Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2164
Doknr.
5845721
Dato
06-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 1. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 514
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 514:
”Hvorfor vil ministeren ikke følge oppositionens samlede ønske om en juridisk
undersøgelse af adoptionsområdet? Spørgsmålet stilles som opfølgning på
ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT om Danmark kan leve op til
internationale konventioner, hvis regeringen ikke ønsker en juridisk
undersøgelse af adoptionsområdet, som blev afholdt i Socialudvalget den 27.
marts 2025.”
Svar:
Med SSA24- og SSA25-aftalerne blev aftalepartierne enige om at afsætte
midler til en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen til Danmark i
perioden 1964-2016.
Det fremgår af aftaleteksten fra SSA24-aftalen, at undersøgelsen skal
”[..]
beskrive, hvordan adoptionsformidlingen til Danmark har udformet sig i
perioden 1964-2016”.
Endvidere fremgår, at:
”Undersøgelsen foretages
således ikke med det formål at konkludere, om de konkrete adoptioner er sket
på ulovligt grundlag, men skal belyse de danske organisationers
formidlingsarbejde. Undersøgelsen vil derfor have karakter af en historisk
afdækning og ikke en juridisk vurdering”.
SSA25-aftalen ændrede ikke på
denne del af rammen for undersøgelsen.
Det fremgår således også af SSA25-aftalen, at
”Undersøgelsen har en
deskriptiv tilgang og skal ikke placere et ansvar. Den skal med afsæt i et
repræsentativt udsnit af konkrete adoptionsforløb beskrive myndighedernes
rolle for herigennem at sikre viden til brug for varetagelsen af området for
international adoption i fremtiden.”
Vi har fra regeringens side længe været klar til at iværksætte denne
omfattende og grundige undersøgelse af adoptionssystemet inden for det
aftalte mandat – og jeg kan kun gentage, at jeg synes, det er på tide, at vi
kommer i gang med denne meget vigtige opgave.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1