SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om at opstille eksempler, der illustrerer den økonomiske fordelagtighed for husholdningerne ved at investere i forskellige former for VE (solceller, vindmøller) samt varmepumper – givet den påtænkte nedsættelse af elafgiften?

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

3. oktober 2025

J.nr. 2025 - 6043

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 511 af 5. september 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om at opstille eksempler, der illustrerer den økonomiske fordelagtighed for husholdningerne ved at investere i forskellige former for VE (solceller, vindmøller) samt varmepumper – givet den påtænkte nedsættelse af elafgiften?

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af FFL26 torsdag den 4. septem-

ber 2025

–

evt. med bidrag fra klima-, energi- og forsyningsministeren

–

oplyse, hvilken

betydning nedsættelsen af elafgiften i 2 år har for husholdningernes økonomiske incita-

menter til at investere i solceller på taget?

Svar

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift ned til EU’s minimumssats på 0,8

øre pr.

kWh i 2026 og 2027. Det svarer til en lempelse på 71,9 øre pr. kWh (2026-priser, ekskl.

moms). Lempelsen skal ses i lyset af de stigende fødevarepriser og understøtter købekraf-

ten, så danskerne har et større rådighedsbeløb, når de handler i supermarkedet.

Ejere af anlæg, der producerer sol- og vindenergi, kan med gældende regler opnå afgifts-

fritagelse for egetforbrug af deres produktion af el. Det opnås gennem tilslutning til enten

års-, time-, eller øjebliksbaseret nettoafregningsordning, hvor nye anlæg kan tilslutte sig

sidstnævnte.

Grundet afgiften på elforbrug fra det almindelige elnet indebærer afgiftsfritagelsen for

egetforbrug et implicit afgiftstilskud til husholdningers anlæg, hvor der sker egetforbrug.

Det afspejler, at egetforbruget i udgangspunkt vil træde i stedet for el fra elnettet. Fx

kommercielle sol- og vindanlæg, hvor den producerede el leveres gennem elnettet, opnår

ikke det implicitte afgiftstilskud.

Et typisk nytilsluttet solcelleanlæg for et parcelhus skønnes med væsentlig usikkerhed i

gennemsnit at kunne opnå afgiftsfritagelse for omtrent 2.000 kWh egetforbrug om året.

Ved elafgiften i 2025 på 72 øre pr. kWh (ekskl. moms) har afgiftsfritagelse for et sådant

egetforbrug en implicit værdi på ca. 1.800 kr. inkl. moms årligt. Nedsættelsen af elafgiften

påvirker ikke afgiftsfritagelsen men indebærer, at den implicitte værdi heraf bliver ca. 20

kr. i 2026 og 2027. Det bemærkes, at en husholdnings samlede økonomi ved at opsætte et

solcelleanlæg i høj grad af afgøres de langsigtede rammer, hvor også omkostninger til an-

lægget, elpriser og eltariffer er centrale faktorer.

Elopvarmede husstande (inkl. varmepumpe) opnår med gældende regler lav elafgift på 0,8

øre pr. kWh (ekskl. moms) for elforbrug over 4.000 kWh årligt. Nedsættelsen af elafgiften

påvirker dermed i udgangspunkt ikke incitamentet til opvarmning med varmepumpe, når

det lægges til grund at elforbruget uden varmepumpen omtrent svarer til grænsen på

4.000 kWh. For disse husstande er der med gældende regler samtidig ikke et nævnevær-

digt afgiftstilskud til at opsætte et solcelleanlæg, hvilket afspejler, at et egetforbrug fra sol-

celler i udgangspunkt vil træde i stedet for elforbrug med den lave elafgift på 0,8 øre pr.

kWh, når elforbruget inklusive elvarme overstiger 4.000 kWh.

Elbilejere kan med refusionsordningen allerede få lav elafgift af el til bilopladning. Ned-

sættelsen af elafgiften påvirker dermed i udgangspunkt ikke incitamentet til at anskaffe en

elbil. Samtidig bemærkes, at den tidligere skatteminister har annonceret en tilpasning af

ordningen, så adgangen til refusion ikke påvirkes af hvorvidt elbilejeren har solceller. Før

Side 2 af 3

nedsættelsen af elafgiften kan afgiftsfritagelsen for egetforbrug derved indebære et vist

implicit afgiftstilskud til solcelleanlæg også for en elbilejer.

Afslutningsvis bemærkes, at udledning af CO

fra elproduktion reguleres ved CO

-afgift

samt ETS-kvoter (for kvoteomfattede værker), og der er afgifter på udledning af svovl og

NOx. Denne regulering skaber generelt incitament til, at elproduktionen i Danmark er

baseret på vedvarende energi (VE). Samtidig vurderes der ikke at være direkte eksterne

omkostninger (dvs. negative eksternaliteter) ved elforbrug, som i et samfundsøkonomisk

perspektiv vil begrunde særskilt afgift på elforbruget.

Side 3 af 3