Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1930
Doknr.
4641700
Dato
05-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 24. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
501 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 501:
”Vil ministeren, i forlængelse af svaret på SOU alm. del – spørgsmål 418,
redegøre for, om ministeren finder det samlede beløb til ’engangsvederlag’ for
Ankestyrelsens medarbejdere og chefer rimeligt i forhold til brugen af offentlige
midler, når dette beløb sammenholdes med Ankestyrelsens resultater i form af
lange ventetider på sagsbehandling og de få tilsynssager, Ankestyrelsen rejser,
set i lyset af de gentagne problemer med overholdelse af lovgivningen i de
danske kommuner?”
Svar:
Det er aftalt mellem overenskomstparterne på statens område, at en del af de
offentligt ansattes løn kan forhandles lokalt, der henvises til
Cirkulære om
rammeaftale om nye lønsystemer
af 28. februar 2022.
Udbetaling af engangsvederlag til ansatte i Ankestyrelsen, håndteres af
Ankestyrelsen. Dette er i overensstemmelse med praksis for andre statslige
arbejdspladser.
Der henvises desuden til besvarelse af SOU alm. del 418, hvor Ankestyrelsen
redegør for deres kriterier for udbetaling af engangsvederlag.
Derudover kan jeg oplyse, at Social- og Boligministeriets departement årligt
tager stilling til udbetaling af engangsvederlag til direktørerne under Social- og
Boligministeriets ressort. Tildeling af engangsvederlag til en styrelsesdirektør
beror dels på målopfyldelse i forhold til styrelsens resultatplan, dels på en
skønsmæssig vurdering.
Social- og Boligministeriets departement har endnu ikke foretaget denne
vurdering, for så vidt angår 2024.
1