SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 267 og give en status for, hvor mange der på nuværende tidspunkt har ansøgt om realisationsbeskatning, jf. L 28

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

10. oktober 2025

J.nr. 2025 - 6003

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 507 af 3. september 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 267 og give en status for, hvor mange der på nuværende tidspunkt har ansøgt om realisationsbeskatning, jf. L 28

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 267 og give en status for,

hvor mange der på nuværende tidspunkt har ansøgt om realisationsbeskatning, jf. L 28,

og hvor stort et provenutab der vil følge heraf? Der ønskes desuden et opdateret skøn for

det samlede provenutab (det blev i ændringsforslaget til L 28 oplyst til 195 mio. kr.) for-

bundet med adgangen til at vælge realisationsbeskatning ved børsnoteringer gennemført

før lovens ikrafttrædelse samt et opdateret skøn over den administrative opgave hermed (i

ændringsforslaget oplyst til ca. 43 mio. svarende til 54 årsværk)?

Svar

Med

Aftale om Iværksætterpakken

(juni 2024) blev det besluttet at give selskaber mulighed

for at vælge beskatning efter realisationsprincippet af nynoterede porteføljeaktier i en pe-

riode på syv år efter en børsnotering. Det indebærer et mindreprovenu for det offentlige,

som blev skønnet til at udgøre en årlig varig virkning på ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd fsva. den fremadrettede virkning.

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget

blev det yderligere besluttet at give sel-

skaber mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft for børsno-

teringer fra den 1. januar 2015 og frem. Det vil sige, at selskaberne kan anmode om gen-

optagelse af beskatningen i en periode på syv år af deres investeringer i porteføljeaktier,

som er børsnoteret for første gang den 1. januar 2015 eller senere. Det blev med betydelig

usikkerhed skønnet at medføre udgifter på ca. 200 mio. kr. for det offentlige til tilbagebe-

taling af skatter mv. fsva. den bagudrettede virkning.

Ansøgningsfristen for at ansøge om genoptagelse ifm. muligheden for realisationsbeskat-

ning af noterede porteføljeaktier er udløbet per 1. juli 2025. Skattestyrelsen har oplyst, at

der er 133 selskabsinvestorer, der har ansøgt om realisationsbeskatning, hvoraf der pr. 6.

oktober 2025 er truffet afgørelser vedrørende 17 selskabsinvestorer. Som følge af disse

afgørelser er der pr. 6. oktober 2025 opgjort et samlet beløb på 1.980 mio. kr., som skal

udbetales. Heraf udgør skatten ca. 1.507 mio. kr., rentebeløbet ca. 474 mio. kr. og godtgø-

relsen ca. 2,5 mio. kr. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at de på baggrund af de mod-

tagne ansøgninger forventer et samlet ressourceforbrug til behandlingen af sagerne på ca.

ti årsværk svarende til ca. 8,3 mio. kr.

På baggrund af oplysningerne fra Skattestyrelsen står det dermed allerede klart, at antallet

af ansøgere er betydeligt lavere end de 780, der blev lagt til grund ifm. lovbehandlingen,

men det beløb, der skal udbetales, er betydeligt større end forudsat.

Det hidtil opgjorte beløb på ca. 2 mia. kr. må forventes at stige i takt med, at flere ansøg-

ninger færdigbehandles. Det forventes dog ikke, at de resterende ansøgninger vil vedrøre

tilsvarende beløbsstørrelser som dem, der er færdigbehandlet. Det skal ses i lyset af, at de

ca. 2 mia. kr. i vid udstrækning kan henføres til en enkelt ekstraordinær ansøgning.

Muligheden for at vælge realisationsbeskatning, herunder for at anmode om genoptagelse følger af lov nr. 1691 (L 28 -

Udmøntning af dele af

Aftale om Iværksætterpakken).

Side 2 af 3

Det er endnu ikke muligt at opgøre det samlede beløb, der potentielt vil skulle udbetales

på baggrund af de 133 ansøgninger. Det skyldes, at der ansøges om genoptagelse af flere

års skatteansættelser, og altså ikke om udbetaling af specifikke beløb. Det samlede beløb

kan således først opgøres, når Skattestyrelsen har behandlet hver enkelt ansøgning, som

hver især udgør et krævende arbejde. Skattestyrelsen forventer, at der kan træffes afgørel-

ser i de resterende sager inden udgangen af 2026.

Det beløb, der i sidste ende vil blive udbetalt, er i vid udstrækning udtryk for en skatteud-

skydelse, hvormed det ikke svarer til den samlede provenuvirkning af at give selskaber

mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft. De tilbagebetalte

skatter bliver i udgangspunktet modsvaret af højere fremtidige skattebetalinger for de på-

gældende selskaber, ligesom eventuelle urealiserede avancer under alle omstændigheder

vil komme til beskatning senest syv år efter børsnoteringen. Rentebeløbet og godtgørel-

sen modsvares ikke af højere fremtidige skattebetalinger.

Samlet vil den varige provenuvirkning af at give realisationsbeskatning tilbage i tid være

væsentligt lavere end de beløb, der udbetales. Det konkrete mindreprovenu vil afhænge

af, hvor stor en andel af det udbetalte beløb der igen vil blive opkrævet i skat, fx når den

midlertidige periode med realisationsbeskatning udløber efter senest syv år. Ses der alene

på rentebeløbet og godtgørelsen af de 17 behandlede sager, der udgør ca. 474 mio. kr., vil

det isoleret set medføre et varigt mindreprovenu i størrelsesordenen ca. 3 mio. kr. om

året.

I overensstemmelse med normal praksis vil afvigelser ift. aftalegrundlaget blive håndteret

ifm. den almindelige økonomiske planlægning. Det samme gælder, når der foreligger en

opgørelse af det samlede beløb, der skal udbetales, som altså forventes at stige udover de

hidtil opgjorte 2 mia. kr.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for mig som skatteminister, at udbetalingerne bli-

ver markant højere end det skøn, Folketinget fik ifm. lovarbejdet. Jeg hæfter mig dog ved,

at der for hovedparten af udbetalingerne i udgangspunktet er tale om en udskydelse af be-

skatningstidspunktet. Udgangspunktet for den politiske aftale om tilbagevirkende kraft er

således ikke at fritage selskaberne for beskatning af deres indkomster fra nynoterede por-

teføljeaktier.

Side 3 af 3