Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 209
Doknr.
967363
Dato
07-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 10. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
321 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 321:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange der opsøger behandling for
afhængighed af henholdsvis opioider, cannabis, kokain og andre relevante
stofgrupper samt hvor mange der er indskrevet i behandling. Tallene bedes
opdelt på relevante aldersgrupper, fx 10-15 år, 15-20 år, 20-25 år, 25-30 år etc.
og kommuner og for de seneste fire år.”
Svar:
Kommunerne har pligt til at tilbyde social stofmisbrugsbehandling til borgere med
et stofmisbrug, jf. servicelovens §§ 101 og 101 a, samt lægelig
stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142. Børn og unge under 18 år
med et problematisk forbrug af rusmidler kan få støtte og behandling efter
barnets lovs § 32, der sigter mod en helhedsorienteret indsats. I de tilfælde, hvor
et barn eller en ung har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på
grund af stofmisbruget, har kommunalbestyrelsen pligt til at iværksætte socialt
stofmisbrugsbehandlingstilbud efter barnets lovs § 33 jf. servicelovens § 101
inden for 14 dage fra henvendelsen fra barnet, den unge eller forældrene. Børn
og unge, der modtager behandling efter barnets lovs § 33, registreres efter
servicelovens § 101.
Tilbuddet om social ikke-anonym stofmisbrugsbehandling efter §101 og lægelig
stofmisbrugsbehandling omfatter således både børn og voksne, mens børn og
unge under 18 år ikke er omfattet af anonym stofmisbrugsbehandling efter § 101
a.
Anmodninger om behandling af et stofmisbrug
Antallet af personer, der har anmodet om offentlig stofmisbrugsbehandling er
steget i perioden 2020-2023, som er de seneste fire år med tilgængelige data. I
2023 anmodede godt 9.100 personer om behandling af et stofmisbrug, mens
antallet i 2020 var knap 8.100 personer. Det svarer til en stigning på knap 13 pct.
Det bemærkes, at anmodninger om behandling af et stofmisbrug adskiller sig fra
iværksættelser af stofmisbrugsbehandling, da det ikke er alle anmodninger om
behandling, der efterfølgende iværksættes.
1