Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3014765_0001.png
CIRKULÆRE
2022
Cirkulære om rammeaftale om
Nye lønsystemer
Cirkulære af 28. februar 2022
Medst.nr. 009-22
J.nr. 2020-2802
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
2
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger ......................................................................................... 5
Ikrafttræden ............................................................................................................... 5
Rammeaftale
§ 1. Dækningsområde .............................................................................................. 7
§ 2. Aftaler om nye lønsystemer ............................................................................. 7
§ 3. Modeller for nye lønsystemer .......................................................................... 8
§ 4. Basisløn .............................................................................................................. 8
§ 5. Intervalløn .......................................................................................................... 9
§ 6. Resultatløn ....................................................................................................... 10
§ 7. Overgang til det nye lønsystem ..................................................................... 10
§ 8. Regulering ........................................................................................................ 11
§ 9. Pension – tjenestemænd m.fl. ........................................................................ 12
§ 10. Pension – overenskomstansatte m.fl. ......................................................... 12
§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. .................................................................... 13
§ 12. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. .................................................. 13
§ 13. Uenighed ........................................................................................................ 15
§ 14. Opsigelse af lokale aftaler ............................................................................ 15
§ 15. Øvrige bestemmelser .................................................................................... 16
§ 16. Overgangsbestemmelser for eksisterende aftaler om nyt lønsystem ...... 16
§ 17. Ikrafttræden og opsigelse ............................................................................. 17
Bilag 1. Fælles erklæring om nye lønsystemer 2008 ........................................... 19
3
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
4
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Cirkulære om rammeaftale om nye
lønsystemer
Generelle bemærkninger
1.
Skatteministeriet og centralorganisationerne har som led i aftale- og
overenskomstforhandlingerne i 2021 indgået vedlagte rammeaftale om nye
lønsystemer.
tillidsrepræsentanten i forbindelse med de årlige lønforhandlinger skal have
mulighed for at få relevante lønoplysninger for de personer, som den
pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte. Såfremt der ikke
er en tillidsrepræsentant, skal (central)organisationen have mulighed for at få
lønoplysningerne. Den nye bestemmelse er indskrevet i aftalens § 12, stk. 5.
3.
For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer til en enkelt
2.
I forbindelse med aftalefornyelsen er parterne blevet enige om, at
bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre
bemærkninger er opført under ”Generelle bemærkninger”. Denne
redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes,
henholdsvis bemærkningernes retlige status.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2021. Samtidig ophæves Skatteministeriets
cirkulære nr. 9940 af 31. oktober 2019 om rammeaftale om nye lønsystemer
(Medst. nr. 075-19).
Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Den 28. februar 2022
Rasmus Vilain
5
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
6
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Rammeaftale om nye lønsystemer
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter
1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte
2. Ansatte omfattet af overenskomster og organisationsaftaler mv. indgået på
den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den
anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer,
der er tilsluttet disse, for hvilke, der indgås aftale om nye lønsystemer.
Stk. 2.
Undtaget fra aftalen er ansatte, der er omfattet af overenskomster
indgået mellem Finansministeriet henholdsvis Skatteministeriet og
Akademikerne eller mellem Finansministeriet henholdsvis Skatteministeriet og
akademikerorganisationerne. Endvidere er ansatte, der er omfattet af
cheflønspuljen undtaget fra aftalen.
Stk. 3.
Der kan med vedkommende (central)organisation aftales, at konkrete
stillinger/stillingsgrupper undtages fra aftalen.
§ 2. Aftaler om nye lønsystemer
Skatteministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)-
organisation kan indgå aftaler om lønsystemer for de i § 1, stk. 1 omhandlede
ansatte. Lokale aftaler i tilknytning hertil kan forhandles og aftales efter
bestemmelserne i § 12.
Stk. 2.
De nye lønsystemer omfatter alle fremtidigt ansatte inden for aftalernes
område.
I forbindelse med indgåelse af de enkelte aftaler om nyt lønsystem, tages der
stilling til, hvorvidt aftalen omfatter allerede ansatte, eller hvorvidt allerede
ansatte kan vælge at forblive på det gamle lønsystem.
7
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
§ 3. Modeller for nye lønsystemer
Nye lønsystemer kan aftales som basislønsystemer, intervallønsystemer eller
andre lønsystemer.
Stk. 2.
De konkrete aftaler om nyt lønsystem indgås mellem Skatteministeriet
og vedkommende forhandlingsberettigede (central)organisation inden for
rammerne af denne aftale.
Cirkulærebemærkninger til § 3:
Det er ikke et formål med lønreformen, at denne skal medføre besparelser i lønsummen.
Formålet er at opnå en fortsat målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af lønsumsmidlerne.
Basislønnen henholdsvis lønintervallet fastsættes i den enkelte aftale bl.a. på grundlag af det
hidtidige lønniveau og -forløb og en vurdering af, hvorledes dette for den enkelte
personalegruppe bedst tilpasses de nye lønsystemer.
I forhandlingerne om fastsættelse af basislønnen henholdsvis lønintervallet indgår en
stillingtagen til en eventuel hidtidig stedtillægsordning. Der skal således i forbindelse med
indgåelsen af den enkelte aftale konkret tages stilling til, hvorvidt behovet for geografisk
differentiering af lønningerne fremover sker via den lokale tillægsdannelse, eller hvorvidt der
er behov for en centralt fastsat geografisk differentiering af lønnen.
§ 4. Basisløn
Ved et basislønsystem aftales basislønnen for de enkelte grupper mellem
Skatteministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)-
organisation. Basislønnen vil kunne indeholde et eller flere anciennitetstrin.
Stk. 2.
Basislønnen kan suppleres med
centralt
aftalte tillæg baseret på
tværgående funktioner, der er knyttet til en stillingsgruppe.
Stk. 3.
Basislønnen vil tilsvarende kunne suppleres med
centralt
aftalte tillæg
baseret på særlige kvalifikationskrav, som er knyttet til en stillingsgruppe.
Stk. 4.
Herudover kan der
lokalt
aftales tillæg for særlige
funktioner,
der
varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg,
der ydes for de timer/det tidsrum, hvori den pågældende funktion udføres.
Stk. 5.
Tilsvarende kan der
lokalt
aftales tillæg for
kvalifikationer mv.,
dvs. på
8
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i
opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige
arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 6.
Tillæg efter stk. 4 og 5 kan aftales i form af varige tillæg eller
midlertidige tillæg. Tillæggene angives i grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 7.
Herudover kan der
lokalt
aftales engangsvederlag, f.eks. som
honorering af en særlig indsats.
Stk. 8.
Ved geografisk flytning af institutioner kan der
lokalt
aftales
udligningstillæg.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
I de nye lønsystemer erstattes de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang af en lokal
løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt
med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres
med en lokal tillægsdannelse.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent
kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem
kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis
forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.
Der kan lokalt indgås forhåndsaftaler om ydelse af individuelle tillæg for en enkelt
medarbejder eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere, jf. § 12, stk. 3.
Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af
en særlig indsats.
§ 5. Intervalløn
Ved et intervallønsystem aftales intervallet for de enkelte grupper mellem
Skatteministeriet og vedkommende forhandlingsberettigede (central)-
organisation.
9
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Cirkulærebemærkning til § 5, stk. 1:
Den enkeltes indplacering i intervallet sker ved lokal aftale.
Stk. 2.
Intervallønnen kan suppleres med
centralt
aftalte tillæg baseret på
tværgående funktioner, der er knyttet til en stillingsgruppe.
Stk. 3.
Herudover kan der
lokalt
aftales engangsvederlag f.eks. som honorering
af en særlig indsats.
Cirkulærebemærkning til § 5, stk. 2 og 3:
Tillæg og engangsvederlag efter stk. 2 og 3 ydes uafhængigt af lønintervallet.
§ 6. Resultatløn
Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til
fællesoverenskomsternes og lønjusteringsaftalens bestemmelser.
Cirkulærebemærkninger til § 6:
Der henvises til bemærkningerne om resultatløn i den relevante fællesoverenskomst samt i
lønjusteringsaftalen.
Resultatløn afholdes inden for lønsumsloftet* i institutioner omfattet af en driftsbevilling.
Hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering der resulterer i dokumenterede
besparelser, kan udgiften afholdes uden for lønsumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for
den samlede driftsbevilling, og angives som sådan på tillægsbevillingsloven og i årsrapporten".
* For yderligere forklaring af lønsumsloftet henvises til bestemmelserne i Finansministeriets
budgetvejledning 2021.
§ 7. Overgang til det nye lønsystem
For allerede ansatte skal den samlede, faste løn ved overgangen til det nye
lønsystem mindst svare til lønnen forud for overgangen.
Stk. 2.
Hvis den samlede faste løn ved indplacering i lønintervallet,
henholdsvis basislønnen, inkl. eventuelle nye tillæg, er lavere end den hidtidige
samlede, faste løn, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen. Hidtidige
midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som
midlertidige tillæg i den aftalte periode.
10
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
For ansatte, der er omfattet af et basislønsystem, ydes tillægget som et lokalt
kvalifikationstillæg i henhold til § 4, stk. 5 eller eventuelt, hvis der lokalt er
enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til § 4, stk. 4.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2:
I den hidtidige faste løn indgår skalalønnen samt eventuelle varige tillæg, som ikke
videreføres i det nye lønsystem (ekskl. rådigheds- og merarbejdstillæg mv.), herunder tillæg
ydet af lokallønspuljer.
Der kan i den enkelte aftale indgå overgangsordninger om hidtidige arbejdsbestemte tillæg i
forbindelse med bortfald af disse tillæg. Eksisterende tillæg, der som led i ophævelsen af
aftalen om arbejdsbestemte tillæg er videreført som en del af ministeriernes
lokallønsordninger, opretholdes som en del af det nye lønsystem, medmindre de opsiges, eller
der lokalt indgås aftale om ændringer.
Stk. 3.
I aftaler om nyt lønsystem med obligatorisk overgang for allerede
ansatte gælder følgende:
Allerede ansatte, der ved overgangen til det nye lønsystem ikke oppebærer
slutløn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse
svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra
det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige
lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun, i det omfang der ikke i
forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en
samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende
anciennitetstrin.
For ansatte, der er omfattet af et basislønsystem, ydes tillægget som et lokalt
kvalifikationstillæg i henhold til § 4, stk. 5 eller eventuelt, hvis der lokalt er
enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til § 4, stk. 4.
Stk. 4.
For ansatte, der ved overgangen til det nye lønsystem, er omfattet af et
etableret forsøg med nye lønsystemer (jf. aftale om forsøg med nye
lønsystemer), fastsættes overgangsreglerne i den enkelte aftale.
§ 8. Regulering
Intervallønnen, henholdsvis basislønnen, funktionstillæg og eventuelle centralt
aftalte kvalifikationstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales
11
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne og/eller udmøntes via en
generel reguleringsordning.
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 1:
Med intervalløn refereres der til såvel det centralt aftalte løninterval som den enkeltes
aflønning inden for intervallet.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre
andet aftales.
Stk. 3.
Udligningstillægget efter § 4, stk. 8, ydes som et personligt ureguleret
tillæg, der aftrappes med enhver fremtidig lønstigning.
Stk. 4.
Udligningstillægget efter § 4, stk. 8, justeres forholdsmæssigt ved
ændring af beskæftigelsesgraden og bortfalder helt ved fratræden fra
institutionen eller ved ydelse af tjenestefrihed uden løn.
§ 9. Pension – tjenestemænd m.fl.
Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper og grupper af andre ansatte med
ret til tjenestemandspension, der aflønnes på nye lønsystemer, er fastsat i
aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med
nye lønsystemer.
Stk. 2.
Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af
engangsvederlag og resultatløn, fastsat efter § 4, stk. 7, § 5, stk. 3, og § 6.
Pensionsbidrag beregnes med den bidragssats, der i øvrigt er fastsat på det
pågældende overenskomst-/aftaleområde.
§ 10. Pension – overenskomstansatte m.fl.
For overenskomstansatte m.fl., der er omfattet af forsikringsmæssige
pensionsordninger, indbetales der pensionsbidrag af den aftalte løn inden for
lønintervallet, henholdsvis basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg,
fastsat efter § 4, stk. 2-5 og § 5, stk. 2.
Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af
engangsvederlag og resultatløn, fastsat efter § 4, stk. 7, § 5, stk. 3 og § 6.
12
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Skatteministeriet og den forhandlingsberettigede (central)organisation kan dog
i den enkelte aftale om nyt lønsystem aftale ikke-pensionsgivende tillæg efter §
4, stk. 2-3 og § 5, stk. 2.
Stk. 2.
Indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1 sker efter de regler, der i
øvrigt er fastsat i vedkommende fællesoverenskomst, organisationsaftale,
overenskomst eller aftale.
Stk. 3.
Udligningstillægget ved geografisk flytning af institutioner efter § 4, stk.
8, er pensionsgivende i samme omfang som den eller de løndele, der
kompenseres for var pensionsgivende inden flytningen.
§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.
Ud over den løn, der aftales som led i et nyt lønsystem, ydes der
arbejdstidsbestemte tillæg mv. efter de hidtil gældende regler, medmindre
andet aftales i den enkelte aftale mv. om nye lønsystemer.
§ 12. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Aftaler om nye lønsystemer forhandles og indgås mellem Skatteministeriet og
vedkommende (central)organisation. I organisationsaftalerne mv. kan indgå en
tidsramme mv. for den lokale implementering.
Stk. 2.
Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er
bemyndiget hertil.
Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 2:
Et væsentligt element i de nye og decentralt orienterede lønsystemer er, at den lokale
lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der
er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer
aftalens parter kompetencen efter nedenstående retningslinjer:
Skatteministeriet bemyndiger de enkelte ministerier mv. til at føre forhandlinger om og indgå
lokale aftaler. Skatteministeriet forudsætter endvidere, at ministerierne mv. videredelegerer
denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene
vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Offentligt Ansattes Organisationer, CO10 – Centralorganisationen af 2010, Lærernes
13
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation bemyndiger
organisationerne til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Ovennævnte
centralorganisationer forudsætter endvidere, at organisationerne videredelegerer denne
kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører
løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale
tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en
tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler med vedkommende organisations lokale afdeling
eller direkte med organisationen. Hvis der lokalt er tvivl om aftalerettens placering,
anbefales det, at denne præciseres i et protokollat eller lignende. På tilsvarende måde
forudsætter Akademikerne, at organisationerne i videst muligt omfang delegerer
kompetencen til det lokale niveau.
Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås
på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at ved forhandlinger på den enkelte
arbejdsplads bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger
lade sig bistå af repræsentanter fra ministeriet mv., henholdsvis (central)organisationen.
Stk. 3.
Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinjer, hvori kriterierne
og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i
overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte
kriterier.
Stk. 4.
Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger
skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Løn-
ændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 4:
For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt
eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant
lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om
den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.
Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger,
udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
14
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et
element i lønpolitikken.
Stk. 5.
Tillidsrepræsentanten skal i forbindelse med de årlige lønforhandlinger
have mulighed for at få relevante lønoplysninger for de personer, som den
pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte. Såfremt der ikke
er en tillidsrepræsentant, skal (central)organisationen have mulighed for at få
lønoplysningerne.
Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 5:
Lønoplysningerne kan indeholde oplysninger om medarbejderens navn, arbejdssted,
stillingsbetegnelse, ansættelsestidspunkt, lønindplacering samt centralt og lokalt aftalte tillæg.
§ 13. Uenighed
Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne,
såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af
repræsentanter fra vedkommende (central)organisation.
Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af
forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 2.
Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne,
såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem
organisationsaftalens/overenskomstens/aftalens parter. Forhandlingen
afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af
forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 3.
Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan
sagen ikke videreføres.
Stk. 4.
Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige
fagretlige regler.
§ 14. Opsigelse af lokale aftaler
Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan
opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale, eller kan ændres
ved enighed mellem aftalens parter.
15
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Cirkulærebemærkninger til § 14:
Ved opsigelse af aftale om
kvalifikationstillæ g
bevarer den enkelte ansatte tillægget som
en personlig ordning, medmindre andet aftales.
Ved opsigelse af aftale om
funktionstillæ g
gives der skriftlig meddelelse til den enkelte
ansatte om aftalens opsigelse, og at tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes
individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at
tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som
ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet,
f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen
og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for
opsigelse af ansættelsesforholdet.
Midlertidige tillæ g
bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om
tidsbegrænsningen.
§ 15. Øvrige bestemmelser
Ansatte, der aflønnes efter et nyt lønsystem, er ikke omfattet af lokal- og
cheflønsordningen.
Cirkulærebemærkning til § 15:
Den lokale løndannelse i de nye lønsystemer er ikke underlagt lokalløns- og cheflønspulje-
ordningen eller anden form for puljebegrænsning. Rammerne for den lokale økonomiske
dispositionsfrihed er således alene fastlagt ved de bevillings- og budgetmæssige forhold,
herunder en eventuel lønsumsbegrænsning.
§ 16. Overgangsbestemmelser for eksisterende aftaler om nyt
lønsystem
Indgåede aftaler om forsøg med nye lønsystemer og etablerede forsøg i
tilknytning til disse løber videre, indtil der indgås aftale om permanent, nyt
lønsystem, dog længst indtil 1. januar 2003, medmindre andet aftales mellem
Finansministeriet og den forhandlingsberettigede (central) organisation.
Cirkulærebemærkning til § 16, stk. 1:
Principper for overgang fra forsøgsordning til permanent nyt lønsystem aftales for det enkelte
16
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
aftaleområde mellem Skatteministeriet og den forhandlingsberettigede (central)organisation,
idet det dog forudsættes, at der ikke sker lønnedgang i forbindelse med overgangen.
Stk. 2.
Der optages forhandling mellem Skatteministeriet og den
forhandlingsberettigede (central)organisation om eventuel tilpasning af
allerede indgåede aftaler om permanente nye lønsystemer, der er indgået før
den 1. januar 2002.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 2:
Følgende bestemmelser i denne aftale overføres umiddelbart til allerede indgåede aftaler om
permanente nye lønsystemer:
§ 10 for så vidt angår pension af midlertidige tillæg, idet allerede aftalte tillæg dog ikke
berøres af ændringen
§ 14 om opsigelse af lokale aftaler.
§ 17. Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale har virkning fra 1. april 2021, og kan af hver af parterne opsiges
skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts
2024.
København, den 22. februar 2022
Offentligt Ansattes Organisationer
Rita Bundgaard
CO10 - Centralorganisationen af 2010
Jesper K. Hansen
Akademikerne
Lisbeth Lintz
Lærernes Centralorganisation
Gordon Ørskov Madsen
Skatteministeriet
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Rasmus Vilain
17
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
18
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
Bilag 1
Fælles erklæring om nye lønsystemer 2008
Finansministeren og CFU’s forhandlingsudvalg har i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne drøftet funktionaliteten af de nye lønsystemer.
Det er afgørende vigtigt, at den lokale løndannelse fungerer i praksis, og der er
derfor enighed om følgende:
1.
Det er vigtigt, at den lokale løndannelse kommer til at virke alle steder.
Parterne har et fælles ansvar for, at de nye lønsystemer anvendes i
overensstemmelse med de indgåede aftaler, og at intentionerne bag de nye
lønsystemer efterleves i praksis. Den lokale løndannelse skal bidrage til at
understøtte udvikling og kvalitet i opgaveløsningen og den ansattes
engagement og kvalitet i arbejdslivet. Samtidig bør den lokale løndannelse
medvirke til at understøtte den enkelte medarbejders kompetenceudvikling,
rekruttering og fastholdelse samt at løse de ubalancer, der kan opstå mellem
personalegrupper i en offentlig sektor, der skal tilpasse sig en dynamisk
samfundsudvikling.
fastlægges lokalt på den enkelte institution. En forudsætning for dette er, at
den fornødne forhandlings- og aftaleret er til stede på det lokale niveau. På
denne baggrund er parterne enige om, at forhandlings- og aftaleretten i videst
muligt omfang skal delegeres til det lokale niveau.
økonomi. Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler
til rådighed til lokal løndannelse.
Den lokale løndannelse normeres således ikke af en af parterne centralt aftalt
minimum- eller maksimumpulje. Den lokale løndannelse normeres heller ikke
gennem centrale direktiver fra én af parterne om kun at udmønte tillæg som
engangsvederlag, varige tillæg eller lignende.
Engangsvederlag indgår som en del af de nye lønsystemer. Der kan lokalt
19
2.
Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at den lokale løndannelse
3.
Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af institutionernes
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for Ankestyrelsens medarbejdere og chefer er rimeligt ift. brugen af offentlige midler
aftales supplerende resultatbaserede lønordninger.
Åremålstillæg og ulempegodtgørelser ydes som honorering for midlertidighed
i ansættelsen, henholdsvis konkrete ulemper, der er knyttet til
opgavevaretagelsen. Der kan herudover forhandles lokal løndannelse.
Departementerne og andre overordnede myndigheder kan komme med
vejledende udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye
lønsystemer. De enkelte organisationer kan tilsvarende komme med
vejledende udmeldinger til tillidsrepræsentanterne.
Erklæring fra Finansministeriet
I tilknytning til fælleserklæringen erklærer Finansministeriet vedr. pkt. 3., at en
overordnet myndighed efter almindelige regler om forholdet mellem
myndigheder om nødvendigt kan komme med bindende udmeldinger til
institutionerne.
Finansministeriet forventer, at der kun i særlige tilfælde vil være behov herfor.
20