SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/1-25 fra Mads Møller, Næstved, om serviceloven §109 og håndtering af botilbud til personer i krise

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 223

Doknr.

963664

Dato

07-03-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 13. januar stillet følgende spørgsmål nr. 323

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 323:

”Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. januar 2025 fra Mads Møller,

Næstved, om bekymringer vedrørende serviceloven § 109 og håndtering af

botilbud til personer i krise, jf. SOU alm. del - bilag 123?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at det fremgår af servicelovens § 109, at kommunerne skal

tilbyde midlertidigt ophold på krisecentre til personer, som har været udsat for

vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager

under opholdet omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige

aspekter ved vold i nære relationer.

Tilbud efter servicelovens § 109 er underlagt selvmøderprincippet, dvs.

optagelse på et krisecenter kræver ikke forudgående kommunal visitation.

Dette har til formål at sikre, at borgere udsat for vold i nære relationer har

mulighed for akut hjælp. Optagelsen i boformen kan ske anonymt ved egen

henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Det er lederen af krisecenteret, som har kompetencen til at optage en borger

på et krisecenter, jf. servicelovens § 109, stk. 4. Krisecenterlederen skal

således afdække, om borgeren er i målgruppen for hjælpen, herunder om

personen er udsat for vold i nære relationer.

Jeg kan endvidere oplyse, at det er op til den enkelte person, der opholder sig

på et krisecenter, at beslutte, om vedkommende ønsker at anmelde

voldsudøveren til politiet.

Hvad angår henvendelsens spørgsmål til validiteten af krisecentererklæringer,

kan jeg oplyse, at det fremgår af § 29 b i forældreansvarsloven, at når et barn

opholder sig på et krisecenter, og det godtgøres, at opholdet skyldes vold fra

den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra

den forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om,

at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette

gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den

anden forælder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/1-25 fra Mads Møller, Næstved, om serviceloven §109 og håndtering af botilbud til personer i krise

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Familieretshuset ved

modtagelse af en krisecentererklæring i sådan sag nøje skal påse, at det ved

erklæringen godtgøres, at opholdet på krisecenteret skyldes vold fra den anden

forælder, og at erklæringen også indeholder oplysninger om barnets

perspektiv. Er dette ikke tilfældet, skal disse forhold godtgøres på anden vis

f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser

m.v.

Selvom en krisecentererklæring indeholder de nævnte oplysninger, skal

Familieretshuset altid foretage en konkret vurdering af, om det vil være bedst

for barnet at have kontakt med den anden forælder. Det er således

Familieretshuset og ikke krisecentret, der foretager vurderingen

af, om en krisecentererklæring indeholder tilstrækkelig dokumentation for, at

der kan træffes en midlertidig afgørelse om, at der indtil videre under den

fortsatte behandling af sagen ikke skal være kontakt.

For så vidt angår socialtilsynets rolle kan jeg oplyse, at socialtilsynet har til

ansvar at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med bl.a. tilbud efter § 109 i

serviceloven (krisecentre). Efter socialtilsynsloven fører socialtilsynet et

driftsorienteret tilsyn med tilbuddene for at sikre, at de fortsat har den fornødne

kvalitet og at betingelserne for godkendelse fortsat er til stede.

Det er ikke socialtilsynet, men derimod kommunalbestyrelsen i borgerens

handlekommune, som fører tilsyn med de tilbud, som der er truffet afgørelse

om i forhold til den enkelte person.

Det personrettede tilsyn udføres derfor af den kommune, der har ansvaret for

borgerens ophold i tilbuddet og har til formål at sikre, at den enkelte borger

trives i tilbuddet, at hjælpen ydes i henhold til den indgåede aftale, og at

hjælpen fortsat opfylder sit formål. Udgangspunktet for det personrettede tilsyn

er, i modsætning til det driftsorienterede tilsyn, den enkelte borgers situation.

Hvis det personrettede tilsyn viser, at forudsætningerne for borgerens ophold i

tilbuddet ikke er opfyldt, er den kommune, der har ansvaret for borgerens

ophold i tilbuddet, forpligtet til at reagere herpå.

Hvis det personrettede tilsyn bliver opmærksom på bekymrende forhold i et

tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen

underrette den kommunalbestyrelse, som efter socialtilsynsloven, har ansvar

for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Tilsvarende gælder et personrettede tilsyn efter barnets lov § 156, hvorefter

den anbringende kommune løbende skal føre tilsyn med barnets eller den

unges forhold, når barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Det

omfatter mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen

taler med barnet eller den unge. Det gælder uanset, hvilken type

anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt på.

Hvis det personrettede tilsyn efter barnets lov bliver opmærksom på

bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal

kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter

socialtilsynsloven, har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet

Det bemærkes endelig, at det følger af § 10 i socialtilsynsloven, at såfremt

socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, skal de

underrette kommunerne for de enkelte borgere. Således skal socialtilsynet,

hvis de får oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud, som er nødvendige

og relevante af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under en

anden offentlig myndighed, tilsvarende uden unødigt ophold videregive

oplysningerne til denne anden myndighed. Hvis socialtilsynet bliver

opmærksom på uhensigtsmæssige forhold i forhold til den enkelte borger, kan

socialtilsynet orientere borgerens handlekommune herom.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister