SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 519: MFU spm. om at redegøre for mulighederne for – og de statslige provenumæssige konsekvenser af – at indføre en ordning, hvor lønindtægter ved ekstraarbejde ud over en fuldtidsnorm på 37 timer om ugen beskattes med halv sats

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

8. oktober 2025

J.nr. 2025 - 6240

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 519 af 15. september 2025 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Morten Messerschmidt (DF).

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 519: MFU spm. om at redegøre for mulighederne for – og de statslige provenumæssige konsekvenser af – at indføre en ordning, hvor lønindtægter ved ekstraarbejde ud over en fuldtidsnorm på 37 timer om ugen beskattes med halv sats

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for mulighederne for

–

og de statslige provenumæssige konse-

kvenser af

–

at indføre en ordning, hvor lønindtægter ved ekstraarbejde ud over en fuld-

tidsnorm på 37 timer om ugen beskattes med halv sats, med henblik på at styrke tilskyn-

delsen til at tage ekstra vagter og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft i bl.a. pleje- og

omsorgssektoren?

Svar

Den personlige indkomstbeskatning er primært baseret på indkomstens størrelse

. Skatte-

systemet er progressivt, idet den marginale skattesats øges i takt med indkomsten. Det be-

tyder, at to personer med samme årsindkomst beskattes nogenlunde ens, selvom den ene

har arbejdet mange timer med en relativ lav timeløn, og den anden har arbejdet færre ti-

mer med en højere timeløn.

Et skattesystem, hvor arbejdstiden indgår som parameter for fastsættelsen af skattebeta-

lingen, vil være til gavn for personer med relativt lave timelønninger og mange arbejdsti-

mer. Et sådant skattesystem vil øge incitamentet til at gå fra deltid til heltid. Det forudsæt-

ter imidlertid, at arbejdstiden kan opgøres retvisende, hvilket er forbundet med en række

udfordringer, som gør det vanskeligt at indrette skattesystemet, så det hensigtsmæssigt

kan understøtte forslaget.

For lønmodtagere indeholder administrative registre i dag oplysninger om antal løntimer

pr. uge, måned eller pr. indberetning. Disse er dog ofte baseret på den formelle arbejdstid,

mens overarbejde ikke fremgår. For selvstændige er der kun oplysninger om løntimer i de

tilfælde, hvor en erhvervsdrivende er ansat i egen virksomhed. Det betyder, at der ikke

findes oplysninger om beskæftigelsesomfanget for fx selvstændige omfattet af virksom-

hedsordningen eller selvstændige uden for ordning. Ligeledes vil personer, der har et del-

tidsjob og samtidig arbejder delvist som selvstændige, i registrene fremstå med et lavt

timeantal.

Tilgængelige oplysninger om arbejdstiden kan derfor ikke benyttes som grundlag for be-

skatning. Af samme grund er der ikke skønnet over de provenumæssige konsekvenser af

en lavere beskatning for arbejde ud over 37 timer ugentligt.

Hvis arbejdstiden skal indgå i beskatningsreglerne for lønmodtagere, skal der ske en cen-

tral indberetning af den faktiske arbejdstid for alle skattepligtige. I mange tilfælde vil ar-

bejdsgiver og lønmodtager imidlertid have en fælles interesse i at indberette mange ar-

bejdstimer til lav løn for derved at reducere skattebetalingen. Det gælder også for selv-

stændige.

Der indgår også andre elementer (fx alder, bopælskommune og forsørgerpligt).

Side 2 af 2