SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

September

2022

Anbringelser i

netværkspleje-

familier

Kommuners erfa-

ringer og

eksempler på god

praksis

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-456-3

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Formål med undersøgelsen

Undersøgelsens hovedresultater

God praksis i kommunerne

KAPITEL 2 KENDETEGN VED BØRN ANBRAGT

I NETVÆRKET OG NETVÆRKSPLEJEFAMILIER 16

Børn i netværkspleje er ikke så behandlingskrævende

som andre anbragte børn

Netværksplejefamilien er typisk slægt

KAPITEL 3 STYRKER VED ANBRINGELSER I

NETVÆRKSPLEJEFAMILIER

Relationen mellem barn og plejefamilie er etableret i

forvejen

Netværksplejefamilier kan være den billigste og

bedste løsning på sigt

KAPITEL 4 POLITISK OG LEDELSESMÆSSIG

FOKUS PÅ NETVÆRKSANBRINGELSER

Øget fokus på netværk

KAPITEL 5 KOMMUNERNES ORGANISERING

PÅ OMRÅDET FOR NETVÆRKSANBRINGELSER 32

Kommunerne organiserer sig forskelligt i deres

arbejde med anbringelser

KAPITEL 6 KOMMUNERNES AFDÆKNING,

UNDERSØGELSE OG VURDERING AF

NETVÆRKET

Kommunerne afdækker altid netværket, men

systematikken mangler

Ofte fortæller de biologiske forældre, at de ikke har

noget netværk

Kommunerne ser på forskellige forhold, når de

undersøger og vurderer egnethed

KAPITEL 7 KOMMUNERNES

UNDERSTØTTELSE AF

NETVÆRKSPLEJEFAMILIERNE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Netværksplejefamilier kræver en tæt og anderledes

dialog

Kommunerne bevilliger praktisk hjælp og supplerende

støtte til netværksplejefamilierne

Kommunerne er bevidste om at forebygge brud i

netværksanbringelser

KAPITEL 8 PERSPEKTIVER PÅ HVORDAN

NETVÆRKSPLEJEOMRÅDET KAN STYRKES

Kulturen omkring at tænke i netværk skal ændres

Der skal være klare rammer for, hvordan man

arbejder med netværk

Der skal sættes ressourcer af til at arbejde med

anbringelser i netværket

Netværket skal anerkendes bedre

Netværket skal inddrages tidligere

Befolkningen skal vide, at netværksanbringelser er en

mulighed

BILAG 1

METODE

To kvalitative ekspertinterview

Kvalitative interview med ledere og medarbejdere i ti

kommuner

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 1

Sammenfatning

Social- og Ældreministeriet har, i forlængelse af aftalen om

”Børnene Først”, bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommu-

ners erfaringer med anbringelse af børn og unge i netværks-

plejefamilier i Danmark.

En netværksplejefamilie, jf. servicelovens § 66, stk. 1,

nr. 4, er en familie, som i kraft af dens personlige rela-

tion til et konkret barn eller en konkret ung, tager barnet

eller den unge i pleje i forbindelse med aflastning eller

anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 og 7.

Kommunen skal godkende en netværksplejefamilie som

konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en be-

stemt ung, jf. servicelovens § 66 b, stk. 1.

FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Undersøgelsens formål er at belyse danske kommuners erfa-

ringer med at anbringe børn og unge i netværksplejefamilier,

og herunder at præsentere kommunernes erfaringer og ek-

sempler på god praksis i deres arbejde med netværksplejefa-

milier.

Undersøgelsen besvarer følgende arbejdsspørgsmål:



Hvilke overvejelser gør kommuner sig, når de vurderer, om

et barn eller en ung skal anbringes i en netværksplejefamilie

frem for en anden type plejefamilie?

Hvad kendetegner de børn, hvor kommunen vurderer, at en

netværksanbringelse er henholdsvis relevant eller ikke rele-

vant, og hvilke barrierer oplever kommunerne for brugen af

netværksplejefamilier?

Hvilke positive erfaringer har kommunerne med at fremme

og understøtte brugen af netværksplejefamilier?

Hvordan tilrettelægger kommunerne arbejdet med netværks-

plejefamilier i forhold til rekruttering, fastholdelse, trivsel,

uddannelse og supervision og i forhold til at undgå sammen-

brud i anbringelsen?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på interviews i ti kommuner. I

hver kommune har vi lavet to interviews:



Ét med en eller flere faglige ledere på anbringelses- og

plejefamilieområdet.

Ét med en eller flere medarbejdere, der arbejder med

anbringelsesområdet og har erfaring med sager, hvor

børn eller unge er anbragt i netværkspleje.

Temaerne for interviewene i kommunerne har været:



Organisering og arbejdsgange i forbindelse med anbrin-

gelser i netværksplejefamilier.



Kendetegn ved børn og netværksplejefamilier.



Gode erfaringer og barrierer i arbejdet, samt perspekti-

ver på hvordan området kan styrkes fremadrettet.

Forud for interviewene i kommunerne har vi interviewet

en medarbejder fra Socialstyrelsen og en forsker fra Kø-

benhavns Professionshøjskole. De to interviews har haft

til formål at give os et indblik i central viden på området.

Derudover har de haft til formål at identificere kommu-

ner, som arbejder med anbringelser i netværkspleje på

en særlig måde, eller som har gode erfaringer på områ-

det.

Undersøgelsens metode og datagrundlag står uddybet i

bilag 1.

NETVÆRKSPLEJE

SOM ANBRINGEL-

SESFORM

Denne undersøgelse ser alene på kommunernes erfaringer

med netværksplejefamilier som anbringelsesform, og dermed

ikke på brugen af netværksplejefamilier til aflastning eller i

forbindelse med andre forebyggende foranstaltninger.

Undersøgelsen har ikke til formål at foretage en juridisk vurde-

ring af kommunernes praksis på området.

UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER

I det følgende præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater.

Årsagen til anbringelsen og karakteren af barnets udfor-

dringer i netværksanbringelser er forskellig fra andre

anbringelsesformer

Alle ti kommuner peger på, at et gennemgående kendetegn

ved de børn, der bliver anbragt i netværksplejefamilier, er, at

disse børn typisk ikke i samme grad har udfordringer, der er

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

behandlingskrævende, sammenlignet med børn i andre typer

plejefamilier.

Når vi ser på årsagerne til de anbringelser, hvor barnet er an-

bragt i netværket, oplever kommunerne, at det er kendeteg-

nende, at forældrenes problematikker ofte er årsagen. Det er

oftest de biologiske forældres udfordringer, der fører til om-

sorgssvigt af barnet.

Netværksplejefamilier udgøres ofte af barnets nære re-

lationer og har ofte været en del af indsatsen forud for

anbringelsen

Kommunerne peger på, at netværksplejefamilierne typisk be-

står af barnets slægt. Flere kommuner specificerer, at net-

værksplejefamilierne typisk, men ikke udelukkende, udgøres af

barnets nære familie i form af barnets bedsteforældre eller sø-

skende til de biologiske forældre.

Flere kommuner nævner også, at de personer i barnets net-

værk, der bliver netværksplejefamilier, ofte formelt eller ufor-

melt har været involveret i aflastning af barnets forældre forud

for anbringelsen.

Flere af kommunerne oplever, at netværksplejefamilierne,

modsat de generelt godkendte plejefamilier, ofte selv kan ka-

rakteriseres som udsatte i forhold til forskellige parametre ek-

sempelvis økonomi, fysisk eller psykisk helbred med videre.

Kommunerne oplever dog samtidig, at netværksfamilierne har

de fornødne ressourcer det krævet at tage vare på barnet, på

trods af at de, på visse områder, kan være udsatte.

En af styrkerne ved netværksanbringelser er, at relatio-

nen mellem barnet og netværksplejefamilien eksisterer

på forhånd

Næsten alle kommunerne oplever, at den største styrke ved en

netværksplejeanbringelse er, at der allerede er en etableret fø-

lelsesmæssig relation mellem barn og plejeforældre forud for

anbringelsen. Den følelsesmæssige forbindelse mellem barn og

netværksplejefamilie skal derved ikke først etableres ved an-

bringelsens start.

I flere kommuner beskriver de, at det har positiv betydning for

barnet, at plejefamilien har valgt barnet til på grund af den fø-

lelsesmæssige relation og ikke fordi anbringelsen er et ar-

bejde, de bliver betalt for.

Kommunerne oplever, at den følelsesmæssige relation mellem

barn og netværksplejefamilie gør, at anbringelsen ikke nød-

vendigvis opleves så indgribende for barnet som andre typer af

anbringelser. I forlængelse heraf beskriver kommunerne, at

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

netværksplejefamilierne ofte i højere eller mindre grad afspej-

ler det hjem, som barnet kommer fra. Det gør, at barnet føler

sig tryg i netværksplejefamilien.

Flere kommuner fortæller, at de oplever, at det almindelige

børneliv bliver nemmere for børnene, når de anbringes i net-

værket frem for i generelt godkendte plejefamilier eller på in-

stitutioner. Børnene forbliver en del af deres netværk, og hvis

barnet anbringes i slægten, bidrager det til, at barnet ikke

nødvendigvis føler sig splittet mellem plejefamilien og den bio-

logiske familie, samtidig med at det for børnene føles mere na-

turligt at sige, at de bor hos mormor eksempelvis.

Netværksanbringelser er en billigere løsning end andre

anbringelsesformer

Flere kommuner peger på, at det er en fordel for kommunen

isoleret set, at det er en økonomisk billigere løsning at finde

ressourcerne til at hjælpe barnet i netværket. Det skyldes, at

netværksplejefamilier ikke får vederlag som generelt god-

kendte plejefamilier, men i stedet skal holdes udgiftsneutrale.

Kommunerne fortæller også, at selvom de typisk bevilliger en

del supplerende støtte til netværksplejefamilierne, oplever de,

at anbringelserne på den lange bane er billigere end andre ty-

per anbringelser, fordi børnene typisk er bedre stillet efter an-

bringelsen. At børnene er bedre stillet kan være påvirket af, at

børn i netværksplejefamilier typisk ikke i samme grad har ud-

fordringer, der er behandlingskrævende, sammenlignet med

børn i andre typer af anbringelser.

Brug af netværksplejefamilier kræver politisk og ledel-

sesmæssigt fokus og prioritering

En del kommuner oplever, at et tydeligt fokus fra ledelsens

side på inddragelse af netværk er understøttende for, at rådgi-

vere og konsulenter kan arbejde fokuseret med anbringelser i

netværksplejefamilier.

Kommunerne fortæller, at det kræver ressourcer at afdække

netværket grundigt både indledningsvist og løbende i en sag,

og at netværksplejefamilierne ofte har behov for supplerende

støtte. Det er derfor afgørende for medarbejdernes arbejde

med at afdække og understøtte netværksanbringelser, at de

har ledelsens opbakning til at bruge de ressourcer, det kræver

at arbejde med netværksplejefamilier.

Ledelsen i nogle kommuner arbejder aktivt med at understøtte

brugen af netværksplejefamilier. I et par kommuner har de an-

sat netværkskonsulenter, der udelukkende arbejder med at

inddrage netværk. I en anden kommune fremsætter ledelsen

et tydeligt ønske om, at kommunen skal anbringe flere børn og

RÅDGIVER OG KON-

SULENT

Rådgiver i kommunen

har myndigheden,

mens konsulenter er

det udførende led. En

konsulent kan eksem-

pelvis være familie-

konsulent, netværks-

konsulent med videre.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

unge i netværk og har planer om at opsætte måltal på områ-

det. Flere kommuner har også ansat konsulenter, der er speci-

aliseret i at afdække og inddrage netværk, men som ikke ude-

lukkende arbejder med netværk.

Kommunernes arbejde med netværksanbringelser er or-

ganiseret forskelligt

Kommunerne er organiseret forskelligt i forhold til deres ar-

bejde med anbringelser, herunder netværksanbringelser. Flere

kommuner oplever, at samarbejdet blandt medarbejderne om-

kring netværksanbringelserne går nemmere, når medarbej-

derne sidder tæt på hinanden fysisk og har samme ledelse. Jo

tættere samarbejde mellem de ansvarlige medarbejdere, jo

bedre proces er der om netværksanbringelser til gavn for net-

værksplejefamilierne.

Hos flere kommuner er den indledende afdækning af netvær-

ket organisatorisk placeret i det forebyggende arbejde, som er

adskilt fra arbejdet med at matche og understøtte netværksan-

bringelsen. Ulempen herved er, at der kan gå vigtig viden tabt,

når sagen skifter hænder.

I de fleste kommuner adskiller rådgiverrollen sig fra konsulent-

rollen. Rådgiveren har ansvar for netværksafdækningen, står

for at føre de lovpligtige tilsyn i forbindelse med anbringelsen,

træffer afgørelser i relation til netværksplejefamilierne og står

for arbejdet med godtgørelser for kost og logi og andre om-

kostninger. Konsulenten undersøger det netværk, som rådgi-

veren peger på som relevant, godkender netværket, yder su-

pervision og støtte til netværksplejefamilierne og har i højere

grad den mere uformelle dag-til-dag-kommunikation med net-

værksplejefamilierne.

Enkelte kommuner har deciderede netværks- eller matchning-

konsulenter, som udelukkende beskæftiger sig enten med net-

værket eller selve matchningsprocessen i forbindelse med an-

bringelser. I disse kommuner oplever både medarbejdere og

ledere, at det er positivt for arbejdet med netværksplejefami-

lier, at der er en eller flere personer med specialiseret viden

om området, og som har tilstrækkeligt tid afsat til at arbejde

dybdegående med området.

Kommunerne afdækker og vurderer netværkets eg-

nethed inden en anbringelse

Kommunerne afdækker altid netværket i forbindelse med en

anbringelse, men de oplever, at det varierer, hvor systematisk

denne afdækning sker. Dette skyldes blandt andet manglende

tid, de rette kompetencer og/eller en kultur, hvor man ikke tid-

ligere har været vant til at se netværket som en ressource.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne oplever ofte, at de biologiske forældre indled-

ningsvist afviser, at de har et relevant netværk i forbindelse

med en anbringelse. Derfor består en del af kommunernes ar-

bejde særligt i at få spurgt ind til og udfoldet det netværk, som

der alligevel ofte er, og få de biologiske forældre til at nuan-

cere deres syn på potentialet i netværket.

MENTALISERINGS-

EVNE

Mentalisering er at

forstå egen og andres

adfærd ud fra mentale

tilstande. Mentale til-

stande er blandt andet

følelser, tanker, be-

hov, mål og grunde.

Kilde: Center for men-

talisering

Når kommunerne undersøger netværket og vurderer dets eg-

nethed, så ser de på en lang række forskellige parametre. Det

gælder eksempelvis netværkets mentaliseringsevne, deres be-

hov for supplerende støtte, deres alder, deres boligforhold, de-

res tilgang til de krav som kommunen stiller til netværkspleje-

familierne med videre. Det altafgørende er dog, at relationen

mellem barn og netværket er tilstede og er det bærende for

anbringelsen.

Kommunerne er opmærksomme på, at de ikke kan have

samme forventninger til netværksplejefamilier som til generelt

godkendte plejefamilier. Det handler blandt andet om, at net-

værksplejefamilierne ikke har samme erfaring med at varetage

opgaven. Samtidig begår nogle af netværksplejefamilierne sig i

miljøer, der kan minde om det udsatte miljø, som barnet er

opvokset i. Dette kan blandt andet betyde, at eksempelvis hy-

giejnestandarderne er lavere end hos generelt godkendte ple-

jefamilier, hvilket kommunerne påtaler er noget af det de har

mulighed for at yde støtte til familierne med.

Nogle gange er barnet hos netværket i forvejen før anbringel-

sen og har været det længe, hvilket kan gøre det vanskeligt

for kommunerne at lave en vurdering, som peger i retningen

af, at barnet ikke skal være anbragt hos netværket. Her bliver

relationen mellem netværket og barnet den mest tungtvejende

faktor i forhold til, om netværket bliver godkendt.

Der er eksempler på, at netværket er for belastet til at vare-

tage opgaven som netværksplejefamilie. Det er primært, hvis

netværket har dårlige mentaliseringsevner, at det ikke bliver

godkendt som netværksplejefamilie. Andre gange vurderer

netværket selv, at opgaven er for stor for dem, eksempelvis

hvis der er tale om ældre bedsteforældre, der skal tage imod

et spædbarn, og ønsker at bibeholde deres rolle som udeluk-

kende bedsteforældre.

Kommunerne understøtter løbende netværksplejefamili-

erne gennem tæt dialog og bevilling af foranstaltninger

Et godt samarbejde mellem kommune, netværksplejefamilien

og de biologiske forældre er afgørende for et godt anbringel-

sesforløb og for at forebygge sammenbrud i anbringelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne gør særligt meget for at have en tæt kontakt til

netværksplejefamilierne i starten af anbringelsen, hvor net-

værket stadig er utrænet i, hvad det vil sige at være plejefami-

lie. Her har plejeforældrene særligt brug for at blive bekræftet

i, at det, de gør, er godt nok samt hjælp til at håndtere even-

tuelle konflikter, som kan opstå med de biologiske forældre.

Netværket er ikke nødvendigvis vant til at samarbejde med en

forvaltning, hvorfor kommunerne oplever, at det er særlig vig-

tigt, at de er tydelige i deres kommunikation med netværket

og omkring rammerne og reglerne for det at være netværks-

plejefamilie.

Kommunerne spiller også en vigtig rolle i forhold til at lave

klare aftaler for samvær mellem netværket og de biologiske

forældre.

Udover at sikre tydelig kommunikation, klare rammer og afta-

ler for at sikre et godt samarbejde, så understøtter kommu-

nerne netværksplejefamilierne med forskellige former for prak-

tisk hjælp og supplerende støtte. Kommunerne skal desuden

dække netværksplejefamiliernes udgifter som følge af, at bar-

net skal kunne deltage i familielivet på lige fod med familiens

andre medlemmer og dermed indgå i familiens almindelige

livsførelse, uden at det økonomisk belaster netværksplejefami-

lien.

Kommunerne er forpligtet til at sikre supervision, tilsyn og un-

dervisning af og til familierne. Derudover kan de bevillige en

række forskellige foranstaltninger som eksempelvis familiebe-

handling, terapiforløb, støttekontaktperson med videre. Kom-

munerne oplever, at de har mulighed for at bevillige en lang

række foranstaltninger for at understøtte netværket i at lykkes

med anbringelsen. Kommunerne har desuden mulighed for at

godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, når

hensynet til barnet konkret gør, at netværksplejeforældre ikke

har mulighed for at passe deres almindelige arbejde eller må

gå ned i arbejdstid.

Der er i den forbindelse enighed blandt kommunerne om, at

det er vigtigt for en vellykket anbringelse, at netværksplejefa-

milierne får den rette støtte på det rette tidspunkt.

Perspektiver på hvordan netværksplejeområdet med

fordel kan styrkes i fremtiden

Kommunerne har en række bud på, hvordan man i fremtiden

med fordel kan styrke fokus på og arbejdet med netværksple-

jefamilier.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kulturen omkring at tænke i netværk skal ændres

Der er i nogle kommuner behov for at arbejde med kulturen

om afdækningen af netværket, herunder hvordan man ser på

og vurderer, om netværket kan være relevant i forbindelse

med anbringelser. Hos nogle rådgivere er der en tilbagehol-

denhed i forhold til at se grundigt på netværket i afdækningen,

da de vurderer, at de biologiske forældre typisk har dårlige for-

ældreevner, fordi de kommer fra et udsat miljø, hvorfor net-

værket ikke forventes at have meget at byde ind med i forhold

til barnet.

Der skal være klare rammer for, hvordan man arbejder med

netværk

Kommunerne efterspørger bedre rammer for arbejdet med

netværksanbringelser. Der er først og fremmest behov for kla-

rere procedurer for, hvornår netværket inddrages, og hvordan

det afdækkes. For det andet er der behov for tydeligere ram-

mer for, hvad det vil sige, at netværksplejefamilierne skal

være udgiftsneutrale, som beskrevet i lovgivningen, jf. ser-

vicelovens § 66 b, da det i dag er vanskeligt for kommunerne

at tolke reglerne og træffe de korrekte afgørelser. For det

tredje efterspørger kommunerne kortere ventetid på den sup-

plerende støtte, som netværket ofte har brug for fra kommu-

nernes egen godkendelsesproces. Flere kommuner oplever, at

der er for få hænder til at yde støtten, hvorfor netværket ofte

kommer til at vente for længe, hvilket kan få konsekvenser

for, om anbringelsen i netværksplejefamilien kan lykkes.

Der skal sættes ressourcer af til at arbejde med anbringelser i

netværket

I kommunerne efterlyser de flere medarbejderressourcer i for-

hold til at arbejde med netværket i forbindelse med anbringel-

ser. Det handler både om mere tid og de rette kompetencer til

at afdække netværket så tidligt i forløbet som muligt. Dernæst

i forhold til at afsætte den nødvendige tid, som det kræver at

have en tæt kontakt til netværket gennem anbringelsen.

Netværket skal anerkendes bedre

Der er enighed blandt kommunerne om, at netværksplejefami-

lierne gør et stort stykke arbejde, hvorfor de også fortjener

anerkendelse. Kommunerne peger på, at anerkendelsen ek-

sempelvis kunne komme til udtryk ved, at kommunen ikke er

tilbageholdende med at bevillige supplerende støtte, eller at

der er bedre mulighed for at give netværksplejefamilierne øko-

nomisk kompensation. Kommunerne bemærker ydermere, at

hvis man i højere grad ønsker at anbringe i andet netværk end

barnets slægt, kan der være behov for decideret aflønning som

motivationsfaktor.

Netværket skal inddrages tidligere og mere systematisk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne vurderer, at der er behov for, at netværket tæn-

kes ind langt tidligere i sagerne og mere systematisk, end det

er tilfældet i dag. Som nævnt handler det både om en kultur-

ændring i kommunerne, mere tid og de rette kompetencer til

at afdække og arbejde med netværket, men også at man i hø-

jere grad ser anbringelser som en forebyggelse i stedet for den

sidste løsning. Flere kommuner vurderer, at man i dag anbrin-

ger så sent, at børnene ofte er meget udfordrede, hvorfor det

bliver for svært for netværket at varetage opgaven som pleje-

familie, da de ikke nødvendigvis har kompetencerne til at

hjælpe et meget belastet barn eller håndtere meget belastede

biologiske forældre.

Viden om netværksplejefamilier skal udbredes i den brede be-

folkning

Endelig oplever kommunerne, at der i befolkningen mangler vi-

den om, at man kan blive netværksplejefamilie, og hvad det

indebærer. Kommunerne opfordrer derfor til, at der laves et

oplysningsarbejde inden for området henvendt til den brede

befolkning.

GOD PRAKSIS I KOMMUNERNE

På baggrund af undersøgelsens resultater samler nedenstå-

ende boks op på den praksis, som kommunerne vurderer, fun-

gerer godt i deres arbejde med anbringelser i netværksplejefa-

milier, og som eventuelt kan være inspirerende for andre kom-

muner i deres arbejde med området.

GOD PRAKSIS – FRA ÉN KOMMUNE TIL EN ANDEN

Et godt samarbejde i forbindelse med anbringel-

sen kræver forventningsafstemning og rammer

De fleste kommuner oplever, at samarbejdet mellem

kommunen, netværksplejefamilien og de biologiske for-

ældre har stor betydning for, om en anbringelse i net-

værket bliver vellykket. Noget af det kommunerne op-

lever bidrager til et godt samarbejde om netværksple-

jeanbringelsen er, at kommunen indledningsvist laver

en forventningsafstemning – både i forhold til, hvad

kommunen forventer af netværksplejefamilien, og hvad

netværksplejefamilien kan forvente af kommunen i lø-

bet af anbringelsen. For at barnet kan trives og udvikle

sig, er det også vigtigt, at barnet ikke kommer til at

føle sig splittet mellem netværksplejefamilien og de bi-

ologiske forældre. Det er derfor vigtigt, at netværksple-

jefamilien og de biologiske forældre har en god kontakt

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

og relation under anbringelsen. Flere kommuner ople-

ver, at samarbejdet mellem netværksplejefamilien og

de biologiske forældre kan understøttes ved, at kom-

munen er med til at lave nogle klare aftaler mellem

netværksplejefamilie og de biologiske forældre.

Kommunen kan med fordel justere forventnin-

gerne til, hvad netværksplejefamilierne skal

kunne

Flere kommuner fortæller, at det er vigtigt for deres

samarbejde med netværksplejefamilierne, at de kom-

munale medarbejdere ikke har de samme forventninger

til netværksplejefamilierne, som de har til de generelt

godkendte plejefamilier. Kommunerne oplever, at de

med fordel kan have fokus på relationen mellem barn

og netværk og de ressourcer og muligheder, der er i

netværket, når de undersøger og vurderer netværket.

Og at kommunerne husker på, at de kan hjælpe net-

værksplejefamilierne på vej og opbygge deres kompe-

tencer via supplerende støtte, så netværksanbringelsen

kan lykkes.

Netværksplejefamilien skal have supplerende

støtte, når der er behov

Flere kommuner oplever, at supplerende støtte typisk

er vigtig for, at en anbringelse i netværket kan lykkes.

Enkelte kommuner fremhæver i den forbindelse, at det

har betydning for medarbejderne i kommunen, at der

er en villighed og opbakning fra ledelsen til at bevilge

supplerende støtte. Kommunerne oplever også, at det

har betydning for netværksplejefamilierne, at der ikke

er forhindringer i forbindelse med, at de skal søge om

at få dækket udgifter – eksempelvis at ansøgningspro-

cessen er bøvlet, eller at der går lang tid, inden de

modtager svar på ansøgningen.

Tæt kontakt særligt i starten af anbringelsen

Kommunerne oplever, at noget af det, der bidrager til

et godt anbringelsesforløb i netværket er, at rådgiver

og/eller familieplejekonsulenten har tæt kontakt med

netværksplejefamilien. Kommunerne oplever, at det

betyder noget for netværksplejefamilierne, at rådgiver

og familieplejekonsulent er tilgængelige på telefonen,

når og hvis netværksplejefamilien har brug for sparring

og afklaring af spørgsmål, eller at medarbejderne læg-

ger flere besøg hos netværksplejefamilien end planlagt,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

hvis netværksplejefamilien eller medarbejderne oplever

et behov for det. Særligt i starten af anbringelsen, ople-

ver kommunerne, at den tætte opfølgning er vigtig for

at understøtte netværksanbringelserne og være op-

mærksom på de potentielle udfordringer, der kan opstå

under anbringelsen. Herudover oplever kommunerne

også, at det er vigtigt for netværksplejefamilierne, at

der er kontinuitet i de medarbejdere, som netværksple-

jefamilien har kontakt med i forbindelse med anbringel-

sen.

Ledelsen skal have fokus på netværk

En del af kommunerne oplever, at et tydeligt fokus fra

ledelsens side på afdækning og inddragelse af netvær-

ket er understøttende for, at rådgivere og konsulenter

kan arbejde fokuseret med anbringelser i netværksple-

jefamilier. I forlængelse af vigtigheden af det ledelses-

mæssige fokus oplever flere kommuner, at det under-

støtter arbejdet med anbringelser i netværksplejefami-

lier, hvis kommunen har ansat medarbejdere, der er

specialiserede i at afdække og inddrage netværk.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 2

Kommunernes vurdering af

kendetegn ved børn anbragt i

netværket og netværkspleje-

familier

I dette kapitel ser vi indledningsvist på, hvad der, overordnet

set fra kommunernes perspektiv, er kendetegnende for de

børn, der er anbragt i netværkspleje, og hvad der kendetegner

netværksplejefamilierne.

Herunder belyser kapitlet:



At børn anbragt i netværkspleje i mindre grad er behand-

lingskrævende end børn anbragt i generelt godkendte

plejefamilier.

At det er de biologiske forældres udfordringer, der typisk

er årsag til anbringelse i netværket.

At netværksplejefamilier typisk er en del af barnets

slægt.



SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



Alle ti kommuner peger på, at et gennemgående

kendetegn ved de børn, der bliver anbragt i net-

værksplejefamilier, er, at disse børn typisk ikke i

samme grad har udfordringer, der er behandlings-

krævende, sammenlignet med børn i andre typer

plejefamilier.

Når vi ser på årsagerne til de anbringelser, hvor

barnet er anbragt i netværket, oplever kommu-

nerne, at det er kendetegnende, at forældrenes

problematikker ofte er årsagen. Det er oftest de bi-

ologiske forældres udfordringer, der fører til om-

sorgssvigt af barnet.

Kommunerne peger på, at netværksplejefamilierne

typisk består af barnets og de biologiske forældres

slægt. Flere kommuner specificerer, at netværksple-

jefamilierne typisk, men ikke udelukkende, udgøres

af barnets nære familie i form af barnets bedstefor-

ældre eller søskende til de biologiske forældre.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk



Flere kommuner nævner også, at de personer i bar-

nets netværk, der bliver netværksplejefamilier, ofte

formelt eller uformelt har været involveret i aflast-

ning af barnets forældre forud for anbringelsen.

Flere af kommunerne oplever, at netværksplejefa-

milierne, modsat de generelt godkendte plejefami-

lier, ofte kan karakteriseres som udsatte i forhold til

forskellige parametre eksempelvis økonomi, fysisk

eller psykisk helbred med videre. De familier der

godkendes til netværksplejefamilier, vurderes dog

til at have de fornødne ressourcer det kræver, at

kunne tage vare på barnet, på trods af deres even-

tuelle udsathed.



BØRN I NETVÆRKSPLEJE ER IKKE SÅ BEHAND-

LINGSKRÆVENDE SOM ANDRE ANBRAGTE

BØRN

I interviewene har vi bedt kommunerne karakterisere de børn,

som de har og har haft anbragt i netværksplejefamilier. Flere

kommuner nævner, at anbringelserne i netværksplejefamili-

erne er meget forskelligartede, og at den forskelligartethed går

igen hos børnene. Alligevel peger alle kommunerne i inter-

viewene på, at et gennemgående kendetegn ved de børn, de

anbringer i netværksplejefamilier, er, at børnene ikke i lige så

høj grad, som børn i andre typer plejefamilier eller anbringel-

ser, er behandlingskrævende – det understøttes også af eksi-

sterende viden på området

. En leder fortæller, at det er børn

med lettere problematikker, de typisk anbringer i netværk:

”Noget af det jeg synes, der går igen, er de mindre behand-

lingskrævende børn. Både for ikke at belaste netværket og

relationerne, men også fordi det er muligt for netværket, at

kunne løse og løfte opgaven med anbringelsen.”

(Leder af

Familierådgivning)

BEHANDLINGS-

KRÆVENDE BØRN

ANBRINGES IND

IMELLEM I NET-

VÆRKET

Selvom det går igen i kommunerne, at de påpeger, at det ty-

pisk er mindre behandlingskrævende børn, de anbringer i net-

værket, kommer nogle af kommunerne med eksempler på

børn, de har anbragt i netværket på trods af sværere proble-

BØRNENE HAR TY-

PISK ’LETTERE’

PROBLEMATIKKER

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2009):

Børn og unge anbragt i slægten.

En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

matikker hos barnet. I en af kommunerne fortæller de, i for-

længelse heraf, at omfanget af børnenes behov for behandling

ikke altid er tydeligt ved tidspunktet for anbringelsen.

”Hvis vi vidste, hvad vi ved i dag, dengang vi anbragte dem,

omkring hvor skadede børnene var, så havde vi aldrig vur-

deret dem egnet til netværksplejefamilie. Det er også det

dilemma vi kan stå i, fordi man får noget viden efterhånden.

Vi har for eksempel en sag, hvor der er tilknytning i anbrin-

gelsen, men der er også et sæt bedsteforældre, som er på

overarbejde, fordi de også er udfordret på deres egen kun-

nen. Og så har de to meget behandlingskrævende børn, har

vi fundet ud af.”

(Rådgiver)

En kommune beskriver, at når barnets problematikker først

opdages efter anbringelsen er effektueret, kan det handle om,

at barnet anbringes i en tidlig alder, hvor barnets udfordringer

endnu ikke kommer til udtryk eller kan vurderes. Det kan,

ifølge kommunen, også være, at de udfordringer, der har væ-

ret omkring barnet før anbringelsen, har fyldt så meget, at

barnets egne problematikker først viser sig, når barnet anbrin-

ges i en stabil base med omsorg og ro.

En anden kommune har eksempler på, at kommunen bevidst

har anbragt børn med sværere problematikker i netværkspleje.

Kommunen beskriver, at det kan gøre sig gældende i sager,

hvor der er tale om unge mennesker, der skal anbringes. Her

har de unge nogle gange et stort ønske om at blive anbragt i

netværket. I forlængelse heraf fortæller et par kommuner, at

der, hvor netværket alligevel vælges til, selvom barnet eller

den unge har sværere problematikker, er, når kommunen vur-

derer, at der er en stærk relation mellem barnet og netværket,

som er afgørende for barnets trivsel og udvikling.

”Vi har en del oppe i ungegruppen, hvor man måske ville

tænke, at de udfordringsmæssigt skulle på en institution,

men hvor vi er lykkedes i en netværksplejefamilie, fordi re-

lationen har været så stærk.”

(Rådgiver)

Yderligere en kommune har eksempler på, at børn, der er me-

get behandlingskrævende, anbringes i netværket, fordi net-

værksplejefamilien har særlige kompetencer, der gør, at de

kan varetage opgaven. Kommunen beskriver i den forbindelse

et eksempel med en bedsteforældre, der har sit multihandicap-

pede barnebarn anbragt, og hvor bedsteforælderen er uddan-

net inden for området.

”Vi har en del oppe i un-

gegruppen, hvor man

måske ville tænke, at de

udfordringsmæssigt

skulle på en institution,

men hvor vi lykkes i en

netværksplejefamilie...”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

ÅRSAGEN TIL ANBRINGELSE ER TYPISK UDFOR-

DRINGER HOS FORÆLDRENE

Når vi ser på årsagerne til de anbringelser, hvor barnet er i

netværket, oplever kommunerne, at det ofte er kendeteg-

nende, at forældrenes problematikker er årsagen. Trods for-

skelligheden fra anbringelse til anbringelse og fra barn til barn,

nævner flere af de interviewede kommuner, at det oftest er de

biologiske forældres udfordringer, der er skyld i omsorgssvigt,

og som fører til anbringelse frem for, at det er barnets egne

problematikker, der er årsagen til anbringelsen. Også dette

understøttes af eksisterende viden på området.

Forældrenes

udfordringer kan være psykisk sygdom, misbrug, voldelig ad-

færd eller mangel på basal omsorg i sig selv.

”I de sager jeg har, er det forældrenes misbrug som gør, at

børnene simpelthen bliver massivt omsorgssvigtet og ikke

kommer i skole, og ikke gør noget som helst.”

(Rådgiver)

En leder i en anden kommune fortæller i forlængelse heraf, at

det er mangel på generel omsorg fra de biologiske forældres

side, der typisk er årsag til anbringelser i netværket:

”Der hvor vi bruger netværket, det er hvor den generelle

omsorg har manglet, mere end det er barnets udfordringer.

Det hænger igen sammen med, at almindelige Hr og Fru

Danmark er i stand til at yde den der almindelige omsorg.”

(Faglig leder i familieafdeling)

En anden kommune peger også på, at de anbringer unge i

netværksplejefamilier, når der er store konflikter mellem den

unge og de biologiske forældre. Der er tale om unge, der ty-

pisk er stukket af fra hjemmet. Kommunen fortæller, at kon-

flikt typisk ikke er årsag til anbringelse i sig selv. Derimod er

det den unges risikoadfærd, der gør, at kommunen anbringer

den unge efter den unges eget ønske, for at dæmpe konfliktni-

veauet i familien og for at undgå, at den unge eventuelt ender

med at flakke rundt.

ÅRSAGEN KAN

OGSÅ VÆRE KON-

FLIKT MELLEM

BARN OG FORÆL-

DRE

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2009):

Børn og unge anbragt i slægten.

En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

NETVÆRKSPLEJEFAMILIEN ER TYPISK SLÆGT

Når kommunerne skal karakterisere de netværksplejefamilier,

de har, påpeger de, at netværksplejefamilierne ligesom bør-

nene er meget forskellige. Kommunerne peger dog også på, at

netværksplejefamilierne typisk består af barnets og de biologi-

ske forældres slægt. Flere kommuner specificerer, at net-

værksplejefamilierne typisk udgøres af barnets nære familie i

form af barnets bedsteforældre eller søskende til de biologiske

forældre.

”Det kan være bredere, men oftest er det slægt. Og det er

meget slægten, som familien også selv peger på.”

(Faglig

leder i familieafdeling)

Nogle kommuner har dog også erfaring med netværksplejefa-

milier, der ikke er biologisk relateret til barnet eller familien.

”Vi har også én, hvor det er barnets tidligere papfar, der nu

har fået barnet i netværkspleje.”

(Rådgiver)

Netværksplejefamilier har ofte været involveret i aflast-

ning forud for anbringelsen

Flere kommuner nævner, at personer der bliver netværkspleje-

familier ofte har været involveret i aflastning af barnets foræl-

dre forud for anbringelse. Kommunerne fortæller, at netvær-

kets aflastning både kan have været af formel karakter gen-

nem forebyggende foranstaltninger iværksat af kommunen,

men at de også kan have været af mere uformel karakter,

hvor netværket og de biologiske forældre selv internt har løst

behovet for aflastning. Eksempelvis kan barnet have boet hos

netværket en periode forud for anbringelsen, hvilket stemmer

overens med resultaterne i en tidligere undersøgelse, der vi-

ser, at slægtsplejefamilier ofte har haft barnet boende i perio-

der uformelt før anbringelsen

”De har faktisk boet hos faster eller mormor eller et eller

andet de sidste tre måneder, inden man får øje på det og

hvor man tænker: Det giver ligesom ikke mening at finde

på noget andet.”

(Familieplejekonsulent)

NETVÆRKET HAR

VÆRET FORMEL

ELLER UFORMEL

AFLASTNING

Netværket har ofte selv været eller er udsat

Flere af kommunerne oplever, at netværksplejefamilierne,

modsat de generelt godkendte plejefamilier, typisk selv er

Knudsen, L. (2009): Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning af slægtsan-

bringelse og anbringelse i traditionel familiepleje. SFI

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

mere eller mindre udsat, og at kommunen kan have kendskab

til netværksplejefamilierne i forvejen.

”Mange af de her familier har selv haft en vanskelig periode

i deres liv, som de er kommet igennem eller er vokset fra.

De har på mange måder en anden rummelighed, end vi an-

dre har.”

(Afdelingsleder)

Kommunerne beskriver, at netværket selv, grundet udsathed i

deres eget liv eller opvækst, kender til de udfordringer, som

barnet eller de biologiske forældre står i. Kommunerne ople-

ver, at netværksplejefamiliernes egen udsathed eller historik

hermed medvirker til, at de kan forstå og rumme barnet og de

biologiske forældre bedre end i andre typer plejefamilier eller

anbringelser.

”Mange af de her familier

har selv haft en vanske-

lig periode i deres liv,

som de er kommet igen-

nem eller er vokset fra.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 3

Styrker ved anbringelser i

netværksplejefamilier

I dette kapitel præsenterer vi de styrker, kommunerne ser ved

anbringelser i netværksplejefamilier.

Herunder belyser kapitlet:

Kommunerne oplever det som en styrke ved netværks-

anbringelser, at relationen mellem barnet og netværket

er etableret på forhånd.

Kommunerne oplever, at netværksanbringelser er en

god løsning og en billigere løsning end andre anbringel-

ser i nogle tilfælde.

SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



Næsten alle kommunerne oplever, at den største styrke

ved netværksplejeanbringelse er, at der allerede er en

etableret følelsesmæssig relation mellem barn og pleje-

forældre forud for anbringelsen. Den følelsesmæssige

forbindelse mellem barn og netværksplejefamilie skal

derved ikke først etableres ved anbringelsens start.

I flere kommuner beskriver de, at det har positiv betyd-

ning for barnet, at plejefamilien har valgt barnet til på

grund af den følelsesmæssige relation og ikke fordi an-

bringelsen er et arbejde, de bliver betalt for.

Kommunerne oplever, at den følelsesmæssige relation

mellem barn og netværksplejefamilie gør, at anbringel-

sen ikke nødvendigvis opleves så indgribende for bar-

net som andre typer af anbringelser. I forlængelse

heraf beskriver kommunerne, at netværksplejefamili-

erne ofte i højere eller mindre grad afspejler det hjem,

som barnet kommer fra. Det gør, at barnet føler sig

tryg i netværksplejefamilien.

Flere kommuner fortæller, at de oplever, at det almin-

delige børneliv bliver nemmere for børnene, når de an-

bringes i netværket frem for i generelt godkendte pleje-

familier eller på institutioner. Børnene forbliver en del

af deres netværk, og hvis barnet anbringes i slægten,

bidrager det til, at barnet ikke nødvendigvis føler sig

splittet mellem plejefamilien og den biologiske familie,



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

samtidig med at det for børnene føles mere naturligt at

sige, at de bor hos mormor eksempelvis.



Flere kommuner peger på, at det er en fordel for kom-

munen isoleret set, at det er en økonomisk billigere løs-

ning at finde ressourcerne til at hjælpe barnet i netvær-

ket. Det skyldes, at netværksplejefamilier ikke får ve-

derlag som generelt godkendte plejefamilier, men i ste-

det skal holdes udgiftsneutrale.

Kommunerne fortæller også, at selvom de typisk bevil-

liger en del supplerende støtte til netværksplejefamili-

erne, oplever de, at anbringelserne på den lange bane

er billigere end andre typer anbringelser, fordi børnene

typisk er bedre stillet efter anbringelsen. At børnene er

bedre stillet kan være påvirket af, at børn i netværks-

plejefamilier typisk ikke i samme grad har udfordringer,

der er behandlingskrævende, sammenlignet med børn i

andre typer af anbringelser.



RELATIONEN MELLEM BARN OG PLEJEFAMILIE

ER ETABLERET I FORVEJEN

”For en farmor og farfar

vil altid være ens farmor

og farfar, også selv om

man ikke boede der en

dag.”

Det går på tværs af næsten alle kommunerne, at de oplever,

at den allerede etablerede følelsesmæssige relation mellem

barn og netværksplejefamilie er en af de største styrker ved

anbringelser i netværkspleje. Den følelsesmæssige forbindelse

mellem barn og netværksplejefamilie skal ikke først etableres

ved starten af anbringelsen, ligesom den skal, når et barn an-

bringes i en generelt godkendt plejefamilie, fortæller kommu-

nerne.

”Der er nemlig følelser på spil, og der er noget i forhold til

det biologiske netværk, som ordinære plejefamilier ikke

har.”

(Rådgiver)

En medarbejder fra en anden kommune supplerer:

”Jeg synes, der er en væsentlig forskel tilknytningsmæssigt

i forhold til børnene. For en farmor og farfar vil altid være

ens farmor og farfar, også selv om man ikke boede der en

dag. Og det er den forskel der er kontra andre plejefamilier,

at det der usynlige bånd, det er ligesom stærkere.”

(Fami-

lieplejekonsulent)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Det er den allerede eksisterende forbindelse, der beskrives af

flere kommuner, som drivkraften og motivationen for net-

værksplejefamilien til at tage barnet til sig, og til at få barnet

bragt godt videre i livet. Kommunerne bekriver den følelses-

mæssige relation i forskellige termer som: Kærlighed, motiva-

tion til at hjælpe barnet videre, tryghed og kendskab, hjerte-

varme og en forståelse for barnet og familien. En medarbejder

beskriver her, hvor betydningsfuld hun oplever, at relationen

er:

”Vi ved bare, at relationen den er så sindssyg vigtig. Det er

relationer, som flytter folk. Så det at man har etableret en

relation fra start af, det gør en kæmpe forskel på det her

område.”

(Matchning- og familieplejekonsulent)

Barnet føler sig valgt til

I flere kommuner beskriver de også, at de oplever, det har be-

tydning for barnet, at plejefamilien har valgt barnet til på

grund af den følelsesmæssige relation. En medarbejder beskri-

ver det sådan:

”Hvis man vælger at blive netværksplejefamilie, så er det

fordi man elsker det her barn og vil gøre det bedste for bar-

net. Så det her med som barn at mærke, at der faktisk er

nogen som vil mig. Det kan godt være at mor eller far ikke

kunne, men jeg har en moster eller en bedsteforældre, som

bare har taget mig til sig.”

(Rådgiver)

GODTGØRELSE

Kommunen skal

godtgøre udgifter

for kost og logi,

jf. § 55, stk. 4, og

dække netværks-

plejefamiliens øv-

rige og ekstraordi-

nære omkostnin-

ger ved at have

barnet eller den

unge boende. (jf.

Servicelovens §

66 b, stk. 4)

I forlængelse heraf nævner flere af kommunerne, at det er vig-

tigt for barnet, at netværksplejefamilien tager barnet til sig,

fordi de holder af barnet, og ikke fordi de får penge for at have

barnet anbragt, ligesom det er tilfældet i en generelt godkendt

plejefamilie, som modtager vederlag.

”Man er ikke elsket på betingelse af, man er bare elsket

fordi man er sig. Det er der også nogle plejefamilier som

formår, men de bliver altid aflønnet og honoreret, så barnet

vil altid kunne få den her: ’jeg er elsket på grund af det ve-

derlag, som I får for at have mig’. Og det gør man ikke i en

netværksplejefamilie. Så der er en stor byrde, som er fjer-

net fra de børn.”

(Matchning- og familieplejekonsulent)

Netværket er mindst indgribende

Kommunerne oplever, at den følelsesmæssige relation mellem

barn og netværksplejefamilie gør, at anbringelsen ikke nød-

vendigvis opleves så indgribende for barnet som andre typer af

plejefamilier. Som beskrevet i kapitel 2 er netværksplejefamili-

erne ofte i nær familie med barnet og består ofte af personer,

som har spillet en rolle i forhold til barnet før anbringelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne beskriver i forlængelse heraf, at netværkspleje-

familierne ofte i højere eller mindre grad afspejler det hjem,

som barnet kommer fra. Det gør, at barnet føler sig tryg i net-

værksplejefamilien.

”Styrken for barnet ved at være i netværket er, at barnet

bliver i noget kendt og trygt, når det skal anbringes og at

barnet har en god relation og kontakt til den familie, det bli-

ver anbragt i.”

(Funktionsleder på familieområdet)

Hvis netværket bor tæt på de biologiske forældre, har barnet

også mulighed for at blive i nærmiljøet og i skole eller dagtil-

bud, hvilket mindsker de omvæltninger, der er for barnet i for-

bindelse med anbringelsen. Kommunerne beskriver, at det er

en styrke for børnene at kunne leve et liv, der er så tæt på det

’almindelige’ som muligt. En leder forklarer:

”Barnet har brug for at være mindst mulig anderledes. Og

det med at kunne sige: ’Jeg bor hjemme hos min mormor’,

eller ’jeg bor hos min onkel’, det er noget nemmere end at

sige: ’Jeg bor i en plejefamilie’. Det er noget med at skabe

mindst mulig forstyrrelse for barnet i dets opvækst, så bar-

net har mulighed for at udvikle sig på lige fod med de andre

børn.”

(Afdelingsleder for Familiecentret)

Barnet bevarer relationer til familien

Flere kommuner fortæller, at børnene anbragt i netværkspleje-

familier i højere grad forbliver en del af deres netværk på sigt.

Hvis barnet anbringes i slægten, bidrager det til, at barnet ikke

nødvendigvis føler sig splittet mellem plejefamilien og den bio-

logiske familie eksempelvis i forbindelse med familiefødsels-

dage og højtider.

”Det vi oplever med de børn, der bliver anbragt i en almin-

delig plejefamilie, det er, at det bliver rigtigt svært for de

her børn, fordi de har også nogle biologiske familier. Hvad

med jul og alt det der. De har dobbelt af tanter, onkler og

bedsteforældre. Alle hiver i de her børn. Det er nemmere,

når de er i netværket, fordi så er det i den her familie, de

hører til.”

(Faglig leder i familieafdeling)

Dette perspektiv understøtter, som også nævnt i kapitel 2, re-

sultater fra andre undersøgelser på området, der blandt andet

konkluderer, at det er vigtigt for børnene i netværksplejefami-

lierne, fortsat at være en del af deres biologiske familie.

BARNETS HVER-

DAG BEVARES

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2010):

”Det er jo min familie”. Beretnin-

ger fra børn og unge i slægtspleje.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

RELATIONEN TIL

FORÆLDRENE BE-

VARES

Flere kommuner oplever, at det i netværksplejefamilierne er

lettere at bibeholde relationen mellem barnet og de biologiske

forældre, fordi netværksplejeforældrenes relation til de biologi-

ske forældre kan bidrage til, at barnet bevarer eller udvikler

kontakten til de biologiske forældre. En leder fra en kommune

fortæller blandt andet, at samvær mellem børn og biologiske

forældre foregår mere gnidningsfrit, når et barn er anbragt i

netværket. En medarbejder fra en anden kommune fortæller,

at slægtsrelationen kan bruges til at bevare en god kontakt

mellem barn og biologisk forældre:

”Det, der kan være rigtig godt, er, at netværksplejeforælde-

ren netop bruger sin relation til de biologiske forældre til at

gøre, at barnet bibeholder en god kontakt. Hvis du eksem-

pelvis har en mormor, som har fået sit barnebarn i pleje, og

mormoren stadig har en god relation til sin datter. Der er

nogle af dem, der lykkes vildt godt med at få skabt en eller

anden ordentlig relation mellem barn og mor, til trods for at

mor måske er psykisk dårlig eller drikker for meget. Det sy-

nes jeg er virkelig godt.”

(Rådgiver)

Flere kommuner bemærker også, at anbragte børn typisk sø-

ger mod den biologiske familie, når de fylder 18 år og ikke er

anbragt mere. Når barnet er anbragt i netværket, og særligt i

familien, oplever kommunerne, at overgangen fra at være an-

bragt til at børnene eventuelt vender tilbage til den biologiske

familie, ikke er så markant, som hvis barnet er anbragt i en

generelt godkendt plejefamilie, da netværksplejefamilien og

den biologiske familie typisk ligner hinanden. Kommunerne op-

lever også, at relationen mellem barnet og netværksplejefami-

lien typisk ikke bliver brudt, selv om anbringelsen ophører.

Barnet er en del af netværket, og netværket er der fortsat, når

barnet ikke er anbragt mere, og efter barnet er fyldt 18 år.

NETVÆRKSPLEJEFAMILIER KAN VÆRE DEN BIL-

LIGSTE OG BEDSTE LØSNING PÅ SIGT

I forlængelse af styrkerne for børnene ved at være anbragt i

netværket peger flere kommuner på, at en fordel for kommu-

nen isoleret set er, at det er en billigere løsning for kommunen

at finde ressourcerne til at hjælpe barnet i netværket. Det

skyldes, at netværksplejefamilier ikke får vederlag som gene-

relt godkendte plejefamilier, men i stedet skal holdes udgifts-

neutrale, sådan at kommunen dækker de udgifter, der måtte

være for familien i forbindelse med, at de har barnet anbragt.

Resultaterne i undersøgelsen viser blandt andet, at børn der er anbragt i slægtspleje

oplever, at netværket er en slags hybrid mellem anbringelse og hjem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

SERVICELOVENS § 66 B – GODTGØRELSE

Stk. 4.

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt net-

værksplejefamilien, skal ud over godtgørelse for kost og

logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øv-

rige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet

eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller

ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden fo-

revisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan

efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER

400.

Der gælder særlige godtgørelsesregler for net-

værksplejefamilier, idet de ikke modtager vederlag, men

i stedet får dækket de omkostninger, der er forbundet

med at have barnet eller den unge boende. Denne ord-

ning skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller den unge

under anbringelsen ved, at det ikke er en økonomisk be-

lastning for familien, og at barnet eller den unge i højere

grad får følelsen af, at de mennesker, som det allerede

har en tilknytning til, alene har påtaget sig opgaven på

baggrund af tilknytningen til barnet eller den unge. Det

er derfor vigtigt, at betalingsordningen for barnets eller

den unges ophold hos en netværksplejefamilie er økono-

misk neutral for netværksplejefamilien.

(Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 9142 af 26/2

2019)

Kommuner lægger vægt på, at den økonomiske besparelse i

sig selv ikke er afgørende for, at de vælger netværksplejefami-

lier som løsningen, men at økonomien også er en af fordelene

ved at anbringe i netværket.

DER SKAL IN-

VESTRERES I TÆT

OG SUPPLERENDE

STØTTEL

Flere af kommunerne peger på, at der typisk investeres mange

ressourcer i form af tæt og supplerende støtte i netværkspleje-

familierne i starten af en anbringelse. Men trods det fortæller

kommunerne, at de oplever, at anbringelserne på den lange

bane er billigere end andre typer anbringelser, fordi børnene

typisk er bedre stillet efter anbringelsen. Det er ikke tydeligt

for kommunerne, hvorfor det er sådan, men de oplever, at

børn anbragt i netværksplejefamilier ikke, i lige så høj grad

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

som børn anbragt andre steder, er udsatte og emotionelt ud-

fordret senere i livet. En matchning- og familieplejekonsulent

siger:

”Så kan det godt være, at vi investerer rigtig meget i net-

værksplejefamilierne til at starte med, men på den lange

bane er de oftest billigere. Der er nogen netværksplejefami-

lier, som ikke er, og fred være med det. Men relationen gør,

at børnene så ikke er nær så behandlingskrævende, når de

kommer videre. På den måde er det en win-win.”

(Match-

ning- og familieplejekonsulent)

At børn, der har været anbragt i en netværksplejefamilie, er

bedre stillet kan være påvirket af, hvilke børn der typisk an-

bringes i netværksplejefamilier. Børn i netværksplejefamilier

har typisk ikke i samme grad udfordringer, der er behandlings-

krævende, sammenlignet med børn i andre typer af anbringel-

ser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 4

Politisk og ledelsesmæssig fo-

kus på netværksanbringelser

I dette kapitel ser vi på kommunernes overvejelser om betyd-

ningen af politisk og ledelsesmæssigt fokus på netværksan-

bringelser i forhold til arbejdet med anbringelser i netværks-

plejefamilier.

Herunder belyser kapitlet:

At kommunerne oplever, at der de seneste år er kom-

met øget fokus på netværk og netværksplejefamilier.

At det kræver opbakning fra ledelsen at afdække net-

værket grundigt.

At det kræver opbakning fra ledelsen at understøtte

netværket, så de kan lykkes i anbringelsen.

SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



En del kommuner oplever, at et tydeligt fokus fra ledel-

sens side på inddragelse af netværk er understøttende

for, at rådgivere og konsulenter kan arbejde fokuseret

med anbringelser i netværksplejefamilier.

Kommunerne fortæller, at det kræver ressourcer at af-

dække netværket grundigt både indledningsvist og lø-

bende i en sag, og at netværksplejefamilierne ofte har

behov for supplerende støtte. Det er derfor afgørende

for medarbejdernes arbejde med at afdække og under-

støtte netværksanbringelser, at de har ledelsens opbak-

ning til at bruge de ressourcer, det kræver at arbejde

med netværksplejefamilier.

Ledelsen i nogle kommuner arbejder aktivt med at un-

derstøtte brugen af netværksplejefamilier. I et par

kommuner har de ansat netværkskonsulenter, der ude-

lukkende arbejder med at inddrage netværk. I en an-

den kommune fremsætter ledelsen et tydeligt ønske

om, at kommunen skal anbringe flere børn og unge i

netværk og har planer om at opsætte måltal på områ-

det. Flere kommuner har også ansat konsulenter, der

er specialiseret i at afdække og inddrage netværk, men

som ikke udelukkende arbejder med netværk.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

ØGET FOKUS PÅ NETVÆRK

Der er enighed blandt kommunerne om, at arbejdet med net-

værksanbringelser kræver et særligt fokus blandt kommunal-

politikere og den kommunale ledelse. Oplevelsen er, at der er

kommet et øget fokus på netværksanbringelser de seneste år.

Kommunerne fortæller, at det blandt andet handler om, at:



Forskningsresultater viser, at børn i netværksanbringelser

klarer sig bedre på forskellige parametre.

Netværksanbringelser er en mindre indgribende foranstalt-

ning, hvor barnet bibeholder kontakten til sit netværk.

Netværksanbringelser rent økonomisk er en billigere løsning.

At flere kommuner er optaget af, at borgerne i højere grad

skal være en del af og bidrage til kommunale foranstaltnin-

ger.

NETVÆRKSPLEJE

SKAL VÆRE TYDE-

LIGT PRIORITE-

RET AF LEDELSEN

En del kommuner oplever, at et tydeligt fokus fra ledelsens

side på inddragelse af netværket er understøttende for at råd-

givere og konsulenter kan arbejde fokuseret med anbringelser

i netværksplejefamilier. De beskriver, at bedre understøttelse

af medarbejdernes arbejde med anbringelser i netværkspleje-

familier starter med et ønske om at tænke mere i netværk op-

pefra i kommunen – fra ledelse, direktion og politikere.

I en enkelt kommune fortæller medarbejderne, at der til tider

nærmest er for stort fokus fra ledelsen på, at netværket skal i

spil i forbindelse med anbringelser, og at det i de tilfælde bli-

ver medarbejdernes opgave at korrigere ledelsens opfattelse

af, hvad netværket i den pågældende sag kan magte og ikke

magte, da de er tættere på familierne og praksis:

”Ja jeg tænker, at ledelsen måske oftere end os tænker net-

værk. Jeg tror det er mere den anden vej, at vi skal sige:

’Ej det kan vi altså ikke bruge, nu skal I stoppe’. Ledelsen

sidder jo langt væk.”

(Anbringelseskonsulent)

Hvis medarbejderne skal anbringe mere i netværket,

kræver det opbakning og prioritering fra ledelsen

Oplevelsen hos de fleste af kommunerne er, at netværksan-

bringelser ikke sker af sig selv. I nogle kommuner har ledelsen

tydeligt italesat, at de har et ønske om flere netværksanbrin-

gelser og er i gang med at opsætte konkrete måltal herfor. I

nogle kommuner har de ansat konsulenter, der er særligt spe-

cialiseret i at arbejde med netværk, og som har til opgave at

hjælpe rådgiverne med at afdække og inddrage netværket

bedre i sagerne. Andre ledere er opmærksomme på at formidle

de positive aspekter ved netværksanbringelser over for medar-

bejderne og fremhæve de gode eksempler på konkrete net-

værksanbringelser, som har været vellykkede.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

En leder har god erfaring med, at hun har særlig opmærksom-

hed på, om netværket er afdækket og tænkt ind i sagerne:

”Jeg laver sagsgennemgang med sagsbehandlere, hvor jeg

har en særlig opmærksomhed på netværk. Det har i hvert

fald givet nogle overvejelser og drøftelser i de enkelte sa-

ger. For der er masser af politiske vinde, der taler ind i net-

værk. Men det skal jo ind under huden, og det skal mærkes,

og det skal føles, og det skal drøftes. Så jeg tænker, at man

skal ned i den enkelte sag – det er der, man skal starte. Og

på den måde få gjort det til en naturlig del af arbejdet.”

(Af-

delingsleder for børnegruppen)

LEDEREN SKAL

VISE RISOKOVIL-

LIGHED

Flere ledere i kommunerne fremhæver løbende vigtigheden af

at afdække netværket grundigt og tidligt i forløbet over for

medarbejderne. Samtidig oplever både ledere og medarbej-

dere, at det er en vigtig opgave hos ledelsen, at ledelsen er

med til at bane vejen for, at kommunerne tænker anderledes

omkring sine krav til anbringelsesstedet, når de arbejder med

netværksplejefamilier. En afdelingsleder fortæller, at hendes

opbakning til at medarbejderne arbejder med netværk og for-

søger at finde ressourcer i netværket, bidrager til at medarbej-

derne i højere grad tør satse på anbringelser i netværket:

”Det gør jo noget godt for vores risikovillighed. Fordi når

man kommer ud til en familie, hvor det sejler lidt, hvor der

er skidt alle steder, og man tænker, her er ikke blevet gjort

rent det sidste halve år, men der sidder en dejlig og fornuf-

tig mand i stolen over for en, som rigtig gerne vil tage de

her børn, og som har en god relation til dem, men bare ikke

kan finde ud af at gøre rent. Det gør, at vi godt tør sige, det

her det går vi med, fordi det andet det kan vi hjælpe ham

med.”

(Afdelingsleder)

Arbejdet med netværksanbringelser kræver ressourcer

I forlængelse af ovenstående er der bred enighed i kommu-

nerne om, at selvom netværksanbringelser er en billigere løs-

ning end andre typer anbringelser, så kræver de ofte supple-

rende støtte som for eksempel familiebehandling, psykolog-

hjælp, flere besøg, større telefonisk kontakt med videre, hvil-

ket alt sammen kræver ressourcer. Det er derfor afgørende for

medarbejdernes arbejde med netværksanbringelser, at de har

ledelsens opbakning til at bruge de ressourcer, som de ople-

ver, at det kræver for at opnå en vellykket anbringelse i net-

værket. Samtidig kræver det ressourcer at få afdækket net-

værket tilstrækkeligt både indledningsvist, men også at besøge

netværket løbende, som vi beskriver nærmere i kapitel 6.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 5

Kommunernes organisering

på området for netværksan-

bringelser

I dette kapitel ser vi på, hvordan kommunerne organiserer de-

res arbejde i forhold til netværksanbringelser. Vi belyser også

kommunernes oplevelser af fordele og ulemper ved organise-

ringerne.

Herunder belyser kapitlet:

Kommunernes forskellige organisering i forhold til an-

bringelsesområdet generelt og netværksanbringelser

specifikt.

Hvordan netværket oftest afdækkes i det forebyggende

arbejde.

Hvordan flere kommuner adskiller rådgiverrollen fra

konsulentrollen.

Hvordan nogle kommuner har ansat personer udeluk-

kende til at matche og arbejde med netværket.

SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



Kommunerne er organiseret forskelligt i forhold til de-

res arbejde med anbringelser, herunder netværksan-

bringelser. Flere kommuner oplever, at samarbejdet

blandt medarbejderne omkring netværksanbringelserne

går nemmere, når medarbejderne sidder tæt på hinan-

den fysisk og har samme ledelse. Jo tættere samar-

bejde mellem de ansvarlige medarbejdere, jo bedre

proces er der om netværksanbringelser til gavn for net-

værksplejefamilierne.

Hos flere kommuner er den indledende afdækning af

netværket organisatorisk placeret i det forebyggende

arbejde, som er adskilt fra arbejdet med at matche og

understøtte netværksanbringelsen. Ulempen herved er,

at der kan gå vigtig viden tabt, når sagen skifter hæn-

der.

I de fleste kommuner adskiller rådgiverrollen sig fra

konsulentrollen. Rådgiveren har ansvar for netværksaf-

dækningen, står for at føre de lovpligtige tilsyn i forbin-

delse med anbringelsen, træffer afgørelser i relation til



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

netværksplejefamilierne og står for arbejdet med godt-

gørelser for kost og logi og andre omkostninger. Konsu-

lenten undersøger det netværk, som rådgiveren peger

på som relevant, godkender netværket, yder supervi-

sion og støtte til netværksplejefamilierne og har i hø-

jere grad den mere uformelle dag-til-dag-kommunika-

tion med netværksplejefamilierne.



Enkelte kommuner har deciderede netværks- eller

matchningskonsulenter, som udelukkende beskæftiger

sig enten med netværket eller selve matchningsproces-

sen i forbindelse med anbringelser. I disse kommuner

oplever både medarbejdere og ledere, at det er positivt

for arbejdet med netværksplejefamilier, at der er en el-

ler flere personer med specialiseret viden om området,

og som har tilstrækkeligt tid afsat til at arbejde dybde-

gående med området.

KOMMUNERNE ORGANISERER SIG FORSKEL-

LIGT I DERES ARBEJDE MED ANBRINGELSER

Det varierer, hvordan kommunerne har organiseret sig i for-

hold til at løfte opgaven omkring anbringelser generelt. Hos

nogle kommuner er arbejdet med anbringelser eksempelvis or-

ganiseret i et særskilt team, mens arbejdet med anbringelser

hos andre kommuner indgår som en af flere arbejdsopgaver i

familieafdelingen i kommunen. Det varierer også, hvorvidt ar-

bejdet omkring anbringelser er opdelt i distrikter eller i forhold

til børnenes alder, eksempelvis et børne- og et ungeteam. Der-

med varierer det også, om de medarbejdere, som vi har talt

med i undersøgelsen, har samme ledelse, og/eller om de sid-

der sammen fysisk.

Kommunerne oplever, at der er fordele og ulemper ved de for-

skellige organiseringer. Flere kommuner fremhæver dog, at

dét at medarbejderne, som arbejder med forskellige aspekter

af anbringelser, sidder sammen fysisk og/eller har samme le-

der, gør samarbejdet omkring netværksanbringelser tættere

og nemmere, hvilket de oplever får en positiv betydning for

deres arbejde med netværksplejefamilier. Netværksplejefamili-

erne bliver således mødt af rådgivere og konsulenter, der er

samstemmende, og som hurtigt kan handle, hvis der opstår

udfordringer i netværksplejefamilien:

”Rådgiver X: Netværksplejefamilierne kan jo også se, at vi

har et tæt samarbejde, så de bliver også mødt med det

samme i stedet for, at nogle familieplejekonsulenter siger

”De kan se, at vi samar-

bejder tæt, og de kan

blive mødt på den

samme måde”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

noget andet, fordi at vi ikke snakker sammen. De kan se, at

vi samarbejder tæt, og de kan blive mødt på den samme

måde. Det hjælper også til, når de skal modtage noget fra

os eller samarbejde med os.

Rådgiver Y: Det er en stor styrke. Vi har jo tit noget med

samvær, hvor vi altid lige snakker sammen om det: ’Jeg

tænker sådan, og hvad tænker du?’. Det er jo en styrke, at

man er to om at få taget den beslutning, vi tænker er den

rigtige. Nogle gange husker den ene på noget, den anden

ikke lige har syn for.

Familieplejekonsulent: Nu har jeg ikke prøvet anderledes,

men jeg kunne forestille mig, at vi griber tingene hurtigere.”

Én kommune fremhæver, at jo tættere samarbejde mellem

rådgiver og konsulenter, jo bedre er deres matchningsproces

mellem barn og netværksplejefamilie. En anden kommune pe-

ger på, at deres arbejde med at tænke i løsninger for barnet i

netværket styrkes af, at de er et lille team, der i fællesskab

drøfter handlemulighederne i de enkelte sager. En tredje kom-

mune beskriver, at de altid har to konsulenter på en sag i for-

bindelse med processen for at godkende en netværksplejefa-

milie. Når anbringelsen er trådt i kraft, fortsætter den ene af

konsulenterne i familien og fungerer som bindeled mellem net-

værksplejefamilien og rådgiveren, når rådgiveren har travlt og

ikke er så tilgængelig, eller hvis samarbejdet mellem net-

værksplejefamilien og rådgiveren er udfordret.

Den indledende afdækning af netværket sker typisk i det

forebyggende arbejde

Flere kommuner beskriver, at afdækningen af netværket sker i

forbindelse med det forebyggende arbejde, og at dette arbejde

oftest er organiseret et andet sted i kommunen end arbejdet

med selve anbringelsen, eksempelvis i et forebyggende team:

”Man kan sige, at netværksanbringelser starter ikke inde i

anbringelsesfunktionen. Det er noget, der starter i det fore-

byggende. (…) Det arbejde og det mind-set om at vælge, at

pege på en netværksanbringelse sker faktisk forud for effek-

tueringen af anbringelsen, og er dermed slet ikke den en-

kelte anbringelsesrådgiver.”

(Teamleder, Børn og Familie)

Vi ser nærmere på kommunernes arbejde med selve afdæknin-

gen af netværk i kapitel 6.

Viden om netværket kan gå tabt, når sagen skifter hænder

Flere kommuner oplever, at ulempen, ved at afdækningen af

netværket i det forebyggende arbejde og effektueringen af an-

DET FOREBYG-

GENDE ARBEJDE

ER ADSKILT FRA

ARBEJDET MED

ANBRINGELSER

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

bringelsen i flere kommuner er adskilt organisatorisk, er, at vi-

den om barnet og netværket kan gå tabt i overleveringen af

sagen mellem de forskellige afdelinger eller teams:

Rådgiver

står typisk for ind-

ledende afdæk-

ning af netværk,

tilsyn med net-

værk og afgørel-

ser om godtgørel-

ser

Familieplejekon-

sulenten

står typisk for un-

dersøgelse af ud-

peget netværk,

godkendelse af

netværk, yder su-

pervision og

støtte, og har den

primære kontakt

med netværket

”Fordi måden hvorpå vi er organiseret i vores kommune,

hvor sagen flytter fra et børneteam og til et anbringelses-

team, der er det egentlig anbringelsesteamet, som visiterer

sagen til os. Så allerede der går der noget viden tabt, når

sagen skifter rådgiver.”

(Leder for Familiecentret)

Det samme kan ske, hvis rådgiver eller familieplejekonsulenten

ikke selv har været med til at afdække netværket. I disse til-

fælde kan de opleve, at de mangler relevant viden, eller at de

bliver nødt til at besøge netværket igen.

De fleste kommuner adskiller rådgiverrollen fra konsu-

lentrollen

I de fleste kommuner har rådgiver og konsulenter adskilte an-

svarsområder. Rådgiver står for at føre de lovpligtige tilsyn,

træffer afgørelser i relation til netværksplejefamilierne, står for

arbejdet med godtgørelser for kost og logi og andre omkost-

ninger og står for at lave netværksafdækningen. Mens konsu-

lenterne undersøger det netværk, som rådgiver peger på som

relevant, godkender eller afviser netværket, yder supervision

og støtte til netværksplejefamilierne og har i højere grad den

mere uformelle dag-til-dag-kommunikation med netværksple-

jefamilierne.

Ifølge kommunerne selv er der flere fordele ved denne organi-

sering eksempelvis, at konsulenterne af netværksplejefamili-

erne i højere grad opleves som ’ufarlige’, fordi de ikke har

myndighedsrollen, og kan i flere situationer fungere som bin-

deled mellem rådgiver og netværksplejefamilierne:

”Forskellen ligger også i, at matchningskonsulenten har in-

gen myndighed. Jeg er nogle gange farlig, fordi jeg har

myndighed. Men lige så snart jeg siger, at det er match-

ningskonsulenten, som vil komme, bare det, at hun ikke

hedder ’socialrådgiver’, det gør bare en forskel for familien.”

(Rådgiver)

I en enkelt kommune fungerer medarbejderne som både råd-

giver og konsulenter. Medarbejdere og ledere i kommunen op-

lever, at det giver en fordel for netværksplejefamilierne, at der

er én indgang til kommunen for netværksplejefamilierne, og at

kommunen i højere grad kan handle hurtigt på familiernes fo-

respørgsler, fordi de ikke skal igennem flere beslutningsled.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

NETVÆRKSKON-

SULENTER BE-

SKÆFTIGER SIG

KUN MED OPGA-

VER VEDRØRENDE

NETVÆRK

Nogle kommuner har netværks- eller matchningkonsu-

lenter

Enkelte kommuner har såkaldte netværkskonsulenter, som

udelukkende beskæftiger sig med netværket i forbindelse med

anbringelser. Når et barn skal anbringes, har netværkskonsu-

lenterne til ansvar at sikre, at netværket afdækkes og tænkes

ind, enten som netværksanbringelse eller som en støtte i an-

dre typer af anbringelser. De orienterer sig typisk i den afdæk-

ning og de beskrivelser, som rådgivere allerede har lavet om

netværket for eksempel i den børnefaglige undersøgelse. Her-

efter arbejder netværkskonsulenterne på forskellig vis videre

med at afdække og undersøge netværket. Derudover arbejder

netværkskonsulenterne typisk med at understøtte netværket

undervejs i anbringelsen.

En kommune har matchningskonsulenter, som på sin vis har

samme ansvar, som netværkskonsulenterne, nemlig at finde

det rette match mellem barnet og anbringelsesstedet. Forskel-

len på matchningskonsulenter og netværkskonsulenter er, at

førstnævnte skal se bredere end netværket eksempelvis en ge-

nerelt godkendte plejefamilie eller en institution.

Det er positivt at have fagpersoner tilknyttet med særlig viden

om og tid til at afdække netværket

Medarbejdere i flere kommuner oplever, at fordelen ved at

have netværks- eller matchningskonsulenter er, at der er tid

og de rette kompetencer til stede til at afdække netværket

grundigt. Kommunerne oplever, at disse ressourcer ikke altid

er til stede, hvis det er en ’almindelig’ konsulent – som i øvrigt

skal matche, supervisere og støtte ind i de andre plejefamilie-

typer – som har ansvaret for at afdække netværket.

To medarbejdere fra en kommune fortæller nedenfor om, at

det er vigtigt for deres arbejde med netværk, at afdelingen har

ansat en konsulent, der udelukkende har fokus på at matche

og inddrage netværket:

”Det er rigtig fint, at der er sagt oppefra, at der skal være

det her fokus på netværk. Du kommer ikke uden om konsu-

lenten lige meget, om du synes, at det er træls. Det er ikke

noget, som man kan vælge til eller fra. Så behøver man

ikke som rådgiver at forholde sig til, om man skal bruge

konsulenten, for det skal man.”

(Matchnings- og familieple-

jekonsulent)

En medarbejder i samme kommune følger op:

”Før blev det sådan lidt noget, som blev nævnt i en bisæt-

ning: ’Vi skal også lige se på det der netværk.’, og så var

alle jo bare videre, og det kørte bare. (…) Det handler om at

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

have en strategi for, hvordan man vil implementere det og

have en fast struktur omkring det. For det sker ikke af sig

selv.”

(Familieplejekonsulent)

HVIS OMRÅDET

SKAL BOOSTES

SKAL NETVÆRKS-

ANBRINGELSER

VÆRE EN SÆR-

SKILT OPGAVE

Flere kommuner oplever, at det ikke understøtter netværks-

området, at rådgiverne arbejder med netværket uden støtte

fra en specialiseret netværksperson. De oplever, at hvis områ-

det skal boostes, skal der være fokus på netværket som en

særlig opgave, der kræver særlig opmærksomhed. En leder

fortæller:

”Vi har jo valgt at ansætte en konsulent, der har et kend-

skab til netværk. Og det har vist sig, at det er en af de vig-

tigste brikker. For i en travl hverdag, hvor rådgiverne må-

ske har nogle sager, hvor der godt kunne være noget net-

værk, men hvor de så siger, de ikke har tiden til det, for der

er mange andre sager, der er presserende, der er det en

fordel at have en specialist i huset. Hun kan løbe den lidt

længere og har blik for det. Vi skal som ledere på den måde

feje nogle af de sten væk, der kunne være.”

(Teamleder

børn og familie)

At få netværks- eller matchningskonsulenter i kommunen kræ-

ver tilvænning

I de kommuner, hvor det er nyt at arbejde med netværks- el-

ler matchningskonsulenter, har det også krævet noget tilvæn-

ning. Der kan eksempelvis opstå usikkerhed hos rådgivere om,

hvornår i forløbet netværks- eller matchningskonsulenten skal

inddrages samtidig med, at nogle af de øvrige konsulenter kan

opleve det som vanskeligt at skulle give en opgave, som før lå

hos dem, fra sig.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 6

Kommunernes afdækning,

undersøgelse og vurdering af

netværket

I dette kapitel ser vi på, hvordan kommunerne afdækker net-

værket i forbindelse med en anbringelse. Derudover ser vi på,

hvordan kommunerne undersøger og vurderer netværkets eg-

nethed som netværksplejefamilie.

Herunder belyser kapitlet:

Hvordan kommunerne altid afdækker netværket i for-

bindelse med en anbringelse men ikke altid lige syste-

matisk.

Hvordan kommunerne kan udfordre de biologiske foræl-

dres fortælling om, at de ikke har et netværk.

Hvilke forhold, kommunerne ser på, når de vurderer,

om netværket er relevant i forhold til en anbringelse.

SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



Kommunerne afdækker altid netværket i forbindelse

med en anbringelse, men de oplever, at det varierer,

hvor systematisk denne afdækning sker. Dette skyldes

blandt andet manglende tid, de rette kompetencer

og/eller en kultur, hvor man ikke tidligere har været

vant til at se netværket som en ressource.

Kommunerne oplever ofte, at de biologiske forældre

indledningsvist afviser, at de har et relevant netværk i

forbindelse med en anbringelse. Derfor består en del af

kommunernes arbejde særligt i at få spurgt ind til og

udfoldet det netværk, som der alligevel ofte er, og få

de biologiske forældre til at nuancere deres syn på po-

tentialet i netværket.

Når kommunerne undersøger netværket og vurderer

dets egnethed, så ser de på en lang række forskellige

parametre. Det gælder eksempelvis netværkets menta-

liseringsevne, deres behov for supplerende støtte, de-

res alder, deres boligforhold, deres tilgang til de krav

som kommunen stiller til netværksplejefamilierne med

videre. Det altafgørende er dog, at relationen mellem

barn og netværket er tilstede og er det bærende for an-

bringelsen.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk



Kommunerne er opmærksomme på, at de ikke kan

have samme forventninger til netværksplejefamilier

som til generelt godkendte plejefamilier. Det handler

blandt andet om, at netværksplejefamilierne ikke har

samme erfaring med opgaven som generelt godkendte

plejefamilier og på en række punkter kan minde om det

udsatte miljø, som barnet er opvokset i.

Nogle gange er barnet hos netværket i forvejen før an-

bringelsen og har været det længe, hvilket kan gøre det

vanskeligt for kommunerne at lave en vurdering, som

peger i retningen af, at barnet ikke skal være anbragt

hos netværket. Her bliver relationen mellem netværket

og barnet den mest tungtvejende faktor i forhold til, om

netværket bliver godkendt.

Der er eksempler på, at netværket er for belastet til at

varetage opgaven som netværksplejefamilie. Det er pri-

mært, hvis netværket har dårlige mentaliseringsevner,

at det ikke bliver godkendt som netværksplejefamilie.

Andre gange vurderer netværket selv, at opgaven er

for stor for dem, eksempelvis hvis der er tale om ældre

bedsteforældre, der skal tage imod et spædbarn, og

ønsker at bibeholde deres rolle som udelukkende bed-

steforældre.



SERVICELOVENS

§ 50

Hvis det må anta-

ges, at et barn el-

ler ung trænger til

særlig støtte, skal

kommunen under-

søge barnets eller

den unges forhold.

I undersøgelsen

skal barnets, fa-

miliens og net-

værkets ressour-

cer og problemer

afdækkes.

KOMMUNERNE AFDÆKKER ALTID NETVÆRKET,

MEN SYSTEMATIKKEN MANGLER

Kommunerne fortæller, at de altid afdækker netværket i for-

bindelse med en anbringelse, men flere kommuner oplever, at

det varierer fra sag til sag, hvor systematisk afdækningen er,

og at de kunne ønske sig at blive bedre og mere stringente i

afdækningen. De barrierer, som flere kommuner oplever i for-

hold til at afdække netværket, er primært manglende tid, de

rette kompetencer til at afdække, samt at der blandt nogle

medarbejdere kan være en modstand i forhold til at tænke i

netværksanbringelser.

Kommunerne oplever, at modstanden

særligt bunder i, at netværket i familier, hvor et barn anbrin-

ges fra, ofte er meget spinkelt eller har få ressourcer:

Modstand fra medarbejdere er også belyst i en undersøgelse foretaget af AKF, som

viser, at nogle kommuner er bekymrede for, at barnet eller den unge fastholdes i et

uhensigtsmæssigt familiemønster, hvis vedkommende anbringes i slægten.

Mehlbye, J. (2005):

Slægtsanbringelse – det bedste for barnet?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

”Man bliver farvet af den kontakt, man har til familien og

måske kendskabet til de bedsteforældre eller søskende, der

måtte være. Den måde der er blevet talt om netværket på,

om at det ikke er så ressourcefyldt. Så bliver man nok også

som rådgiver farvet af, at der ikke er ressourcer i netvær-

ket, der er ikke nogen, der er interesserede. Eller foræl-

drene kan ikke pege på nogen, der ville kunne. Så går man

med det, i stedet for at lave sin egen undersøgelse af det.”

(Teamleder, anbringelsesteamet)

Flere nævner også, at det er vigtigt, at man som kommune

husker på, at selvom netværket måske har været afdækket

tidligere i en konkret sag, så kan netværket have ændret sig

undervejs, og dermed være relevant at undersøge igen:

”Vi kan godt have haft et barn, der for nogle år siden skulle

anbringes, hvor man siger, der var ikke noget netværk –

nej, men det var flere år siden. Altså det kan være en net-

værksperson, der var 19 år dengang, der er blevet 23. Der

kan være én, der havde det dårligt, som har fået det godt.

Der kan dukke nye mennesker op, de kan være flyttet, og

der kan være kommet nogle ressourcepersoner ind i deres

liv, som ikke var der før.”

(Netværkskonsulent)

Nogle kommuner anvender konkrete værktøjer i forbin-

delse med afdækningen

Kommunerne beskriver, at når de afdækker netværket besøger

de ofte netværket flere gange, og at de med fordel kan tage to

afsted og forsøge at være fleksible i forhold til, hvornår det

passer netværket at få besøg. Kommunerne fortæller i den for-

bindelse om flere værktøjer, som de anvender i forbindelse

med afdækningen:



”Altså det kan være en

netværksperson, der var

19 år dengang, der er

blevet 23. Der kan være

én, der havde det dårligt,

som har fået det godt.

Der kan dukke nye men-

nesker op.”



Signs of Safety-metoden

Møder mellem familien og dens faglige netværk (netværks-

møder)

Visualisering af netværket (netværkskort)

Arbejdsbeskrivelser for hvordan kommunen afdækker net-

værk

Spørge de biologiske forældres nærmeste netværk, om de

eventuelt kan pege på andet relevant netværk

Signs of Safety er et konkret redskab, der kan anvendes til at foretage risikovurde-

ringer i børnesager og vurdere tegn på fare og tegn på sikkerhed. I metoden rettes

fokus mod de forhold omkring et barn eller en familie, hvor der er undtagelser fra de

bekymringer, der i øvrigt måtte være. Det vil sige, at metoden har fokus på beskyt-

telsesfaktorer og på at skabe grundlag for en balanceret risikovurdering af barnet og

familien. (Socialstyrelsen)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KOMMUNERNE

SKAL VÆRE NYS-

GERRIGE PÅ NET-

VÆRKETS MULIG-

HEDER

INDDRAGELSE AF FAMILIE OG NETVÆRK

Servicelovens § 47 stiller krav om, at det i en børnesag

skal overvejes, hvordan der kan ske systematisk inddra-

gelse af familie og netværk.

OFTE FORTÆLLER DE BIOLOGISKE FORÆLDRE,

AT DE IKKE HAR NOGET NETVÆRK

I forbindelse med afdækningen af netværket, spørger kommu-

nerne typisk de biologiske forældre og barnet, hvilke ressour-

cepersoner, der er i netværket. Flere af kommunerne fortæller,

at de biologiske forældre selv kan pege på relevant netværk i

forbindelse med en anbringelse. Men ofte når de biologiske

forældre bliver spurgt, om de har et relevant netværk, er sva-

ret nej. Derfor arbejder flere kommuner med at være nysger-

rige på, hvad det alligevel er for et netværk, som de biologiske

forældre har, og får dem til at genoverveje, hvorvidt de har et

relevant netværk:

”Jeg synes jo tit, at jeg får at vide, at der er ikke noget net-

værk, som kan noget som helst. Så prøver vi at kigge på

det, og så viser det sig, at det kan lige pludselig en hel

masse.”

(Matchkonsulent)

Konkret fortæller kommunerne, at de spørger de biologiske

forældre, hvem de ville ringe til, hvis de blev alvorligt syge,

hvem de ringede til, sidst de var kede af det, eller hvem de ge-

nerelt har stående i deres telefonbog på telefonen. Kommunen

hjælper også de biologiske forældre til at tænke anderledes og

mere positivt om deres netværk og tilbyder dem eventuelt en

anden fortælling om dem og deres relation, som gør, at foræl-

drene måske alligevel tænker netværket som relevant for de-

res barn. Kommunerne tilbyder også de biologiske forældre at

tage kontakten til netværket, hvis de selv synes, at det er van-

skeligt.

Nogle kommuner accepterer i højere grad de biologiske

forældres fortælling om, at de ikke har et netværk

Der er også kommuner, som ikke gør mere ud af at afdække

netværket, hvis de biologske forældre ikke selv peger på et

netværk. Det sker ud fra en tanke om, at hvis de biologiske

forældre ikke selv kan se for sig, at deres barn kan være an-

bragt hos netværket, så er det ikke en farbar vej at gå i for-

hold til at etablere et godt samarbejde mellem kommune, bio-

logiske forældre og netværksplejefamilie:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

”Jeg er enig med dig i, at vi godt kunne blive bedre til at

undersøge netværket. For sidder jeg og har samtale med en

familie i forhold til, hvad de har af netværk, hvis så foræl-

drene siger, at deres forældre eksempelvis ikke har givet

noget godt til dem, så accepterer jeg det egentlig. Det er

ikke fordi jeg så går ned og undersøger det yderligere. Jeg

kan selvfølgelig stille nysgerrige spørgsmål ind til: ’Hvad

handler det her om?’. Men hvis forældrene selv lukker den,

så går jeg ikke videre med det. Fordi det skal også give me-

ning, det er også forældrene, der skal være med i et samar-

bejde.”

(Rådgiver)

Generelt er kommunerne bevidste om, at det er en balance-

gang mellem at være nysgerrig på netværket og bringe det i

spil og samtidig acceptere, hvis det ikke er den rette løsning:

”Man kan godt indbyde netværket til en snak, fordi man ser

et potentiale. Men noget af det som er rigtig vigtigt, det er

jo også ikke at komme til at smadre det netværk, borgeren

har, fordi man presser for meget på. Så det er virkelig en

balancegang. Men nogle gange er der jo også nogen, som

siger nej af uvidenhed. Og der synes jeg, at vi har været

gode som myndighed og også i familieplejen til at samar-

bejde om, at orientere dem om, hvad kan det betyde, og

holde et møde sammen med dem. På den måde kan vi godt

motivere, men jeg synes virkelig, at det er at balancere på

et knivsæg, fordi man skal heller ikke smadre borgerens

netværk, så de trækker sig fuldstændigt.”

(Afdelingsleder

for Familiecentret)

KOMMUNERNE SER PÅ FORSKELLIGE FORHOLD,

NÅR DE UNDERSØGER OG VURDERER EG-

NETHED

Som beskrevet i kapitel 3 er der bred enighed i kommunerne

om, at det i netværksanbringelser er den gode relation mellem

barnet og netværket, som er det afgørende for, at det er den

vej, kommunen går. Kommunerne beskriver, at så længe rela-

tionen mellem barn og netværk er stærk, så er det et tungtve-

jende argument for at anbringe i netværket:

”Når jeg siger, at vi går på kompromis, så er det forstået på

den måde, at den faglige vinkel, vi normalt har, når vi går

ud og laver et match til en almindelig plejefamilie, som er

godkendt af tilsynet, så kigger vi meget på barnets vanske-

ligheder og barnets behov. Det er den barre vi nogle gange

sænker i forhold til vores netværk, hvor vi siger, at her er

relationen det bærende element. (…) Her håber vi på, at re-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

lationen kan være det bærende, og så kan vi bygge kompe-

tencerne på undervejs eller understøtte på anden måde.”

(Faglig koordinator i familieplejen)

BARNETS EGNE

ØNSKER VÆGTER

HØJT I ANBRIN-

GELSEN

I den forbindelse tillægger kommunerne barnets ønsker særlig

vægt i forhold til, hvem i netværket barnet gerne vil anbringes

hos – også selv om det måske umiddelbart strider imod de bio-

logiske forældres ønsker. Omvendt beskriver kommunerne

også en bevidsthed om, at relationen ikke altid gør det alene,

men at mange andre parametre spiller ind i forhold til, om en

anbringelse i netværket kan lykkes. Når rådgiver har peget på

noget netværk, som kunne være relevant i forbindelse med en

anbringelse, er konsulenterne derfor meget grundige i forhold

til at undersøge en række forhold hos netværket, som de vur-

derer har betydning for eller som skal være på plads for, at

kommunen ser et match mellem barnet og netværket i en an-

bringelse. Nedenstående er eksempler på, hvad kommunerne

undersøger i processen, hvor de skal godkende eller afvise en

anbringelse i et konkret netværk (ikke-prioriteret rækkefølge):



Netværksplejefamiliens mentaliseringsevne

Fysiske forhold i netværksplejefamiliens hjem

Behovet for supplerende støtte (eksempelvis psykologsam-

taler eller familiebehandling) i forhold til både barnet og net-

værksplejefamilien

Netværksplejefamiliens egne opvækstbetingelser

Netværksplejefamiliens tilgang til opdragelse

Netværksplejefamiliens alder

Behov for hjælp til at optimere fysiske eller praktiske forhold

hos netværksplejefamilien (eksempelvis støtte til en bil eller

huslejen, hvis de har behov for en større bolig)

Konflikter i familien

Netværksplejefamiliens evne til at samarbejde med forvalt-

ningen

Netværksplejefamiliens evne til at sætte grænser over for

barnets biologiske forældre eksempelvis i forhold til overhol-

delse af regler for samvær

Psykisk robusthed hos netværksplejefamilien

Netværksplejefamiliens evner til at klare praktikken i hver-

dagen (eksempelvis køre barnet i skole, deltage i forældre-

møder med videre)

Netværksplejefamiliens forventninger til, hvad det indebærer

at være netværksplejefamilie

Anbringelsens betydning for familiens øvrige familiemedlem-

mer eksempelvis andre børn eller børnebørn

Netværksplejefamiliens ressourcer og kompetencer i forhold

til barnets behov

Konfliktniveauet i anbringelser uden samtykke

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne har andre forventninger til netværkspleje-

familier end til generelt godkendte plejefamilier

Kommunerne beskriver, at de ikke kan eller skal have samme

forventninger til en netværksplejefamilie som til en generelt

godkendt plejefamilie. Det handler blandt andet om, at en ge-

nerelt godkendt plejefamilie i højere grad har erfaring med op-

gaven, og ofte har en socialfaglig uddannelsesbaggrund. Sam-

tidig bliver de generelt godkendte plejefamilier også kompen-

seres økonomisk. Kommunerne beskriver, at netværksplejefa-

milierne ikke behøver at være

perfekte

eller leve op til det ide-

elle billede af en velfungerende familie. Det vigtige er igen re-

lationen, at netværksplejefamilierne har nogle ressourcer i for-

hold til barnet, og at miljøet i netværksplejefamilien i højere

grad end hos en generelt godkendt plejefamilie, minder om det

miljø, som barnet er opvokset i hos sine biologiske forældre.

”Hvem siger, at der ikke

må være en gammel bil

med reservedele og en

hund, der står og gør

helt vildt – det er sådan,

de er vokset op herude.”

I forlængelse heraf oplever flere kommuner, at de i vurderin-

gen af netværkets egnethed som netværksplejefamilie kan

blive udfordret på deres forståelse af, hvad der karakteriserer

en ’god’ familie. Flere af kommunerne beskriver vigtigheden

af, at kommunen er risikovillige og rummelige over for net-

værksplejefamilierne, når de ser en god relation mellem barn

og netværk:

”Jeg tænker, at det handler også om at turde, fordi hvordan

får vi familieplejen til at godkende sådan en familie i en hel-

årskolonihave, hvor der står en bil på hovedet, og du skal

forbi en dræberhund, og der er hundelort i hele haven, og

der lugter alt for meget af smøger og hjemmerul derinde

ikke? Allerede dér, når man så sender en repræsentant

hjem, der skal godkende, så har de allerede besluttet sig

for, at det her er altså ikke i orden. Men det er dét, det barn

kommer fra. Hvem siger, at der ikke må være en gammel

bil med reservedele og en hund, der står og gør helt vildt –

det er sådan, de er vokset op herude. Det er svært.”

(Net-

værkskonsulent)

En leder i en anden kommune beskriver også, hvordan det

handler om at se ressourcerne i netværket:

”Alle kommunerne oplever at komme ud til noget, der ligner

noget, der er løgn, og stadigvæk virkelig have det her res-

sourcefokus, og se ressourcerne hos familierne og luge alt

andet væk. Og se relationen mellem det her barn og fami-

lien og støtte op om, at det skal lykkes. Det er allervigtigst.”

(Afdelingsleder for Familiecentret)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Nogle gange er barnet hos netværket i forvejen

Som vi har beskrevet i kapitel 2 fortæller flere kommuner, at

de gennem tiden har oplevet eksempler på, at barnet allerede

er hos netværket, når kommunen træffer afgørelse om en an-

bringelse. I disse tilfælde beretter kommunerne, at selvom de

laver en afdækning af det pågældende netværk, som peger i

retningen af, at anbringelse i netværket ikke er den mest opti-

male løsning for barnet, så er det vanskeligt at afbryde barnets

ophold hos netværket, da barnet allerede har en tilknytning til

stedet og en hverdag med familien:

”Jeg har nogle gange siddet derude med en godkendelse og

tænkt: ’Ja du kan mene, hvad du vil, men du bliver nødt til

at godkende dem her’. Fordi drengen bor her jo. Selvom jeg

godt kan tænke, at mormor måske ikke lige er den mest

ressourcestærke.”

(Familiekonsulent)

Netværket er nogle gange for belastet

Et andet parameter, som flere kommuner peger på er væsent-

lig at undersøge for at vurdere, om netværket er egnet som

netværksplejefamilie, er, at netværksplejefamiliens ressourcer

og kompetencer stemmer overens med det behov, som barnet

har for at kunne trives og udvikle sig. En medarbejder fortæl-

ler, at hun ser matchet mellem netværksplejefamiliens kompe-

tencer og barnets behov som et væsentligt parameter for en

vellykket anbringelse:

NETVÆRKETS

KOMPETENCER

SKAL MATCHE

BARNETS BEHOV

”Opgaven skal svare til familiens kompetencer. Barnet er jo

ikke i professionel plejefamilie, de bor jo bare ved deres on-

kel eller farmor, eller hvad det kan være.”

(Familieterapeut)

Kommunerne peger på, at der hos de netværksplejefamilier,

hvor anbringelsen er vellykket, typisk er nogle emotionelle

kompetencer og evnen til at reflektere og mentalisere til stede,

som betyder, at barnet kan trives og udvikle sig.

På baggrund af kommunernes vurdering af netværkets eg-

nethed, kommer kommunerne nogle gange frem til den kon-

klusion, at netværket selv er for belastet til at være netværks-

plejefamilie. Det handler særligt om, at de har lav mentalise-

ringsevne, er psykisk sårbare og har mange konflikter i deres

relation til andre. Flere kommuner beskriver, at det gennem

undersøgelsen af netværket er blevet tydeligt for dem, at der i

nogle familier er tale om negativ social arv, hvor de biologiske

forældres problematikker er opstået på grund af deres egne

forældres manglende forældreevner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KONFLIKTNI-

VEAUET MELLEM

FORÆLDRE OG

NETVÆRK KAN

VÆRE FOR STORT

Det kan være for følsomt at vælge netværket

I netværksanbringelser er der også flere personlige dilemmaer

på spil, end der er i andre typer af anbringelser, fortæller en

del af kommunerne. En af de store udfordringer er, at der til ti-

der er et så stort konfliktniveau mellem de biologiske forældre

og deres netværk, at kommunen vurderer, at det kan være

vanskeligt og potentielt skadeligt for et barn at stå i midten af.

Det kan både dreje sig om uløste konflikter, som allerede eksi-

sterer, eller nye konflikter som kan opstå i forbindelse med an-

bringelsen:

”Der er også de her overvejelser om, hvordan samarbejdet

mellem biologiske forældre og den her familie er. Nogle

gange er det lidt betændt, og hvor godt er det så for barnet

at blive anbragt hos en moster, hvis relationen mellem mo-

ster og familien er rigtig dårlig? Hvad er det så, vi anbringer

barnet i? Det ved jeg også er begrundelsen for, vi ikke har

anbragt i netværk.”

(Faglig leder, familieafdelingen)

Flere kommuner beskriver også, at det generelt kan være van-

skeligt for netværket at skulle sætte grænser over for de biolo-

giske forældre eksempelvis i forhold til samvær. Flere kommu-

ner nævner også, at de i nogle tilfælde vurderer, at det er vig-

tigt at skærme netværket og derfor fravælge netværksanbrin-

gelsen, da det pågældende netværk kan være noget af de ene-

ste reelle familie, som barnet har tilbage. Især i forbindelse

med bedsteforældre vurderer kommunerne til tider, at det er

bedre, at bedsteforældrene kan fortsætte med at have en bed-

steforældrerelation til barnet, som kan give tryghed og aflast-

ning, i stedet for også at skulle være dem, som opdrager og

sætter grænser:

”Og så har vi en del, hvor netværket siger, at de rigtig

gerne vil være familie: ’Jeg vil gerne være farmor, men jeg

vil ikke være plejemor, jeg vil ikke være forældre. Jeg vil

gerne være den, der kan tage på ferie, i tivoli, at have be-

søg, men ikke i dagligdagen’.”

(Rådgiver)

Anbringelser i netværket kan være for konfliktfyldte,

hvis der ikke er samtykke til anbringelsen

Når kommunerne vurderer, om netværket er relevant at an-

bringe et barn i, spiller det også ind, om anbringelsen sker

med eller uden samtykke. Anbringelser uden samtykke er ofte

mere konfliktfyldte end anbringelser med samtykke, fortæller

kommunerne. Det kan de også være i de tilfælde, hvor anbrin-

gelsen er i netværket, fordi netværket samarbejder med kom-

munen om en anbringelse, som de biologiske forældre er mod-

standere af:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

”Jeg har haft eksempler, hvor vi var nødt til at gå ind og

lave en tvangsanbringelse i en familie hos et hold bedstefor-

ældre, som var nødt til helt konkret at vælge mellem deres

datter og deres barnebarn. Det er svært, og det er noget,

der følger med resten af livet. Og det er også svært for den

mor, som står tilbage på perronen og bliver valgt fra.”

(Fag-

lig koordinator i familieplejen)

Flere af kommunerne er tilbageholdende med at anbringe i

netværket, hvis der er tale om en anbringelse uden samtykke,

fordi de oplever, at anbringelser uden samtykke i netværket ri-

sikerer at blive for konfliktfyldte både for et barn og for net-

værket at være i. Andre kommuner, der har erfaring med at

anbringe i netværket, selv om der ikke er samtykke til anbrin-

gelsen, oplever, at modstanden fra de biologiske forældre ty-

pisk er rettet mod selve anbringelsen og kommunen og som

oftest ikke mod netværksplejefamilien. Kommunerne oplever i

forlængelse heraf, at de biologiske forældre kan adskille deres

modstand mod anbringelsen og kommunen fra at være mod-

stand mod netværksplejefamilien. En kommune fortæller, at

det endda kan være en konfliktnedtrappende faktor, at et barn

anbringes i netværket frem for i en anden plejefamilie, hvis der

er et godt forhold mellem de biologiske forældre og netværks-

plejefamilien.

Netværket skal være indforstået med rammerne for at

være netværksplejefamilie

Som en del af kommunernes indledende vurdering af netvær-

ket, oplever de, at det er vigtigt at lave en forventningsafstem-

ning mellem dem og netværksplejefamilien om, hvad det vil

sige at være netværksplejefamilie. Det kan konkret komme til

udtryk ved, at kommunen forbereder netværksplejefamilierne

på de rammer, der lægges ned over anbringelsen fra kommu-

nens side eksempelvis i forhold til samvær, og hvilke møder

der kommer til at være mellem dem, kommunen og de biologi-

ske forældre. Det kan også handle om, at netværksplejefami-

lien og kommunen drøfter baggrunden for anbringelsen, og at

netværksplejefamilien herigennem bliver forberedt på, hvad

det er for nogle udfordringer barnet har, hvad de kan forvente

eller ikke forvente af barnet, og hvordan de skal forholde sig til

barnets udfordringer. Det kan også være, at kommunen oply-

ser netværksplejefamilien om de eventuelle udfordringer, an-

bringelsen kan skabe i forhold til andre personer i netværket

eller de biologiske forældre. Kommunerne fortæller, at der i

den proces er flere eksempler på, at netværket trækker sig og

alligevel ikke ønsker at være plejefamilie. Det kan handle om,

at de bliver bevidste om, at det er for stor og krævende en

omvæltning i deres dagligdag, eksempelvis for bedsteforældre,

som har glædet sig til pensionisttilværelsen og ikke har over-

skud til at håndtere opgaven med at have et lille barn at skulle

FORVENTNINGS-

AFSTEMNING BI-

DRAGER TIL ET

GODT SAMAR-

BEJDE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

tage sig af. Andre bliver bevidste om kommunens rolle i løbet

af anbringelsen og har ikke lyst til, at kommunen skal spille så

stor en rolle i deres hverdag og eksempelvis bestemme, hvor-

dan samværet med barnets biologiske forældre skal være:

”Jeg synes, de fleste af dem, jeg har haft, så har de haft en

snak i familien om, at det kunne være en mulighed. Og no-

gen er nysgerrige på at ville høre mere, og nogle vælger at

sige: ’Nej, det der med at der er nogen, der skal ind og be-

stemme, om vi skal være sammen juleaften eller sammen

til påskefrokosten, som vi altid holder, det vil vi ikke.’, og så

er der nogen der melder fra der.”

(Teamleder for rådgivere)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 7

Kommunernes understøttelse

af netværksplejefamilierne

I dette kapitel beskriver vi, hvordan kommunerne løbende un-

derstøtter netværket under netværksplejeanbringelser og

kommunernes overvejelser om, hvordan de undgår sammen-

brud i netværksanbringelser.

Herunder belyser kapitlet:

Hvordan netværksplejefamilierne har brug for en tæt

dialog med kommunen.

Hvordan kommunerne kan hjælpe netværket i dagligda-

gen både med praktisk hjælp og supplerende støtte.

Hvordan kommunerne arbejder med at undgå sammen-

brud i netværksanbringelser.

SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



Et godt samarbejde mellem kommune, netværkspleje-

familien og de biologiske forældre er afgørende for et

godt anbringelsesforløb og for at forebygge sammen-

brud i anbringelser.

Kommunerne gør særligt meget for at have en tæt kon-

takt til netværksplejefamilierne i starten af anbringel-

sen, hvor netværket stadig er utrænet i, hvad det vil

sige at være plejefamilie. Her har plejeforældrene sær-

ligt brug for at blive bekræftet i, at det, de gør, er godt

nok samt hjælp til at håndtere eventuelle konflikter,

som kan opstå med de biologiske forældre.

Netværket er ikke nødvendigvis vant til at samarbejde

med en forvaltning, hvorfor kommunerne oplever, at

det er særlig vigtigt, at de er tydelige i deres kommuni-

kation med netværket og omkring rammerne og reg-

lerne for det at være netværksplejefamilie.

Kommunerne spiller også en vigtig rolle i forhold til at

lave klare aftaler for samvær mellem netværket og de

biologiske forældre.

Udover at sikre tydelig kommunikation, klare rammer

og aftaler for at sikre et godt samarbejde, så understøt-

ter kommunerene netværksplejefamilierne med forskel-

lige former for praktisk hjælp og supplerende støtte.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne skal desuden dække netværksplejefamili-

ernes udgifter som følge af, at barnet skal kunne del-

tage i familielivet på lige fod med familiens andre med-

lemmer

og dermed indgå i familiens almindelige livsfø-

relse, uden at dette økonomisk belaster netværkspleje-

familien.



Kommunerne er forpligtet til at sikre supervision, tilsyn

og undervisning af og til netværksplejefamilierne. Der-

udover kan de bevillige en række forskellige foranstalt-

ninger som eksempelvis familiebehandling, terapiforløb,

støttekontaktperson med videre. Kommunerne oplever,

at de har mulighed for at bevillige en lang række foran-

staltninger for at understøtte netværket i at lykkes med

anbringelsen. Kommunen har desuden mulighed for at

godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefami-

lier, når hensynet til

barnet konkret gør, at netværks-

plejeforældre ikke har mulighed for at passe deres al-

mindelige arbejde eller må gå ned i arbejdstid.

Der er i

den forbindelse enighed blandt kommunerne om, at det

er vigtigt for en vellykket anbringelse, at netværksple-

jefamilierne får den rette støtte på det rette tidspunkt.

NETVÆRKSPLEJEFAMILIER KRÆVER EN TÆT OG

ANDERLEDES DIALOG

GRUNDKURSUS

FOR NETVÆRKS-

PLEJEFAMILIER

Det følger af ser-

vicelovens § 66 b,

stk. 2, at kommu-

nalbestyrelsen

skal tilbyde net-

værksplejefami-

lien et grundkur-

sus i at være ple-

jefamilie. Det føl-

ger endvidere af

plejefamiliebe-

kendtgørelsens §

11, stk. 4, at kur-

set som minimum

skal have en va-

righed svarende til

fire hele kursus-

dage.

Kommunerne oplever, at netværksplejefamilier typisk ikke har

samme erfaring med at være plejefamilier, som de generelt

godkendte plejefamilier. Kommunerne oplever i forlængelse

heraf, at netværksplejefamilierne har brug for mere hjælp og

guidning i dagligdagen end generelt godkendte plejefamilier.

Kommunerne oplever, at netværksplejefamilierne ofte har en

række konkrete spørgsmål til rådgiver eller familieplejekonsu-

lent, et større behov for at blive bekræftet af kommunen i, at

det, de gør, er det rigtige og et behov for at vende stort og

småt med rådgiver eller familieplejekonsulent i forhold til bar-

net og dagligdagen:

”Vi vurderer jo hele tiden, om det her er en familie, der har

brug for, at jeg kommer en gang hver 14. dag eller en gang

om måneden. Nå okay, nu er vi inde i en periode, hvor det

går okay, så kommer jeg hver tredje måned. Det er hele ti-

den en vurdering. Jeg har en, hvor jeg kommer en gang om

måneden, og det går faktisk rigtig godt, men de har brug

for min støtte til, at det er godt nok, det de gør, fordi de bli-

ver så usikre på, om de får gjort det rigtigt.”

(Familiepleje-

konsulent)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Kommunerne oplever, at noget af det, der bidrager til et godt

anbringelsesforløb i netværket, er, at rådgiver og/eller familie-

plejekonsulenten har tæt kontakt med netværksplejefamilien.

Kommunerne oplever, at det er vigtigt, at rådgiver og familie-

plejekonsulent er mere tilgængelige for spørgsmål og sparring

for netværksplejefamilierne, end de skal være for de generelt

godkendte plejefamilier, og at der er en kontinuitet i de med-

arbejdere fra kommunen, som netværksplejefamilien har kon-

takt med i forbindelse med anbringelsen.

”Jeg synes, det fungerer, at vi er tilgængelige på telefonen.

Det fungerer mega godt, at de kan ringe. Nogle gange er

det simple spørgsmål, og det kan tage 10 minutter, og så

synes de bare, at det er skidegodt og har energi på at gå vi-

dere. (…) Jeg tror, det handler om, at de er usikre. Det er

oftest ikke noget særligt, de kommer med. Det er mere så-

dan: ’Er jeg på rette vej, hvis jeg gør det her?’, ’Ja, det er

du.’, ’OK, tak’.”

(Familieplejekonsulent)

Flere kommuner beskriver, at nogle netværksplejefamilier ikke

selv henvender sig til kommunen i løbet af anbringelsen, og at

kommunerne derfor i netværksplejefamilierne skal være mere

opsøgende, end de er ved de generelt godkendte plejefamilier i

forhold til at følge op på, hvordan det går.

Tæt kontakt er særlig vigtigt i starten af anbringelsen

Særligt i starten af anbringelsen oplever kommunerne, at den

tætte opfølgning er vigtig for at understøtte netværksanbrin-

gelserne og være opmærksom på de potentielle udfordringer,

der kan opstå i starten af anbringelsen eksempelvis i forhold til

relationen til resten af netværket og familien.

”Jeg tror det betyder rigtigt meget, det her med at have

hyppig kontakt i starten, og det tror jeg er ekstra vigtigt i

forhold til netværk, fordi tit har de ingen erfaring med det.

Og så er den der relation sårbar, så det her med at kunne

fange noget, der er under opsejling, tror jeg er meget vig-

tigt, fordi de tit kan være uøvede i at tage konflikten. Hvis

det er en plejefamilie, der er godkendt, som vi ansætter, så

er de mere trænede i, hvad gør vi hvis familien larmer og er

kede af det. Også fordi netværksplejefamilien tit skal være

sammen med familien til familiefester osv., så de færdes i

de samme arenaer.”

(Faglig leder for familieafdelingen)

GOD ERFARING

MED TÆT

STØTTET

OPSTARTSFORLØB

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

SERVICELOVENS § 66 C

Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller

en ung i en almen plejefamilie, en forstærket plejefami-

lie, en specialiseret plejefamilie eller en netværksplejefa-

milie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal den kommunalbesty-

relse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold

hos plejefamilien, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, sørge for, at

plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører

den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien

modtager den fornødne supervision, rådgivning og vej-

ledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Stk. 2.

Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være in-

tensiv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år,

plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig.

Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbe-

gyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre

særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de

tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført in-

den for 1 år fra anbringelsestidspunktet.

Netværket er ikke nødvendigvis vant til at samarbejde

med forvaltningen

En del kommuner oplever, at det ofte er en udfordring, at

medarbejderne i kommunen kommunikerer på en sådan måde,

at netværket ikke forstår dem:

”Man skal tænke over, at når man taler med dem, så skal

man bruge et andet sprog. For når jeg taler om nogle speci-

fikke fagområder, så kan det godt blive meget nørdet. Og

jeg elsker at nørde, men det der med at få det formidlet på

en måde, så Hr og Fru Danmark forstår det – for det er no-

get andet end at formidle til nogen, som har været i gamet i

20 år. Så at tale til netværksplejefamilierne i et sprog, som

de forstår. Du skal ikke tale ned til dem, men du skal ikke

sige ’mentalisering’, for så står de bare og føler sig

dumme.”

(Matchningskonsulent)

Som nævnt oplever kommunerne, at det kræver noget andet

og mere af dem at samarbejde med netværksplejefamilier end

med generelt godkendte plejefamilier. Kommunerne oplever,

at netværksplejefamilierne ikke altid forstår, hvordan kommu-

nen er opbygget, og hvilke regler der er, når man samarbejder

med forvaltningen i forbindelse med en anbringelse. Derfor op-

lever kommunerne, at det er vigtigt, at de er tydelige i deres

kommunikation over for netværket om rammerne og reglerne

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

for det at være netværksplejefamilie, og hvad de forventer af

netværket i den forbindelse.

Kommunen skal støtte netværket i deres samarbejde

med de biologiske forældre

Kommunerne understreger, at det er vigtigt for at barnet kan

trives og udvikle sig, at barnet ikke føler sig splittet mellem

netværksplejefamilien og de biologiske forældre. Det er derfor

også vigtigt, at netværksplejefamilien og de biologiske foræl-

dre har en god kontakt og relation under anbringelsen, og her

spiller kommunen en væsentlig rolle, oplever kommunerne.

Der skal være klare aftaler

Kommunerne oplever, at samarbejdet kan styrkes ved at kom-

munen er med til at lave nogle klare aftaler mellem netværks-

plejefamilien og de biologiske forældre om eksempelvis sam-

vær mellem barn og biologiske forældre.

Kommunen kan mediere konflikter

Flere kommuner beskriver, at deres rolle også handler om at

tage det seriøst, hvis der opstår konflikter mellem netværket

og de biologiske forældre, og agere mægler eller ’syndebuk’,

hvis det er nødvendigt. Flere kommuner beskriver eksempel-

vis, at de hjælper netværksplejefamilierne med at nedtone

konflikter mellem dem og de biologiske forældre ved i konkrete

situationer at give netværksplejefamilien mulighed for at sige

til de biologiske forældre, at kommunen har bestemt et og an-

det:

”Hvis vi er buffere i sagen på de rigtige tidspunkter, og det

bliver os, der er dem, der er nogle idioter, eller det er os,

der snager i tingene, så friholder vi netværksplejefamilierne.

Så hvis vi er skarpe nok til at forudsige, hvad det er for

nogle konfliktfelter, der kan komme, og hvordan vi får ar-

bejdet med dem, så det ikke kommer til at fremstå som om,

det er moster, der har givet de her oplysninger ind, så når

man rigtig langt.”

(Familieplejekonsulent)

BARNET MÅ IKKE

FØLE SIG SPLIT-

TET MELLEM NET-

VÆRK OG FORÆL-

DRE

KOMMUNERNE BEVILLIGER PRAKTISK HJÆLP

OG SUPPLERENDE STØTTE TIL NETVÆRKSPLE-

JEFAMILIERNE

Kommunerne skal dække netværksplejefamiliernes udgifter

som følge af, at barnet skal kunne deltage i familielivet på lige

fod med familiens andre medlemmer og dermed indgå i famili-

ens almindelige livsførelse, uden at dette økonomisk belaster

netværksplejefamilien. Dette fremgår af Ankestyrelsens prin-

cipmeddelelse 32-14.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

Netværksplejefamilierne skal holdes udgiftsneutrale

Kommunerne beskriver, at de for at holde netværksplejefamili-

erne udgiftsneutrale, kan dække udgifter til eksempelvis bevil-

ling af et kørekort eller en ny og større bil. Det kan også være,

at netværksplejefamilien får bevilliget støtte til huslejen, hvis

de har behov for en større bolig for at kunne have barnet an-

bragt. De kan samtidig få hjælp til rengøring, til at hente og

bringe barnet til skole eller fritidsaktiviteter med videre.

Flere kommuner påpeger, at dét, at kommunerne kan tilbyde

netværket praktisk hjælp og særligt supplerende støtte, kan

være afgørende for, at de anbringer et barn i netværket. Kom-

munerne beskriver, at godkendelsen af netværket som plejefa-

milie i nogle tilfælde afhænger af, at netværket skal modtage

støtte, så de vil være i stand til at varetage barnets behov.

ØKONOMIEN

SPILLER EN STOR

ROLLE FOR NET-

VÆRKSPLEJEFA-

MILIERNE

Der skal være styr på økonomien

Flere kommuner oplever, at det økonomiske aspekt ved an-

bringelser i netværkspleje fylder en del, da netværksplejefami-

lierne ifølge lovgivningen skal holdes udgiftsneutrale.

Der er blandt kommunerne usikkerhed om, hvad de 20.000 kr.

til øvrige omkostninger pr. barn eller ung årligt, der er beskre-

vet i lovgivningen (kapitel 3), dækker over. Det tolkes forskel-

ligt fra kommune til kommune og fra rådgiver til rådgiver.

Kommunerne forklarer, at fleksibiliteten i de økonomiske ram-

mer ved anbringelser i netværksplejefamilier giver rum for, at

hver bevilling kan diskuteres, hvilket flere kommuner oplever

er krævende, fordi der skal forhandles en løsning ved hver en-

kelt ansøgning. I forlængelse heraf, nævner nogle medarbej-

dere, at de oplever, at det kan tage lang tid at afklare, om en

udgift kan dækkes af kommunen, fordi der ikke er nogle faste

beslutninger om, hvad der bevilliges, og hvad der ikke bevilli-

ges. En medarbejder fortæller:

”Jeg kan virkelig mærke, at den der med, at vi hele tiden

skal snakke om økonomi, når det handler om udgiftsneutra-

litet, det er rigtig svært. Og det gør ondt i familierne, fordi

de kommer krybende og spørger: 'Må vi det, må vi det, må

vi det?'”

(Netværkskonsulent)

Flere rådgivere nævner også, at det kan opleves svært at få

bevillingerne godkendt. En leder fortæller:

”Jeg har været med til nogle netværksanbringelser. I et til-

fælde der var vi nødt til at bygge et nyt værelse hos net-

værksplejefamilien, og det var ikke let at få hjem. På trods

af, at det rent fagligt for barnet var den bedste løsning og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

rent økonomisk, der var det det faktisk også, så var det ikke

nemt at få igennem, fordi nogle af de her løsninger godt kan

være en dyr investering på den korte bane. Men på den

lange bane giver det bare så god mening.”

(Teamleder på

børn- og familieområdet)

En medarbejder fra samme kommune uddyber:

”Vi har brug for, at

nogle bliver skarpe på

økonomidelen, så vi ikke

hver gang skal diskutere

det”

”Vi har brug for, at nogle bliver skarpe på økonomidelen, så

vi ikke hver gang skal diskutere det. Så der er nogle eksper-

ter i afdelingen, som ved, at den der måde at ’netværksaf-

lønne’ på det er sådan og sådan.”

(Familieplejekonsulent)

Enkelte kommuner fremhæver, at det har stor betydning for

netværksplejefamilierne, at der ikke er forhindringer i forhold

til økonomiske udgifter i forbindelse med at have barnet bo-

ende. Særligt for de netværksplejefamilier, der er på overfør-

selsindkomst, oplever kommunerne, at det har stor betydning

for netværksplejefamilien, at de hurtigt kan ansøge om refu-

sion og hurtigt får svar, når de har udgifter i forbindelse med

barnet:

”De har faktisk en lav indkomst mange af dem, og det ko-

ster altså noget at have et barn boende. Når de skal have

tabt arbejdsfortjeneste, og hvis de skal have et ekstra be-

løb, eller penge til kost og logi. Det er store beløb i deres

regnskab, for de har nogle små økonomier. Så der skal

være styr på den økonomiske ramme.”

(Familieplejekonsu-

lent)

Der er også eksempler på, at netværket får bevilliget tabt ar-

bejdsfortjeneste:

”Vi arbejder rigtig meget med tabt arbejdsfortjeneste til

nogle af vores netværksanbringelser, også for simpelthen at

kunne skabe en hverdag for dem som er tålelig (…)”

(Afde-

lingsleder, Børnegruppen)

Kommunerne giver netværksplejefamilierne supervision,

efteruddannelse og supplerende støtte

Kommunerne skal i henhold til servicelovens § 66 c sørge for,

at plejefamilien løbende gennemfører den fornødne efterud-

dannelse under anbringelsen, og endvidere sikre, at plejefami-

lien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejled-

ning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Hos

nogle kommuner er undervisningen særligt tilpasset netværks-

plejefamilierne, og kommunerne kan også tilbyde netværks-

grupper eller gruppesupervision for netværket, hvor de møder

andre i samme situation som dem selv.

ØKONOMISKE UD-

GIFTER SKAL

DÆKKES HURTIGT

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

SUPPLERENDE

STØTTE, JF.

SERVICELOVENS

§ 52

Kommunalbesty-

relsen skal træffe

afgørelse om for-

anstaltninger, når

det må anses for

at være af væ-

sentlig betydning

af hensyn til et

barns eller en

ungs særlige be-

hov for støtte.

Derudover har kommunerne mulighed for at sætte ind med en

lang række støttende foranstaltninger som eksempelvis fami-

liebehandling, krisesamtaler, terapiforløb, støttekontaktperson,

legeterapi, støtte i samværssituationer med videre. Flere kom-

muner oplever, at det har betydning for, at anbringelsen i net-

værket bliver vellykket, at netværksplejefamilien får den rette

supplerende støtte af kommunen, hvis og når de har behov for

det.

”Jeg synes, at de sager, hvor det fungerer, er hvor vi er lyk-

kes med at få den rette støtte ind til den rette tid og i tæt

dialog med os. Der synes jeg, at vi har den største succes-

rate.”

(Afdelingsleder)

Nogle gange er der ventetid på supplerende støtte

Enkelte kommuner oplever, at den supplerende støtte bliver

bevilliget, men at der er ventetid, inden støtten kan igangsæt-

tes. Det opleves som problematisk, fordi det er tid, hvor kom-

munen ikke kan arbejde med netværksplejefamiliens behov og

vanskeligheder. I nogle tilfælde er godkendelsen af netværks-

plejefamilien betinget af, at der iværksættes forskellige former

for støtte. Hvis støtten ikke kan iværksættes med det samme,

falder netværksanbringelsen til jorden. I den forbindelse for-

tæller en leder for familieplejekonsulenterne i den pågældende

kommune, at de har anmodet om, at der i rådgiverteamet op-

rettes en enhed af medarbejdere, der er specialiseret på net-

værksplejefamilieområdet, fordi de oplever problemer med at

få bevilliget støtte både til biologiske forældre og netværksple-

jefamilierne i rette tid:

”Lige nu der fungerer det sådan, at vi laver en godkendelse

(…) som forudsætter, at man har forskellige former for

støtte, ellers har man ikke godkendelsen. Hvis ikke den

støtte kan gå ind med det samme, så falder det til jorden.

Og det har vi desværre set eksempler på, at støtten ikke er

kommet i gang i rette tid.”

(Afdelingsleder for Familiecen-

tret)

KOMMUNERNE ER BEVIDSTE OM AT FORE-

BYGGE BRUD I NETVÆRKSANBRINGELSER

BRUD I NET-

VÆRKSPLEJE KAN

HAVE STORE KON-

SEKVENSER FOR

BARNET

Selvom kommunerne generelt ikke har oplevet mange brud i

anbringelser i netværket, er de bevidste om, at det kan have

store konsekvenser for barnet, hvis det sker. Ofte er net-

værksplejefamilien barnets eneste netværk, hvorfor kommu-

nerne beskriver det som et ’dobbeltsvigt’, når barnets forældre

ikke er i stand til at varetage omsorgen for dem i første om-

gang, og når anbringelsen i netværksplejefamilien så også bry-

der sammen. Flere kommuner fortæller, at årsagerne til sam-

menbrudene i netværksanbringelser typisk skyldes, at barnet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

har større udfordringer end først antaget, eller at forholdet

mellem netværket og de biologiske forældre bliver for konflikt-

fyldt. At forebygge brud i netværksanbringelser handler, ifølge

kommunerne, derfor først og fremmest om at lave det rette

match mellem barn og anbringelsessted til at starte med. Det

handler om at sikre, at udfordringerne hos barnet og de biolo-

giske forældre matcher de kompetencer, som er i netværket,

som også beskrevet i kapitel 6. Dernæst er det afgørende, at

kommunen sætter ind med den relevante supplerende støtte,

når der er behov for det og har en tæt og løbende dialog med

familierne.

NETVÆRKET ER

LÆNGERE OM AT

ERKENDE BRUD

END GENERELT

GODKENDTE PLE-

JEFAMILIER

Ofte er netværket længere tid om at erkende, hvis anbringel-

sen er ved at bryde sammen end generelt godkendte plejefa-

milier, oplever kommunerne. I forlængelse heraf oplever kom-

munerne, at det kan skyldes, at netværket grundet den emoti-

onelle relation til barnet og de biologiske forældre, ikke ser det

som en mulighed at afslutte anbringelsen. Kommunerne arbej-

der med at undgå sammenbrud i netværksanbringelser ved at

have en tæt og tillidsfuld kontakt med netværket, så de hurtigt

kan opsnappe, hvis der er noget, som går skævt, eller at net-

værket selv fortæller kommunen det. Derudover gør nogle

kommuner meget ud af at fortælle netværket, at det er vigtigt,

at de siger til, hvis det begynder at blive svært i netværksan-

bringelsen, så de kan nå at lægge en plan B, i stedet for at der

sker et sammenbrud fra den ene dag til den anden:

”Jeg laver altid en aftale med netværket om, at man skal

ikke bare stoppe noget. I den her butik, der siger man ikke

bare fra den ene dag til den anden, at det kan man ikke det

her. Det kan jeg godt sige lidt for sjov, at hvis man overve-

jer, at man skal stoppe i en opgave, så skal vi have det at

vide lige så snart at tanken kommer, så vi kan nå at gøre et

ordentligt stykke arbejde.”

(Familieplejekonsulent)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KAPITEL 8

Perspektiver på hvordan net-

værksplejeområdet kan styr-

kes

I dette kapitel præsenterer vi de overvejelser, kommunerne

har om, hvordan området for netværksanbringelser kan styr-

kes.

Herunder belyser kapitlet blandt andet:

Kommunernes overvejelser om, hvordan de internt i

kommunerne har behov for at arbejde med kulturen

omkring netværksanbringelser.

Hvordan kommunerne efterspørger procedurer og ret-

ningslinjer i forhold til de økonomiske rammer for net-

værksplejefamilier.

Hvordan kommunerne oplever, at netværksplejefamilier

kan og bør anerkendes.

Hvordan kommunerne efterspørger ressourcer til arbej-

det med at afdække og inddrage netværket i forbin-

delse med anbringelser.

SAMMENFATNING AF KAPITLETS RESULTATER



Der er i nogle kommuner behov for at arbejde med kul-

turen om afdækningen af netværket, herunder hvordan

man ser på og vurderer, om netværket kan være rele-

vant i forbindelse med anbringelser. Hos nogle rådgi-

vere er der en tilbageholdenhed i forhold til at se grun-

digt på netværket i afdækningen, da de vurderer, at de

biologiske forældre typisk har dårlige forældreevner,

fordi de kommer fra et udsat miljø, hvorfor netværket

ikke forventes at have meget at byde ind med i forhold

til barnet.

Kommunerne efterspørger bedre rammer for arbejdet

med netværksanbringelser.

Der er først og fremmest behov for klarere proce-

durer for, hvornår netværket inddrages, og hvor-

dan det afdækkes.

For det andet er der behov for tydeligere rammer

for, hvad det vil sige, at netværksplejefamilierne



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

skal være udgiftsneutrale, som beskrevet i lovgiv-

ningen, jf. servicelovens § 66 b, da det i dag er

vanskeligt for kommunerne at tolke reglerne og

træffe de korrekte afgørelser.

For det tredje efterspørger kommunerne kortere

ventetid på den supplerende støtte, som netvær-

ket ofte har brug for fra kommunens egne medar-

bejdere. Flere kommuner oplever, at der er for få

hænder til at yde støtten, hvorfor netværket ofte

kommer til at vente for længe, hvilket kan få kon-

sekvenser for, om anbringelsen i netværksplejefa-

milien kan lykkes.



I kommunerne efterlyser de flere medarbejderressour-

cer i forhold til at arbejde med netværket i forbindelse

med anbringelser. Det handler både om mere tid og de

rette kompetencer til at afdække netværket så tidligt i

forløbet som muligt. Dernæst i forhold til at afsætte

den nødvendige tid, som det kræver at have en tæt

kontakt til netværket gennem anbringelsen.

Der er enighed blandt kommunerne om, at netværks-

plejefamilierne gør et stort stykke arbejde, hvorfor de

også fortjener anerkendelse. Kommunerne peger på, at

anerkendelsen eksempelvis kunne komme til udtryk

ved, at kommunen ikke er tilbageholdende med at be-

villige supplerende støtte, eller at der er bedre mulig-

hed for at give netværksplejefamilierne økonomisk

kompensation. Kommunerne bemærker ydermere, at

hvis man i højere grad ønsker at anbringe i andet net-

værk end barnets slægt, kan der være behov for deci-

deret aflønning som motivationsfaktor.

Kommunerne vurderer, at der er behov for, at netvær-

ket tænkes ind langt tidligere i sagerne og mere syste-

matisk, end det er tilfældet i dag. Som nævnt handler

det både om en kulturændring i kommunerne, mere tid

og de rette kompetencer til at afdække og arbejde med

netværket, men også om at man i højere grad ser an-

bringelser som en forebyggelse i stedet for den sidste

løsning. Flere kommuner vurderer, at man i dag anbrin-

ger så sent, at børnene ofte er meget udfordrede, hvor-

for det bliver for svært for netværket at varetage opga-

ven som plejefamilie, da de ikke nødvendigvis har kom-

petencerne til at hjælpe et meget belastet barn eller

håndtere meget belastede biologiske forældre.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk



Endelig oplever kommunerne, at der i befolkningen

mangler viden om, at man kan blive netværksplejefa-

milie, og hvad det indebærer. Kommunerne opfordrer

derfor til, at der laves et oplysningsarbejde inden for

området henvendt til den brede befolkning.

KULTUREN OMKRING AT TÆNKE I NETVÆRK

SKAL ÆNDRES

NETVÆRKET BE-

HØVER IKKE

VÆRE PERFEKT

Flere kommuner peger på, at kulturen i kommunerne og hos

rådgivere skal ændres, hvis flere børn skal anbringes i net-

værksplejefamilier. Kommunerne oplever, at der ligger en bar-

riere hos dem selv, som der skal arbejdes med, i forhold til at

tænke netværket som en ressource, frem for at tænke at net-

værket skal være den perfekte løsning. Flere ledere og medar-

bejdere oplever, at der er forskellige holdninger til det at an-

bringe i netværket, som kommer til at skinne igennem i den

måde, rådgiverne arbejder med netværket på. De peger på, at

der er forskel på, hvordan og hvor grundigt sagsbehandlerne

vurderer netværket, og hvor risikovillige de er i forhold til at

anbringe i netværket. Nogle sagsbehandlere arbejder meget

opsøgende og inddragende med netværket, mens andre er

mere tilbageholdne. Flere kommuner fremhæver, at tilbagehol-

denheden i nogle tilfælde kan skyldes en opfattelse af, at hvis

barnet skal anbringes fra en belastet familie med få ressour-

cer, så vil slægt-netværket i mange tilfælde reproducere de

problemer, der har gjort, at barnet skal anbringes.

”Der er meget forskel på, hvordan rådgiverne ser på anbrin-

gelser i netværket. Der er nogen, der er mere tilbøjelige til

at se på netværket og ser det som kun godt. Og så er der

nogen, der er lidt i den anden grøft og mere sådan: 'Der er

også mange komplikationer omkring det her barn', og derfor

er lidt mindre tilbøjelige til at kigge i netværket.”

(Faglig le-

der for familieafdelingen)

PROCEDURER OG

RETNINGSLINJER

VILLE HJÆLPE

MED ENSRETNING

I KOMMUNERNE

DER SKAL VÆRE KLARE RAMMER FOR, HVOR-

DAN MAN ARBEJDER MED NETVÆRK

Nogle kommuner oplever, at de har brug for procedurer, der

kan hjælpe dem i deres arbejde med anbringelser i netværks-

plejefamilier. Eksempelvis oplever medarbejderne i flere kom-

muner, at der er behov for retningslinjer og en ensartethed i

tilgangen til arbejdet med netværksanbringelserne eksempel-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

vis i forhold til, hvordan netværket inddrages tidligt, og hvor-

dan, hvornår og hvor meget eventuelle netværksressourceper-

soner i kommunen skal inddrages i arbejdet.

Behov for klare rammer omkring økonomien

Ledere og medarbejdere i flere kommuner oplever også, at det

kan være svært at navigere i de fleksible rammer, der er om-

kring de økonomiske forhold for netværksplejefamilierne –

hvordan sørger kommunen for, at netværksplejefamilierne bli-

ver holdt udgiftsneutrale, og hvad er der mulighed for at bevil-

lige?

Netværksplejefamilierne kan søge om at få bevilliget alle mu-

lige ting i relation til barnets anbringelse, modsat de generelt

godkendte plejefamilier. Rådgiverne oplever derfor, at det er

vigtigt, at de har en god forståelse for, hvad der er muligt

økonomisk i anbringelser i netværksplejefamilierne, fordi det

er anderledes end de generelt godkendte plejefamilier, hvor

der er mere faste rammer i forhold til økonomien. Enkelte

nævner, at de ønsker mere faste rammer, der ikke lægger op

til så stor fortolkningsfrihed, som det er tilfældet i dag. Andre

ønsker, at der afsættes et fast beløb til hver enkelt netværks-

plejefamilie, som kommunen løbende kan bevillige fra, uden at

der skal ansøges og forhandles om det. En medarbejder for-

tæller, at hun ser, at der kunne være en fordel ved at have en

fast pulje penge til hver netværksplejefamilie:

”At man har besluttet, at de her netværksplejefamilier ko-

ster 50.000 kr., for det gør alle andre også. At de så nogle

gange ikke gør det, det bliver man bare glad for. Hvis pen-

gene bare fik lov til at stå i husholdningsregnskabet, til når

der så var noget.”

(Familieplejekonsulent)

VEDERLAG TIL

GENERELT GOD-

KENDTE PLEJE-

FAMILIER

Generelt god-

kendte plejefami-

lier honoreres for

plejeopgaven med

plejevederlag og

får derudover

dækket udgifterne

til barnets ophold i

hjemmet.

Plejevederlagets

størrelse afhæn-

ger af en række

forhold, herunder

barnets vanske-

ligheder og behov

for støtte, samt

plejefamiliens res-

sourcer og kvalifi-

kationer i forhold

til at løse plejeop-

gaven.

DER SKAL SÆTTES RESSOURCER AF TIL AT AR-

BEJDE MED ANBRINGELSER I NETVÆRKET

Medarbejdere i flere af kommunerne beskriver, som også tidli-

gere nævnt, at de bruger flere ressourcer på netværksplejefa-

milierne end de gør på andre plejefamilier. Det drejer sig ek-

sempelvis om ekstra supervision, afklaring af spørgsmål og

sparring. De oplever, at de skal følge tæt op med netværksple-

jefamilierne, for at sikre, at anbringelsen lykkes, og det kan

være på bekostning af tid til de generelt godkendte plejefami-

lier i kommunen. Hvis området skal styrkes peger de derfor

på, at der er behov for at der afsættes flere ressourcer til ar-

bejdet med netværksplejefamilierne:

”Jeg bruger væsentlig flere ressourcer på at supervisere en

netværksplejefamilie. Så hvis vi får rigtig mange af dem, så

tænker jeg da, at vi skal have nogle flere ressourcer ind i

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

”Så hvis vi skal fortsætte

en stigning i netværks-

plejefamilierne, så skal vi

også kunne støtte dem

noget bedre.”

vores afsnit. For der er da nogle af mine almindelige pleje-

familier, hvor jeg så tænker, de må få et besøg mindre,

fordi nu skal jeg igen ud til faster. For jeg har altså nogen,

hvor jeg virkelig skal være på, på en anden måde. Så hvis

vi skal fortsætte en stigning i netværksplejefamilierne, så

skal vi også kunne støtte dem noget bedre. For det er afgø-

rende for, om vi får det til at lykkes, at vi er derude, og at

vi passer dem.”

(Familieplejekonsulent)

Medarbejdere beskriver, at de oplever, som nævnt i kapitel 3,

at det er vigtigt for arbejdet med netværksplejefamilierne, at

der er et tæt samarbejde mellem kommune, netværksplejefa-

milie og biologisk familie. Medarbejderne beskriver, at hvis der

sættes flere ressourcer af til at arbejde med netværk, ville

samarbejdet internt mellem rådgiver og konsulent blive styr-

ket. Det ville komme netværksplejefamilierne til gode, fordi

der typisk i sagerne, er mange forhold, der skal på plads og

drøftes. Kommunerne beskriver, at der, med flere ressourcer

til området, også ville være mulighed for, at rådgivere i højere

grad kunne tage med konsulenten på møder i netværksplejefa-

milien, hvilket kan give netværksplejefamilien en tryghed.

Kommunerne skal være bedre til at afdække netværket

Ledere og medarbejder i flere af de kommuner, der ikke har

netværksressourcepersoner tilknyttet, oplever et behov for at

netværket bliver afdækket bedre, hvis området skal styrkes.

De peger på, at de har brug for hjælp til at afdække netværk,

så der sikres en vis kvalitet i afdækningen. I forlængelse heraf

beskriver nogen, at de har behov for mere tid til at afdække,

og at kunne inddrage en specialist på området, da afdæknin-

gen i forbindelse med tidspres ikke får den nødvendige tid og

opmærksomhed. Andre beskriver, at de har brug for metoder

eller redskaber til at afdække netværket grundigt og tidligt i

processen og også metoder til at afdække det netværk, der

ikke er nærmeste familie til barnet. Flere medarbejdere peger

også på, at det er vigtigt, at netværket bliver afdækket lø-

bende, så man ikke udelukker netværk, der opstår hen ad ve-

jen, eller noget, der i en tidligere afdækning ikke var relevant,

men som efterfølgende har udviklet sig og er blevet relevant.

”Jeg tror også, man måske engang har afdækket netværket

for 5-6 år siden, hvor der ikke var noget netværk, og så

tænker man, at det er det samme, når barnet skal anbrin-

ges. Barnet kan godt, når det bliver lidt ældre, have nogle

betydningsfulde voksne, hvor man kunne have fokus på

dem.”

(Rådgiver)

BEDRE AFDÆK-

NING AF NET-

VÆRK KRÆVER

MERE TID

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

NETVÆRKET SKAL ANERKENDES BEDRE

Kommunerne oplever, at der er behov for, at der bliver kigget

på, hvordan man kan anerkende netværksplejefamilierne for

deres indsats. En medarbejder oplever i den forbindelse, at det

er ekstra vigtigt, at netværksplejefamilierne får bevilliget den

supplerende støtte, som de oplever at have behov for:

”Jeg tænker det er vigtigt, at man lytter til, hvad er det net-

værksplejefamilien har brug for. For de gør lidt mere end en

almindelig plejefamilie, fordi de tager det her barn ind uden

at få løn for det. Så hvis der er noget, de har brug for, så er

vi også nødt til at lytte til dem og give dem det. Det er me-

get afgørende for, at vi kan samarbejde og ikke bare har

placeret et barn og siger: ’Vær så god, nu er det jeres pro-

blem, men I kan ikke få penge for det.’”

(Rådgiver)

En medarbejder i en anden kommune synes, at der skal være

bedre mulighed for kompensation til netværksplejefamilierne. I

den forbindelse beskriver hun en sag, hvor netværksplejemor

har et barn anbragt, der har svære udfordringer, som gør det

svært for hende at leve op til aktiveringsreglerne for, at hun

kan få den overførselsindkomst, hun fik, da anbringelsen blev

sat i værk. Her oplever rådgiver, at de forskellige krav til net-

værksplejemor støder sammen, og rådgiver efterspørger en

lønlignende kompensation som erstatning for at skulle stå til

rådighed for arbejdsmarkedet.

”Det er da helt sikkert, at det ville gøre det nemmere, hvis

det var sådan, at man på en måde blev kompenseret. For

hvis man skal have både fuldtidsarbejde og være plejefami-

lie for et sårbart barn, der måske har nogle iboende vanske-

ligheder, det kan være noget af en opgave.”

(Rådgiver)

En medarbejder fra samme kommune følger op:

”Det kunne være på deltid, at man kunne gå nogle timer

ned i arbejde, og så ikke skulle miste en indtægt. For det er

også noget, der påvirker pension og efterløn. Så der er et

regnestykke, der ikke helt går op.”

(Familieplejekonsulent)

Nogle kommuner nævner også, at hvis netværket, ud over

barnets slægt, skal bringes mere på banen i forhold til at blive

netværksplejefamilie, kan det være nødvendigt at tænke afløn-

ning ind i netværksplejefamilierne, da dette netværk ikke har

samme emotionelle relation til barnet.

DER SKAL VÆRE

MULIGHED FOR

KOMPENSATION

AF NETVÆRKET

TABT ARBEJDS-

FORTJENESTE

Kommunerne har i

særlige tilfælde

mulighed for at

udbetale tabt ar-

bejdsfortjeneste til

netværksplejefa-

milier, jf. service-

lovens § 66 b, stk.

4, når hensynet til

barnet konkret

betyder, at net-

værksplejeforæl-

drene ikke har

mulighed for at

passe deres al-

mindelige arbejde

eller må gå ned i

arbejdstid. Dette

gælder også i til-

fælde, hvor en

netværksplejefor-

ælder modtager

en overførselsind-

komst.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

NETVÆRKET SKAL INDDRAGES TIDLIGERE

Ledere og medarbejdere i flere af kommunerne peger på, at de

skal afdække og inddrage netværket tidligere end det er tilfæl-

det i dag, hvis anbringelserne i netværket i højere grad skal

være en mulighed. De oplever, at det er for sent, når netvær-

ket først afdækkes i dybden, når der er truffet afgørelse om

anbringelse. I stedet ser de, at det kunne være givtigt at af-

dække netværket grundigt eksempelvis i det team, hvor en

underretning kommer ind eller allerede fra sagsbehandleren

påbegynder den børnefaglige undersøgelse. Når netværket

inddrages senere i processen, eller når først sagen i nogle til-

fælde overgår til et anbringelsesteam, vurderer kommunerne,

at det bliver sværere at få netværket med på ideen om at blive

netværksplejefamilie, fordi de ikke har fulgt situationen om-

kring barnet og dermed ikke er forberedt på at blive inddraget.

Det gør en netværksanbringelse mindre voldsom for netvær-

ket, hvis de allerede er inddraget på forhånd. Det bliver også

nemmere for netværket selv at byde sig til, hvis kommunen

tidligt i sagen er i dialog med netværket og inddrager dem i

løsningerne omkring barnet:

”Det handler om, at man får startet tidligt på at afdække

netværket, og det er noget af det, som vi skal øve os på i

vores kommune – at det er helt ned i ’forebyggelse’ og må-

ske nede i ’vagten’, at man spørger, om man kan få afdæk-

ket det her netværk. Det skal ikke først være i sidste sta-

tion, som anbringelsesteamet jo faktisk er. Vi øver os rigtig

meget på, at det skal komme meget tidligere i processen.”

(Netværkskonsulent)

Anbringelse som forebyggelse

Flere af kommunerne peger i forlængelse heraf på, at de ople-

ver, at netværksanbringelserne lykkes bedst, når kommunen

anser anbringelse som forebyggelse. En leder beskriver det så-

dan:

”Jeg synes, at de sager der fungerer er, hvor vi egentlig får

netværksanbringelsen som en forebyggelsessag. Altså så

netværksplejefamilierne får forskellige former for forebyg-

gelse og støtteforanstaltninger ind, og vi har tid til at lade

dem virke.”

(Afdelingsleder for familiecentret)

I den forbindelse fortæller kommunerne, at de oplever generelt

at anbringe børn i en senere alder, end tidligere, som en sidste

foranstaltningsmulighed i slutningen af en lang række forebyg-

gelsesindsatser. De oplever, at hvis man skal lykkes med at

anbringe flere børn i netværksplejefamilier, er det nødvendigt

at anbringe børnene tidligere, end det er tilfældet i dag, da

børnene ellers i mange tilfælde vil have behov for mere støtte,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

end hvad netværket kan tilbyde - selv i kombination med sup-

plerende støtte:

”Jeg synes, vi skulle starte med at anbringe meget tidligere.

At vi allerede i det forebyggende arbejde, kaldte ind til SOS-

møde eller familierådslagning, og at netværksanbringelse

faktisk var en mulighed, hvor vi kunne sige: ’Skulle vi ikke

anbringe barnet til en start ude ved det her netværk, og så

ser vi, hvornår vi kan få ham hjem igen. For at få hjulpet

dig, mor, hjulpet dig, far.’. Meget tidligere lave de anbrin-

gelser. For, for mig at se, så har vi nogle rigtig svære børn,

når vi når dertil, at de bliver anbragt, og så er det, at det

begynder at blive svært med netværksanbringelser.”

(Faglig

koordinator i familieplejen)

En anden medarbejder i samme kommune følger op:

”Det kan blive meget trist det her med, at man kan få

børnene i anbringelser, hvor der egentlig sidder nogle rigtig

velkvalificerede netværksplejefamilier, som har et kæmpe

drive i forhold til gerne at ville hjælpe de her børn. Men at

børnene simpelthen har så irreversible skader i deres hjerne

på grund af de opvækstbetingelser, de har haft, og den al-

der de har fået.”

(Rådgiver)

Kommunerne peger på, at hvis man anbringer børnene tidli-

gere, har kommunen bedre mulighed for at hjælpe de biologi-

ske forældre med intensive støtteforanstaltninger, så barnet

kan hjemgives igen. For når børnene er omkring pre-teenage-

alderen, før de bliver anbragt, oplever kommunerne, at de har

så store udfordringer i skolen, med deres adfærd og følelsesliv,

at det kan være svært at skabe en situation, hvor barnet kom-

mer i trivsel og udvikler sig som sine jævnaldrende.

”For, for mig at se, så

har vi nogle rigtig svære

børn, når vi når dertil, at

de bliver anbragt, og så

er det, at det begynder

at blive svært med net-

værksanbringelser.”

BEFOLKNINGEN SKAL VIDE, AT NETVÆRKSAN-

BRINGELSER ER EN MULIGHED

VIDEN OM NET-

VÆRKSPLEJE

SKAL SPREDES

MERE

Enkelte kommuner beskriver, at de oplever, at den generelle

befolkning ikke altid er klar over, at det er en mulighed at blive

netværksplejefamilie:

”Der er mange, der slet ikke ved, hvad det handler om. Det

er ikke noget, man hører om. Hvis jeg fortæller om mit ar-

bejde, jamen så siger de: ’Kan man det?’. Og ja, det kan

man.”

(Rådgiver)

De fortæller i den forbindelse, at kommunerne med fordel på

den ene eller anden måde kan gøre opmærksom på mulighe-

den.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

BILAG 1

Metode

I dette kapitel beskriver vi de primære datakilder og metoder,

vi har anvendt i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater er

baseret på to ekspertinterviews, samt interviews med ledere

og medarbejdere i ti kommuner. Interviewene er foretaget i

perioden september - november 2021.

TO KVALITATIVE EKSPERTINTERVIEWS

I undersøgelsen har vi indledningsvist lavet to ekspertinter-

views. Ekspertinterviewene er afholdt før interviewene i kom-

munerne, og har haft til formål at give indblik i central viden

inden for området for anbringelser i netværksplejefamilier,

herunder hvordan kommunerne arbejder med anbringelser i

netværksplejefamilier. Ekspertinterviewene har også haft til

formål at identificere kommuner, som har positive erfaringer

med brug af netværksplejefamilier.

Hvem har vi interviewet?

Vi har gennemført et interview med en medarbejder fra Social-

styrelsen. Medarbejderen har viden på plejefamilieområdet og

er blandt andet tovholder for et netværk af kommunale medar-

bejdere, der arbejder med plejefamilieområdet. Vi har også

gennemført et interview med en medarbejder fra Københavns

Professionshøjskole og en medarbejder fra en kommune;

begge personer har indgående viden om anbringelser i net-

værksplejefamilier fra henholdsvis forskning og fra praksiserfa-

ring. Eksperterne er udvalgt på grund af deres faglige kend-

skab til området for netværksplejefamilier.

Gennemførsel af interview

Vi har foretaget interviewene i henholdsvis Socialstyrelsen og

på Københavns Professionshøjskole. Temaerne i interviewene

har været kendetegn ved netværksplejefamilier, kommuners

erfaring med at anbringe børn og unge i netværksplejefamilier,

muligheder og barrierer ved at anbringe børn og unge i net-

værksplejefamilier og input til hvilke kommuner, der har gode

erfaringer på området eller arbejder på en særlig måde.

Behandling af interview

Interviewene er blevet optaget og er derefter blevet transskri-

beret. Ekspertinterviewene er brugt som baggrundsviden for

rapportens udarbejdelse. De er derfor ikke kodet og benyttes

ikke direkte i rapporten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

KVALITATIVE INTERVIEWS MED LEDERE OG

MEDARBEJDERE I TI KOMMUNER

I undersøgelsen har vi gennemført gruppeinterview med ledere

og medarbejdere i ti kommuner, svarende til 20 interviews.

Det vil sige to interviews i hver af de medvirkende kommuner

– ét lederinterview og ét medarbejderinterview.

Udvælgelse af kommuner

Vi har udvalgt de ti kommuner på baggrund af opgørelser over

kommunernes andele af børn, der er anbragt i netværkspleje-

familier. Vi har inkluderet fire kommuner, som har en lavere

andel af børn i netværksanbringelser i forhold til landsgennem-

snittet, og seks kommuner, som har en højere andel. Vi har in-

kluderet flest kommuner med en høj andel med en forventning

om, at disse kommuner i højere grad har gode erfaringer med

at anbringe børn og unge i netværksplejefamilier og med

håndtering af eventuelle barrierer i arbejdet. Mens forventnin-

gen til kommunerne med en lavere andel af børn, der er an-

bragt i netværksplejefamilier, var, at de kan bidrage med vi-

den om særligt udfordringer og barrierer.

Derudover har vi udvalgt kommunerne på baggrund af viden

fra ekspertinterviewene om hvilke kommuner, der har eller

kunne have gode erfaringer på området.

Enkelte kommuner har vi udvalgt, fordi de også har en stor an-

del af sociale børnesager.

Endeligt har vi udvalgt kommunerne på baggrund af, at de for-

deler sig over alle landets regioner og at de varierer i kommu-

nestørrelse.

Identificering af relevante kommuner

Til at identificere kommuner med henholdsvis høj og lav andel

børn, der er anbragt i netværksplejefamilier, har vi brugt tal

fra Danmarks Statistik, som Analysekontoret i Social- og Æl-

dreministeriet har leveret til Ankestyrelsen til brug for under-

søgelsen

. Social- og Ældreministeriet har også leveret tal over

kommuner med en høj andel sociale børnesager

. Vi har sam-

menholdt disse oplysninger med eksperternes viden om kom-

munernes erfaringer, samt geografisk fordeling og kommune-

størrelse.

Udvælgelse af interviewpersoner

Der er tale om tal fra Danmarks Statistiks ’Statistikbanken’: Anbragte børn og unge

pr. 31. december 2020 efter administrationskommune, tid og anbringelsessted.

Beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

I udvælgelsen af interviewpersoner har vi taget kontakt til fag-

lige ledere eller medarbejdere i de ti udvalgte kommuner. Vi

har taget enten telefonisk kontakt eller kontakt via e-mail og

fået en kontaktperson i kommunerne, som vi har aftalt inter-

viewene med.

Til lederinterviewene har kontaktpersonen hjulpet med at ud-

vælge ledere eller teamkoordinatorer for relevante afdelinger,

herunder ledere for rådgiverne på området og ledere for kon-

sulenterne på området.

Til medarbejderinterviewene har kontaktpersonen hjulpet med

at udvælge relevante rådgivere, familieplejekonsulenter og

eventuelle øvrige medarbejdere på anbringelsesområdet til at

deltage i interview. Kriteriet for deltagelse i interview har væ-

ret, at medarbejderne arbejder med anbringelsessager og sa-

ger, hvor børn eller unge er anbragt i netværket. Herudover

har vi efterspurgt medarbejdere, som har erfaring med alle

dele af en proces for anbringelse af et barn eller en ung i net-

værket – herunder arbejde med afdækning af netværk, inddra-

gelse af netværk og godkendelse af netværk.

Temaer i leder- og medarbejderinterview

Temaerne i interviewene har været organisering og arbejds-

gange i forhold til anbringelser i netværksplejefamilier, kende-

tegn ved netværkspleje i kommunerne, best practice-erfarin-

ger, barrierer i arbejdet, og hvordan ledere og medarbejdere

ser, at området eventuelt kan styrkes fremadrettet.

Medarbejderinterviewene har særligt fokus på medarbejdernes

praksiserfaringer og eksempler herfra. Lederinterviewene om-

handler i højere grad organiseringen i kommunen, og det le-

delsesmæssige fokus og de strategier, som eventuelt har be-

tydning for den enkelte kommunes arbejde på området.

Enkeltinterview og fokusgruppeinterview

Nogle af interviewene er foretaget som gruppeinterview, mens

andre er foretaget som enkeltinterview. Om interviewet har

været enkelt- eller gruppeinterview har været afhængig af,

hvilke ledere og medarbejdere vores kontaktperson i kommu-

nen har fundet relevant at have med på baggrund af vores ud-

vælgelseskriterier. Syv af lederinterviewene har været enkelt-

interview. I de tre lederinterview, der har været gruppeinter-

view, har der været mellem to og tre deltagere. Ni af medar-

bejderinterviewene har været gruppeinterview med mellem to

og fem medarbejdere.

Af praktiske årsager er det forskelligt fra interview til inter-

view, om interviewene er foretaget hos kommunerne eller via

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, i hvilken grad børn og unge bliver anbragt i familiens netværk

en Skype-forbindelse. Fem lederinterviews og tre medarbej-

derinterviews er gennemført som Skype-interview. De reste-

rende interviews er foretaget hos kommunerne.

Behandling af interview

Interviewene er optaget og er derefter blevet transskriberet.

Interviewtransskriptionerne har gennemgået en systematisk

kodning med afsæt i et kodetræ, der bygger på projektbeskri-

velsen, temaer og spørgsmål fra interviewguides, samt analy-

setemaer der er opstået i og på tværs af interviewene.

Citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer fra

specifikke interviews har været sendt i faktuel høring hos de

pågældende ledere og medarbejdere i kommunerne. Det frem-

går ikke i rapporten, fra hvilken kommune citaterne eller poin-

terne er taget.