Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3070351_0001.png
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22-09-2025
J nr.
2025 - 4424
Akt-id
700143
Svar på SAU alm. del – spm. 495
Skatteudvalget har i brev af d. 27. august stillet mig følgende alm. del spørgsmål
495, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen
W. Frølund (LA).
Spørgsmål 495
Finder ministeren, at det er foreneligt med varmeforsyningslovens hvile-i-sig-
selv-princip, at et fælles serviceselskab konsoliderer overskud fra driftsafregnin-
ger for efterfølgende at tilbageføre disse midler til forsyningsselskaberne i se-
nere år, eller må en sådan praksis betragtes som en form for ulovlig buffer/cash
pooling?
Svar
Forsyningstilsynet vil som kompetent og uafhængig myndighed på området
kunne vurdere konkrete spørgsmål om indregningsadgang i varmepriserne i til-
fælde af en konkret tilsynssag.
I forhold til de generelle regler er der som udgangspunkt ikke noget i vejen for,
at en forsyningskoncern vælger at oprette et fælles serviceselskab mhp. at ser-
vicere flere selskaber i koncernen med en række serviceydelser.
NEKST-arbejdsgruppen "Farvel
til gas i danske hjem"
har netop anbefalet, at
fjernvarmeselskaber i langt højere grad undersøger, om der kan opnås gevin-
ster ved at organisere sig med fælles service- og indkøbsselskaber, som kan
støtte op om relevante kompetencer for det enkelte selskab. NEKST-arbejds-
gruppen forklarer anbefalingen med, at det med øgede forventninger til fjernvar-
meselskabernes kompetencer inden for alt fra digitale løsninger, indkøb, udbud,
jura, myndighedsansøgninger, compliance mv. kan være svært for særligt min-
dre selskaber at opretholde høje standarder og effektivitet.
En varmeforsyningsvirksomheds afregning med et sådant serviceselskab skal
naturligvis leve op til reglerne i varmeforsyningsloven. Når der er tale om aftaler
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm., om det er foreneligt med varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, at et fælles serviceselskab konsoliderer overskud fra driftsafregninger for efterfølgende at tilbageføre disse midler til forsyningsselskaberne i senere år, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til skatteministeren
3070351_0002.png
mellem koncern- og interesseforbundne selskaber, skal fjernvarmevirksomhe-
den indgå aftaler på markedsmæssige vilkår (jf. varmeforsyningslovens § 21 b).
Når en sådan aftale er indgået på markedsmæssige vilkår, kan fjernvarmevirk-
somheden som udgangspunkt indregne den aftalte pris i prisen på fjernvarme,
som opkræves hos varmeforbrugerne. Det gælder også, selvom der i den aftalte
pris måtte indgå en avance, så længe prisen/avancen er markedsmæssig. Hvis
Forsyningstilsynet i en konkret sag finder, at en aftale ikke er indgået på mar-
kedsmæssige vilkår, kan Forsyningstilsynet fastsætte den markedsmæssige
pris. Forsyningstilsynet kan påbyde fjernvarmevirksomheden at afvikle beløb,
der måtte overstige den markedsmæssige pris i sine varmepriser.
Reglerne om markedsmæssighed blev vedtaget af Folketinget i december 2024
med lovforslag L78 (Lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksom-
heder). Reglerne blev vedtaget som opfølgning på
Opfølgende aftale ifm. klima-
aftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren 2024
(Socialdemokratiet, Venstre, Modera-
terne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet).
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2