Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2979883_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 513
Doknr.
967155
Dato
19-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 22. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
373 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 373:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil følge op på anbefalingerne i
Rigsrevisionens beretning nr. 21/2023 (Indsatsen over for børn og unge, som
har begået alvorlig kriminalitet)?”
Svar:
Rigsrevisionen anbefaler, at Social- og Boligministeriet følger op på undersø-
gelsens resultater, herunder på, hvorfor kommunerne i ca. hver 4. sag bruger
mere end 3 uger på at igangsætte det forbedringsforløb, der skal hjælpe barnet
eller den unge ud af kriminalitet.
Herudover anbefaler Rigsrevisionen i sin beretning, at Social- og Boligministe-
riet bør indskærpe over for kommunerne, at de har pligt til at indberette til Dan-
marks Statistik om udmøntningen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser.
Hvad angår anbefalingen om, at Social- og Boligministeriet bør følge op på un-
dersøgelsens resultater, herunder på, hvorfor kommunerne i ca. hver 4. sag
bruger mere end 3 uger på at igangsætte det forbedringsforløb, der skal hjælpe
barnet eller den unge ud af kriminalitet, bemærkes det, at der i lovbemærknin-
gerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke er fastsat en konkret
tidsfrist for kommunerne, men at kommunerne er forpligtet til at iværksætte
fuldbyrdelsen af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet med det
samme, afgørelsen foreligger. Som det også fremgår af beretningen, bemær-
kes det, at de 3 uger, der er lagt til grund for Rigsrevisionens vurdering af en
rettidig igangsættelse af foranstaltninger i et forbedringsforløb, i nogle sam-
menhænge ikke er lang tid til kommunerne, og at der kan være faglige grunde
til at vente med at igangsætte en indsats.
Herudover gør jeg opmærksom på, at det er de enkelte kommunalbestyrelser,
der har ansvaret for, at de enkelte kommuner overholder lovgivningen og der-
med udmønter afgørelserne fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser
straks.
Når det er sagt, er jeg selvfølgelig meget optaget af, at kommunerne lever op til
deres forpligtelser i forhold til at sikre, at der igangsættes en indsats til at få
børn og unge ud af kriminalitet. Derfor tager jeg anbefalingen om, at ministeriet
bør indskærpe over for kommunerne, at de har pligt til at indberette til
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om opfølgning på anbefalingerne i Rigsrevisionens beretning nr. 21/2023
2979883_0002.png
Danmarks Statistik om udmøntningen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-
relser, til mig.
På den baggrund har jeg udsendt et hyrdebrev til kommunerne den 4. decem-
ber 2024, der adresserer begge anbefalinger fra Rigsrevisionen. For uddy-
bende bemærkninger vedrørende hyrdebrevet, henviser jeg til min samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 371 (SOU alm. del).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
-
Bilag 1. SOU alm. del
svar på spm. 371
2