Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3005430_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1715
Doknr.
5293395
Dato
11-04-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 14. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
492 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 492:
Vil ministeren oplyse, hvad udgiften vil være, såfremt CTI-metoden (Critical
Time Intervention) udbredes til alle kommuner til hhv. alle tidligere anbragte
unge mellem 18 og 23 år eller til alle tidligere anbragte unge i risiko for
hjemløshed? Endvidere bedes ministeren redegøre for udgifterne i forbindelse
med en udbredelse af CTI-metoden sammenlignet med den udgift, som
kommunerne i dag har til ungestøtte – både samlet og per ung. Spørgsmålene
henviser til nyheden »Ny metode som styrket efterværn har positiv effekt for
tidligere anbragte unge« på Københavns Kommunes hjemmeside, KK.dk, den
29. oktober 2024 og evalueringen af projektet »Critical Time Intervention (CTI)
som styrket efterværn til tidligere anbragte unge i Københavns Kommune
2020-2023«.
Svar:
Det er først og fremmest altid positivt, når en kommune opnår gode resultater
ved at afprøve nye metoder i indsatser til borgere. Evalueringen af brugen af
bostøtte efter CTI-metoden som en del af ungestøtteindsatsen i Københavns
Kommune viser, at CTI-metoden kan være et godt redskab i at støtte unge, der
går fra at bo på et anbringelsessted til at bo i egen bolig.
Der er lovgivningsmæssigt ikke er noget til hinder for, at kommunerne tilbyder
tidligere anbragte unge et tæt støttet forløb i overgangen til egen bolig,
eksempelvis i form af bostøtte efter CTI-metoden, som led i en
ungestøtteindsats efter barnets lov eller efter reglerne i serviceloven, hvis de
unge er omfattet af målgrupperne for indsatserne i øvrigt. Det er op til
kommunen at vurdere, hvilke indsatser der vil være relevante og kan
imødekomme borgerens behov. Det er dog samtidig vigtigt at være
opmærksom på, at CTI-metoden ikke vil være relevant for alle, der tidligere har
været anbragt. Bostøtte efter CTI-metoden vil fx ikke være relevant for dem,
hvis anbringelse har skyldtes funktionsnedsættelser, som gør, at det ikke vil
være et realistisk mål for den pågældende at komme i egen bolig.
Der er på baggrund af spørgsmålet foretaget en beregning af, hvad det vil
koste at udbrede bostøtte efter CTI-metoden til alle tidligere anbragte unge
mellem 18 og 23 år. Såfremt alle i denne gruppe tilbydes bostøtte efter CTI-
metoden, vurderes udgifterne at være ca. 0,8 mia. kr. i alt. Udgiften til bostøtte
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om, hvad udgiften vil være, såfremt CTI-metoden (Critical Time Intervention) udbredes til alle kommuner
3005430_0002.png
efter CTI-metoden er estimeret til ca. 60.000 kr. pr. forløb (2025-pl) ifølge
Social- og Boligstyrelsens omkostningsvurdering af CTI-metoden fra 2017
1
, og
antallet af 18-23-årige, der har været anbragt på et tidspunkt i deres liv var godt
13.000 i 2023. Heri indgår ikke udgifter til boligen, som den unge selv vil skulle
betale for. Gruppen kan ikke sammenlignes med målgruppen for ungestøtte,
da denne også omfatter, at en ung har været anbragt uden for hjemmet eller
haft en kontaktperson umiddelbart op til det fyldte 18. år.
Det er ikke muligt at estimere antallet af tidligere anbragte unge, der er i risiko
for hjemløshed, på baggrund af registerdata. En analyse, som Social- og
Boligministeriet tidligere har udarbejdet
2
viser imidlertid, at 7 pct. af 33.000
personer i alderen 18-29 år i 2019, som har været anbragt på et tidspunkt i
livet, har oplevet hjemløshed i det tidlige voksenliv. Antallet af tidligere
anbragte unge, der er i
risiko
for hjemløshed, er derfor forventeligt højere end
det.
Der bliver også spurgt ind til, hvilke udgifter kommunerne har til ungestøtte
efter barnets lov i dag. Social- og Boligministeriet har tidligere foretaget en
undersøgelse af kommunernes udgifter til ungestøtte i 2020
3
. Undersøgelsen
viste, at kommunerne samlet set bruger ca. 1,5 mia. kr. (2025-pl) om året på
ungestøtteindsatser. Dette inkluderer udgifter til opretholdt døgnophold,
herunder udslusningsordning, fast kontaktperson samt andre former for støtte.
Ungestøtte kan således indebære forskellige typer af indsatser, der varierer i
omfang og varighed. Nogle unge vil blive boende på et anbringelsessted i et
opretholdt døgnophold, mens andre vil have en kontaktperson et antal timer
om ugen. Udgifterne til de enkelte indsatser varierer meget. Et opretholdt
døgnophold på en døgninstitution koster i gennemsnit ca. 1 mio. kr. om året pr.
helårsperson, mens en kontaktpersonordning i gennemsnit koster ca. 90.000
kr. om året pr. helårsperson. Ifølge undersøgelsen havde kommunerne i
gennemsnit udgifter på ca. 170.000 kr. pr. person, der modtog ungestøtte i
2020.
Det skal dog understreges, at kommunerne foretager en konkret vurdering af
den enkelte borgers behov, når der skal iværksætte støtte. Det fremgår af
evalueringen, at bostøtte efter CTI-metoden ikke vil være et relevant tilbud for
alle tidligere anbragte unge. Nogle unge har eksempelvis brug for mere
omfattende støtte fx pga. at et betydeligt handicap, mens andre unge ikke er
motiverede for at bo alene, og derfor ikke nødvendigvis vil have gavn af
bostøtte efter CTI-metoden.
Bostøtte efter CTI-metoden kan derfor ikke stå alene. Øget brug af bostøtte
efter CTI-metoden vil ikke nødvendigvis betyde, at behovet for øvrige
støtteindsatser ophører, ligesom det ikke er undersøgt, om CTI-metoden
generelt har bedre resultater end øvrige støtteindsatser. Ifølge evalueringen af
projektet i Københavns Kommune profiterede alle unge i forsøget af at
modtage intensiv støtte, men ikke alle lærte at bo selv i egen lejlighed i løbet af
de ti måneder forløbet varede. Knap 40 pct. af de unge blev etableret godt i
egen bolig og fik ikke tildelt mere støtte fra kommunen. Dette indikerer, at
bostøtte efter CTI-metoden ikke altid kan stå alene, og at der fortsat er behov
1
Social- og Boligstyrelsen. (2017).
Omkostningsvurdering af Critical Time Intervention.
Link:
https://www.sbst.dk/udgivelser/2017/omkostningsvurdering-af-cti
2
Social- og Boligministeriet (2022).
Socialpolitisk Redegørelse 2021.
Link:
https://www.sm.dk/Media/638634701020093456/Socialpolitisk%20Redeg%c3%b8relse%202021_UA.pdf
3
Social- og Boligministeriet. (2022).
Afrapportering af Social- og Ældreministeriets undersøgelse af
kommunernes udgifter til efterværnsområdet i 2020.
Link:
https://www.sm.dk/Media/638599263800828368/Afrapportering_kommuners_udgifter_til_eftervaernsomraa
det_i_2020_semit_UA.pdf
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om, hvad udgiften vil være, såfremt CTI-metoden (Critical Time Intervention) udbredes til alle kommuner
3005430_0003.png
for andre støttemuligheder til dem, der har brug for det, herunder f.eks. andre
typer af ungestøtte eller bostøtte efter de andre bostøttemetoder efter Housing
First-tilgangen. Dertil kan der være en række tidligere anbragte unge, som i
stedet skal i botilbud, hvor CTI-metoden ikke på samme måde er relevant.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3