Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 876
Doknr.
972872
Dato
07-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 5. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
410 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 410:
”Vil ministeren kommentere de generelle og principielle problemstillinger, der
rejses af Danny Kjær i et opslag på Facebook den 3. februar 2025 ("Hjælp - del
meget gerne dette opslag - Tak", facebook.com/DannyKjær:
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2469394516744866&id=1000102
30256976 og i henvendelse af 4. februar 2025 om samme sag, jf. SOU alm. del
- bilag 165?”
Svar:
Det er absolut ikke meningen, at familier med børn med en
funktionsnedsættelse eller en indgribende lidelse er nødt til at kæmpe for at få
den hjælp og støtte, som er nødvendig for barnet og familien.
Jeg kender ikke til detaljerne i sagen, der henvises til, og jeg kan
ikke vurdere den konkrete afgørelse. Men jeg kan overordnet beskrive reglerne
for bl.a. tabt arbejdsfortjeneste.
Der kan gives hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i
hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af
den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at
det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer
barnet eller den unge. Bevillingen skal baseres på en konkret og individuel
vurdering af barnet eller den unge og familiens behov og ressourcer.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at en myndighed har ansvar for, at sager
er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Det
betyder, at myndigheden, efter samtykke fra borgeren, der søger om hjælp,
f.eks. kan forlange at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og
personer, der handler på disses ansvar, giver oplysninger om den
pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.
Jeg kan også oplyse, at man kan søge om dækning af nødvendige merudgifter
ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og
1