Folketingets Socialudvlag
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 344
Doknr.
966462
Dato
13-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 16. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
351 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 351:
”Vil ministeren oversende en redegørelse om sagen i Ringsted? Det
ønskes
herunder undersøgt og oplyst, hvad der ligger til grund for, at Ringsted
Kommune føler sig nødsaget til at agere som beskrevet. Der henvises til
artiklen ” Efter afsløringer:
-
Der skal falde brænde ned” bragt på
tv2ostjylland.dk 14. januar 2025, artiklen
”Tilsyn var 'truende' og 'angribende':
Sagsbehandler ville 'dumpe' anbragt barn” bragt på tv2ostjylland.dk 14. januar
2025 13. januar 2025 samt flere tidligere sager om problemer med
akutanbringelser på ikke-godkendte
steder i over 2 gange 3 uger.”
Svar:
Social- og Boligministeriet er bekendt med, at Ankestyrelsen er gået ind i
sagen og for øjeblikket har et skærpet tilsyn med Ringsted Kommune. På
denne baggrund finder ministeriet ikke på nuværende tidspunkt anledning til at
bede kommunen om en redegørelse. Jeg vil i denne forbindelse henvise til
tilsynets udtalelse af 19. december 2024, hvoraf det fremgår, at Ringsted Byråd
har fået en frist på to måneder til at oplyse, hvad udtalelsen giver kommunen
anledning til.
Ministeriet har endvidere, i en henvendelse af d. 21. januar 2025, henledt
Ankestyrelsens opmærksomhed på den seneste tids bekymrende oplysninger,
der har været fremme i pressen om Ringsted Kommune. Det vil herefter være
op til det kommunale tilsyn at vurdere, hvilke eventuelle videre foranstaltninger
henvendelsen giver anledning til.
Jeg vil i forhold til muligheden for anvendelse af ikke-godkendte tilbud henvise
til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
–
spm. 350.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
SOU alm. del
–
svar på spm. 350.
1