Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3014360_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1969
Doknr.
7251088
Dato
05-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 24. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
502 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 502:
”Vil ministeren kommentere artiklen » Fejl i halvdelen af sager om økonomisk
støtte til børn med handicap, hvor forældre ikke har klaget «, DR, den 20. marts
2025? Vil ministeren desuden redegøre for, hvordan hun vil sikre, at disse
borgere får den økonomiske støtte de har været berettiget til?”
Svar:
Den i spørgsmålet nævnte artikel omtaler de resultater, som
handicapsagsbarometeret 2024 viser på børnehandicapområdet, nærmere
bestemt på merudgiftsydelsen i § 86 i barnets lov. Barometeret viser desværre,
at der er retlige mangler i over halvdelen af sagerne.
I forlængelse heraf tager det stillede spørgsmål afsæt i, at der er familier, som
uretmæssigt har fået afslag på hjælp til dækning af merudgifter. Dette kan
imidlertid ikke for alle sager, hvor der er givet helt eller delvist afslag,
indfortolkes i tallene i handicapsagsbarometeret. For selv om
barometeret viser, at der er retlige mangler, såsom mangelfuld sagsoplysning,
mangelfuld begrundelse, manglende eller forkert hjemmel m.v., i halvdelen af
sagerne, betyder det ikke nødvendigvis, at de afgørelser, som kommunerne
har truffet, i alle tilfælde er i strid med lovgivningen. Hertil kommer, at der er
givet fuldt ud medhold i 26 pct. af de 385 sager, der indgår i barometeret.
Som det også fremgår af undersøgelsen, ville langt de fleste (89 pct.) af
sagerne med retlige mangler være blevet hjemvist, hvis de var blevet påklaget
til Ankestyrelsen, men en hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at
kommunens oprindelige afgørelse er forkert. En hjemvisning kan således godt
føre til samme resultat i kommunens fornyede afgørelse, når den retlige
mangel er udbedret.
Men når det så er sagt, bør handicapsagsbarometeret efter min opfattelse give
anledning til refleksion hos kommunerne, hvilket Ankestyrelsen også lægger op
til. De 97 kommuner, som har bidraget med sager til handicapsagsbarometeret,
har fået en afrapportering om deres egne sager fra Ankestyrelsen. Det er min
klare forventning, at den enkelte kommune af egen drift vurderer, om de
konkrete sager skal genoptages som følge af de retlige mangler, Ankestyrelsen
har peget på. Jeg har også noteret mig, at Ankestyrelsen i rapporten opfordrer
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om kommentar til artiklen » Fejl i halvdelen af sager om økonomisk støtte til børn med handicap, hvor forældre ikke har klaget «, DR, den 20/3-25
3014360_0002.png
alle landets kommuner til at forholde sig til egne sager og egen praksis på
merudgiftsområdet. For det giver hver enkelt kommune afsæt for at vurdere,
om de beskrevne udfordringer også er til stede hos dem, og iværksætte tiltag til
at rette op på det efter behov.
Tallene i handicapsagsbarometeret viser imidlertid også tydeligt, at der er et
generelt behov for at forbedre sagsbehandlingen og dermed styrke
retssikkerheden. for både retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen
skal naturligvis være i orden – såvel generelt som i sager om hjælp til dækning
af merudgifter til familier med børn med funktionsnedsættelse.
I regi af retssikkerhedspakken fra SSA-aftalen for 2022-2025 er der allerede
igangsat en række initiativer, som skal understøtte et kvalitetsløft i den
kommunale sagsbehandling. Her kan f.eks. peges på kurser til
sagsbehandlere, juridisk serviceeftersyn og en styrkelse af taskforcen på
handicapområdet. Det er min forventning, at de mange initiativer i
retssikkerhedspakken over tid vil medvirke til flere korrekte kommunale
afgørelser på det sociale område.
I forhold til den specifikke udfordring i sager om hjælp til dækning af
merudgifter, som handicapsagsbarometeret afdækker, er der ligeledes et
initiativ under udrulning, som skal bidrage til flere korrekte kommunale
afgørelser. Der er således den 21. januar 2025 indgået aftale mellem
regeringen, SF, LA, KF og RV om en ny model for kompensationsydelsen
(tidligere merudgiftsydelsen), som har til formål at skabe et enklere og mere
gennemsigtigt system, styrke borgernes retssikkerhed og reducere
kommunernes udgifter til administration markant.
Aftalen er under udmøntning ved et lovforslag, som jeg på regeringens vegne
netop har fremsat for Folketinget, hvor vi foreslår et ensartet og forenklet
udmålingssystem på tværs af børne- og voksenmerudgiftsydelsen. Det er min
forventning, at vi med det nye udmålingssystem får skabt langt bedre rammer
for de fremtidige sager om merudgiftsydelse både på børne- og
voksenområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2