Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3074524_0001.png
1. oktober 2025
J.nr. 2025 - 6121
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 509 af 3. september 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Mads Prisum
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om at kommentere de af chefkonsulent og skatteekspert hos BDO, Henning Boye Hansen, anførte bemærkninger i artiklen Hvorfor skal boligejere betale ny skat? Svaret gør skatteekspert nærmest rasende, Nordjyske, den 29. august 2025
3074524_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere de af chefkonsulent og skatteekspert hos BDO, Henning
Boye Hansen, anførte bemærkninger i artiklen ”Hvorfor skal
boligejere betale ny skat?
Svaret gør skatteekspert ”nærmest rasende””, Nordjyske, den 29. august 2025?
Svar
Henning Boye Hansen oplyser i artiklen i Nordjyske, at hans opfattelse er, at langt de fle-
ste fællesarealer ikke har en værdi, da de ikke kan handles og dermed ikke har en handels-
værdi. Derfor mener Henning Boye, at det ikke giver mening, at der skal betales ejen-
domsskat. Henning Boye anfører, at dette understøttes af, at stort set ingen grundejerfor-
eninger har betalt for at overtage ejerskabet af deres fællesarealer.
Jeg har som ny skatteminister fuld forståelse for, at overgangen til det nye ejendomsvur-
derings- og beskatningssystem giver anledning til mange spørgsmål. Jeg ser derfor frem til
mine kommende drøftelser med forligskredsen på ejendomsområdet. Her forventer jeg,
at de problemstillinger, som er blevet rejst vedrørende fællesarealer, vil indgå.
Side 2 af 2