Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1642
Doknr.
2675573
Dato
01-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 11. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
479 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 479:
”Vil ministeren kommentere eksperternes kritikpunkter i artiklen »Borgmester
ville presse Marselisborg-undersøgelse igennem: - Det skærer i ørerne«,
faa.dk, den 7. marts 2025, og forholde sig til, om ministeren er enig i, at der er
uoverensstemmelse mellem informationerne i artiklen og i INU Alm. del – svar
på spørgsmål 35? Vil ministeren derudover svare på, hvordan Ankestyrelsen
kan være tilfreds med Langeland Kommunes rammesætning og efterfølgende
behandling af Marselisborg-undersøgelsen, når undersøgelsen ikke indeholder
en vurdering af sagsbehandlingen i kommunen, som i stedet skal foretages af
kommunen selv? Spørgsmålet henviser til, at der i Ankestyrelsens
tilsynsudtalelse til Langeland Kommune fra november 2022 står: "[...]
kommunen bør gennemgå samtlige igangværende sager og eventuelt
afsluttede sager i Familieafdelingen med henblik på at sikre, at de trufne
afgørelser er korrekte, og at reglerne er overholdt." I INU Alm. del – svar på
spørgsmål 35 fremgår det, at "Ankestyrelsens tilsyn har undervejs i sagen også
fået bekræftet, at det er forvaltningen selv (ledelsen) – og ikke konsulentfirmaet
– som har foretaget en konkret afvejning af, om en sag, som følge af de
konstaterede fejl i sagsbehandlingen, skulle genoptages." Ministeren bedes i
den forbindelse også redegøre for, om det er tilfredsstillende, at det er
kommunens ledelse – som ifølge spørger ikke har juridiske og
forvaltningsafgørelsesmæssige kompetencer – der både skal vurdere og træffe
afgørelser i forbindelse med gennemgangen af børnesagerne. Dette set i lyset
af, at den bestilte Marselisborg-undersøgelse heller ikke indeholder en
vurdering af, om sagsbehandlingen er sket i overensstemmelse med
forvaltningsretlige regler.”
Svar:
Jeg kan henvise til min tidligere besvarelse af SOU alm. del spm. 470.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1