SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 520: MFU spm. om, hvorfor Spanien og Rumænien må skelne mellem drikkevarer, der i produktionen har fået tilsat/ikke har fået tilsat sukker, hvis Danmark ikke tilsvarende må skelne mellem varer, der i produktionsfasen er blev udsat for sprøjtegifte/ikke udsat for sprøjtegifte m.v.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

10. oktober 2025

J.nr. 2025 - 6310

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 520 af 15. september 2025 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Franciska Rosenkilde (ALT).

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 520: MFU spm. om, hvorfor Spanien og Rumænien må skelne mellem drikkevarer, der i produktionen har fået tilsat/ikke har fået tilsat sukker, hvis Danmark ikke tilsvarende må skelne mellem varer, der i produktionsfasen er blev udsat for sprøjtegifte/ikke udsat for sprøjtegifte m.v.

Spørgsmål

Af Skatteministeriets analyse af differentieret moms fra 2024 fremgår det, at Spanien og

Rumænien har nedsat/differentieret moms på fødevarer, herunder drikkevarer, men at

drikkevarer med tilsat sukker ikke er omfattet. Vil ministeren redegøre for, hvordan det er

muligt for Spanien og Rumænien indenfor EU-reglerne at skelne mellem drikkevarer, der

i produktionen er blevet tilsat sukker og drikkevarer, som ikke har fået tilsat sukker i pro-

duktionen? Vil ministeren forklare, om han deler sin forgængers opfattelse af, at man ikke

kan indføre nedsat moms alene på økologiske varer, ”da dette vil medføre en forskelsbe-

handling på baggrund af

produktionsformen og ikke selve varen”, jf. MOF alm. del

- svar

på spørgsmål nr. 186 (2022-23, 2. samling)? Og vil ministeren redegøre for, hvorfor Spa-

nien og Rumænien må skelne mellem drikkevarer, der i produktionen har fået tilsat/ikke

har fået tilsat sukker, hvis Danmark ikke tilsvarende må skelne mellem varer, der i pro-

duktionsfasen er blev udsat for sprøjtegifte/ikke udsat for sprøjtegifte?

Svar

Som udgangspunkt anvendes der samme momssats for alle leveringer af varer og ydelser.

EU’s momsdirektiv giver

imidlertid adgang til at anvende nedsatte satser. De nedsatte sat-

ser kan kun anvendes på de varer og ydelser, der er omfattet af bilag III til momsdirekti-

vet.

Det er det enkelte medlemsland, der selv fastsætter mere præcist hvilke typer af varer og

ydelser inden for en kategori i bilaget, de vil anvende den nedsatte sats på, men medlems-

landet skal sikre, at EU-retten overholdes.

Hvis den nedsatte sats kun anvendes på visse varer eller ydelser i en kategori, skal med-

lemslandet fx overholde princippet om afgiftsneutralitet. Dette princip er til hinder for, at

substituérbare varer behandles momsmæssigt forskelligt.

Ifølge fast retspraksis skal der ved afgørelsen af, om varer eller tjenesteydelser er substitu-

érbare, fortrinsvis tages hensyn til gennemsnitsforbrugerens synspunkt. En differentieret

sats må således ikke være egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugerens valg mellem to

substituérbare varer.

Som eksempel kan nævnes, at økologiske og konventionelt producerede tomater for en

gennemsnitsforbruger typisk vil være substituérbare og således kunne afløse hinanden.

Det vil derfor være i strid med princippet om afgiftsneutralitet at behandle dem moms-

mæssigt forskelligt.

Jeg kan ikke udtale mig om andre EU-landes reglers forenelighed med EU-retten. Det vil

i sidste ende være op til EU-Domstolen at vurdere, hvorvidt et medlemslands nedsatte

sats er forenelig med EU-retten.

Side 2 af 2