Skatteudvalget
Christiansborg
25. september 2025
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 497 (Alm. del) af 28.
august 2025 stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at EU-Kommissionen med sit seneste budget-
forslag undergraver medlemsstaternes skattegrundlag ved at indføre egne EU-af-
gifter på eksempelvis tobaksprodukter og elektronisk affald? Der henvises til EU-
Kommissionens budgetforslag fra 15. juli 2025, der blandt andet omfatter ny egen
indtægtskilde, TEDOR (Tobacco Excise Duty Own Resource), hvor 15 pct. af
medlemsstaternes minimumsafgifter på tobaksvarer overføres direkte til EU’s
budget.
Svar
Kommissionen fremsatte d. 16. juli sit forslag til den kommende flerårige finan-
sielle ramme (MFF) for 2028-2034,
herunder et forslag til EU’s egne indtægter.
Kommissionen foreslår bl.a., at der indføres et bidrag baseret på 15 pct. af mæng-
den af forarbejdet tobak og tobaksrelaterede produkter, der overgår til forbrug i
medlemslandene. Bidraget beregnes ved at gange denne mængde med den mini-
mumssats, der gælder for hvert medlemsland i tobaksbeskatningsdirektivet, som
Kommissionen samtidig har foreslået revideret. Indtægten er ikke juridisk betinget
af, at det reviderede tobaksbeskatningsdirektiv vedtages.
Kommissionen foreslår ligeledes, at der indføres et bidrag på 2 euro pr. kg. ikke-
genanvendt elektronikaffald i medlemslandene. Satsen reguleres årligt på baggrund
af BNP-prisdeflatoren i EU. Forslaget baseres på statistik for elektronikaffald.
Forslagene til nye EU-indtægter baseret på tobaksbeskatning og elektronisk affald
vil ikke indebære nye skatter eller en reduktion af danske skatteindtægter, men vil
alene indebære nye bidrag fra medlemslandenes statskasser
til EU’s budget.
EU’s budget er indrettet således, at
der i et givet budgetår skal være balance mel-
lem indtægter og udgifter. Konkret medfører dette, at summen af indtægter skal
svare til de samlede betalingsbevillinger. Dette opfyldes ved, at Kommissionen
opkræver bidrag fra medlemslandene
baseret på deres andel af EU’s samlede
BNI,
svarende til differencen mellem de budgetterede udgifter og alle øvrige indtægter.
Nye egne indtægter ændrer således ikke på de samlede bidrag fra medlemslandene,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K