SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser der er forbundet med at indskrive i serviceloven, at alle voldsudsatte skal have ret til ambulant rådgivning og behandling

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 1375

Doknr.

981525

Dato

03-04-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 27. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.

455 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Malene Harpsøe (DD).

Spørgsmål nr. 455:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser der er forbundet

med at indskrive i serviceloven, at alle voldsudsatte skal have ret til ambulant

rådgivning og behandling, ligesom det er lovpligtigt for voldsudsatte på

kvindekrisecentre, således at alle voldsudsatte kvinder og mænd får ret til og

adgang til ambulant rådgivning uden at skulle flytte på krisecenter i tilfælde af

både fysisk og psykisk vold? Der henvises til artiklen »Krisecentre i alvorligt

opråb: Vi må afvise kvinder som Ida igen og igen«, Tv2ostjylland.dk, den 15.

februar 2025.”

Svar:

Det antages for besvarelsen, at der spørges til, hvad det vil koste at indføre ret

til ambulant rådgivning og behandling af mænd og kvinder, som har været

udsat for vold i nære relationer, da dette er visitationskriteriet for ophold på et

krisecenter efter servicelovens § 109.

Det er vanskeligt at estimere, hvad de samlede omkostninger forbundet med

ambulant behandling vil være, da det vil afhænge af forslagets konkrete

udformning og indhold.

Det lægges til grund for denne besvarelse, at rettigheden følger et

selvmøderprincip, hvor voksne, der oplever vold i nære relationer, selv kan

henvende sig og bede om hjælp. Selvmøderprincippet medfører dog, at det

bliver vanskeligt for kommunerne at styre indsatsen, hvorfor der er risiko for

højere udgifter. Beregningen omfatter ikke et estimat af eventuelle udgifter til

godkendelse af tilbud, visitation, eller at der vil være klageadgang. Såfremt

disse elementer skal være en del af modellen, vil der derfor skulle afsættes

yderligere midler hertil. Endelig er det vanskeligt at estimere omfanget af den

potentielle målgruppe, samt hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet. Der

knytter sig derfor meget stor usikkerhed til besvarelsen af spørgsmålet.

Målgruppestørrelse

Det antages, at målgruppen for tilbuddet om ambulant rådgivning og

behandling vil være afgrænset til personer udsat for vold i nære relationer. Det

estimeres, at ca. 82.000 kvinder og 43.000 mænd

årligt er udsat for

VIVE 2022: ”Partnervold i Danmark 2020”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser der er forbundet med at indskrive i serviceloven, at alle voldsudsatte skal have ret til ambulant rådgivning og behandling

partnervold i Danmark. Det er uklart, hvor stor en andel af målgruppen, der vil

benytte sig af muligheden for ambulant rådgivning og behandling. Som

minimum må det dog antages, at dem der henvender sig til et krisecenter for at

få rådgivning eller plads på baggrund af at vedkommende er udsat for vold, vil

benytte sig af muligheden for ambulant behandling. Som maksimum må det

antages, at alle, der udsættes for partnervold, og ikke allerede er omfattet af

tilbud om psykologbehandling på baggrund af ophold på krisecenter, vil benytte

sig af muligheden for ambulant behandling.

Det forudsættes i opgørelsen, at mænd udsat for partnervold vil henvende sig

på krisecentre i samme grad som kvinder.

Omkostninger forbundet med en lovsikret ret til ambulant behandling

Det antages, at tilbuddet om ambulant rådgivning og behandling vil svare til det

psykologbehandlingsforløb, som tilbydes personer, der tager ophold på et

krisecenter efter servicelovens § 109, stk. 10, dvs. 10 timers

psykologbehandling, hvor behandlingen vil forestås af en autoriseret psykolog.

Beregningen baserer sig alene på direkte udgifter til et

psykologbehandlingsforløb efter en vægtet timeløn for hhv. kommunalt ansatte

psykologer og privatpraktiserende psykologer. Der tages ikke højde for

eventuelle udgifter forbundet med tolkebistand, transport for tolkebistand og

omkostninger forbundet med tilsyn af ordningen, ligesom der ikke er medregnet

rådgivning. Der er i beregningen heller ikke medtaget udgifter for administration

eller sagsbehandling.

Derudover tages der i beregningerne udgangspunkt i, at ikke alle i målgruppen

vil benytte alle 10 timers behandling. Til beregningerne bruges derfor en

benyttelsesgrad på ca. 80 pct., som baserer sig på resultat fra en tidligere

evaluering af psykologbehandlingstilbud på krisecentre

. Det skal desuden

bemærkes, at en del af målgruppen allerede modtager hjælp fra kommunerne

og civilsamfundet.

Med afsæt i ovenstående er der foretaget en beregning, som tager afsæt i, at

mellem ca. 14.500 og 121.600 personer vil være i målgruppen for tilbuddet om

ambulant behandling. Det vurderes herefter, at en lovsikret ret til ambulant

behandling for voksne vil give merudgifter for knap ca. 105 mio. kr. op mod

godt ca. 865 mio. kr. om året,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Skøn over omkostninger forbundet med en lovsikret ret til ambulant rådgivning og behandling for

mænd og kvinder, som er udsat for vold i nære relationer*

Kvinder og

mænd i alt

14.500

Beløb

(mio. kr.)

105

Kvinder

Personer, der har henvendt sig til

krisecenter

Personer, der årligt udsættes for

partnervold i Danmark, ekskl.

personer med ophold på

krisecenter

9.500

Mænd

5.000

79.000

42.600

121.600

865

*Antallet af personer er afrundet til nærmeste hundrede og beløb er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Anm.: Antallet af kvinder med ophold på et krisecenter er opgjort for 2023 på baggrund af statistikken over

krisecentre (§ 109). Kvinder med anonymt ophold kan optræde flere gange i opgørelsen. Antallet af henvendelser

til krisecentrene er opgjort på statistikken for henvendelser på krisecentre (§ 109) for 2023. I opgørelsen er

Socialstyrelsen 2015: ”Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter. Evaluering af indsatsen”

medtaget henvendelser til krisecentre (§ 109), foretaget af kvinden selv (ikke af pårørende, myndigheder mv.).

Der er opregnet fra 48 krisecentre (antal krisecentre der har indberettet henvendelser, hvor det kan opgøres

hvem der har foretaget henvendelsen) til 72 krisecentre (antal krisecentre ultimo 2023). Kvinder, som har

henvendt sig flere gange, optræder flere gange i opgørelsen. Ligeledes optræder kvinder, der både har henvendt

sig til et krisecenter og har taget ophold på et krisecenter, flere gange. Krisecenterstatistikken og statistikken over

henvendelser til krisecentre omfatter udelukkende krisecentre efter servicelovens § 109 i 2023. Tilbud, som

tilbyder ambulant behandling og rådgivning, som ikke er oprettet og drives efter § 109, er ikke omfattet. Antallet af

mænd, henvender sig til et krisecenter, er beregnet på baggrund af antallet af kvinder. I opregningen er der taget

udgangspunkt i forholdet mellem de 82.000 kvinder og 43.000 mænd, der årligt udsættes for fysisk partnervold

ifølge et estimat fra VIVE (VIVE 2022: ”Partnervold i Danmark 2020). Der er afrundet til nærmeste 100. Antallet af

mænd, der skønnes at tage ophold på krisecenter tager udgangspunkt i skønnet ved lovændringen om ligestilling

af krisecentertilbud til mænd m.v. Der er stor usikkerhed forbundet med tallene.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister