Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
3005449_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1712
Doknr.
3209999
Dato
11-04-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 14. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
490 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 490:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have, hvis man laver et
forbud imod ikke-godkendte tilbud?”
Svar:
Som led i
Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftalen af 2. maj 2024
om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet
af 20. januar
2025, er det aftalt, at der skal igangsættes et arbejde, der bl.a. skal undersøge
mulige initiativer i forhold til regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud.
Det fremgår af aftalen, at såfremt der identificeres initiativer, som kræver lov-
givning, fremlægges disse for og drøftes med aftalepartierne med henblik på
fremsættelse i en særskilt lovproces snarest muligt i folketingssamlingen 2025-
26. Tillige fremgår det, at arbejdet skal gennemføres i dialog med relevante or-
ganisationer.
Arbejdet er allerede godt i gang, og i den forbindelse bliver der også set på, om
der er behov for at ændre reglerne vedrørende anvendelsen af ikke-godkendte
tilbud på det sociale område. Hvis der vurderes at være et behov for at ændre
reglerne, vil der blive set på mulige løsningsmodeller, herunder fordele og
ulemper herved.
Det er dog endnu for tidligt at sige, om der vurderes at skulle indføres et forbud
mod anvendelsen af ikke-godkendte tilbud, ligesom det er for tidligt at sige, om
et eventuelt forbud vil kunne stå alene, eller om det vil skulle kombineres med
andre initiativer.
Jeg kan således ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke konsekvenser et
eventuelt forbud mod anvendelsen af ikke-godkendte tilbud vil få.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1