afspejler
det tilgængelige materiale et begrænset kendskab til de praktiske
processer i Sydkorea i de danske organisationer. Om de danske
organisationer reelt havde begrænset viden om interne
sydkoreanske forhold eller var i besiddelse af viden, der ikke er
afspejlet i det skriftlige materiale, men blev overleveret mundtligt
eller ikke dokumenteret, er vanskeligt at fastslå.
Ankestyrelsen har særligt noteret sig, at Sandheds- og
Forsoningskommissionens delrapport omfatter en længere periode end
Ankestyrelsens undersøgelse, idet den dækker perioden 1964-1999.
De risikoforhold, som Ankestyrelsens undersøgelser viser for de
adoptioner, der blev gennemført fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og
80’erne,
vil således med stor sandsynlighed også knytte sig til de
adoptioner, der blev gennemført før 1970 og perioden frem til 1999.
Ankestyrelsen har også noteret sig, at det fremgår af delrapporten, at de
sydkoreanske organisationer havde pligt til at efterlyse et efterladt barns
oprindelige slægt to gange med 20 dages intervaller. Denne oplysning
afspejlede sig ikke i de dokumenter, Ankestyrelsen gennemgik i forbindelse
med styrelsens undersøgelse.
Disse oplysninger bekræfter, at dokumentationen i de danske sager om de
praktiske processer var begrænsede, og kan tyde på, at der muligvis
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om ministerens reaktion på den delrapport, der er kommet fra Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydkorea
forefindes oplysninger om den adopterede i de sydkoreanske arkiver, som
ikke forefindes i danske arkiver fra de tidligere danske formidlende
organisationer og danske myndigheder.
Samlet set giver delrapporten indtil videre ikke Ankestyrelsen anledning til
at supplere og revidere styrelsens egen undersøgelse.
3) Tiltag i forlængelse af Sandheds- og
Forsoningskommissionens delkonklusioner
Ankestyrelsen vil fremadrettet inddrage rapportens oplysninger i
behandlingen af PAS-henvendelser fra adopterede fra Sydkorea.
Ankestyrelsen vil også lægge delrapporten på hjemmesiden sammen med
information om styrelsens samlede PAS-tilbud.
Ankestyrelsen vil nøje følge udgivelsen af Sandheds- og
Forsoningskommissionens kommende afrapportering med en særlig
opmærksomhed på, om Sandheds- og Forsoningskommissionen
tilvejebringer flere oplysninger af relevans for Ankestyrelsens PAS-bistand.
Ankestyrelsen vil allerede nu gå i dialog med Sandheds- og
Forsoningskommissionen og eventuelle andre relevante sydkoreanske
myndigheder om de adopteredes muligheder for at få indsigt i de
dokumenter, der forefindes i de sydkoreanske organisationers arkiver.
Dette i relation til både de adopterede, der har sendt deres sag til
Sandheds- og Forsoningskommissionen, og de adopterede, der ikke har,
men som ønsker at få indsigt i de oplysninger om deres identitet og
historie, der eventuelt forefindes i Sydkorea.
Ankestyrelsen vil også gå i dialog med de øvrige modtagerlande, hvorfra
adopterede har rettet henvendelse til Sandheds- og
Forsoningskommissionen
–
herunder særligt Norge og Sverige.
Venlig hilsen
Carina Fogt-Nielsen
4