Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3068114_0001.png
16. september 2025
J.nr. 2025 - 5744
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 492 af 26. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om at tage initiativ til at sikre en politisk afklaring af de skattemæssige rammer for forsikringsydelser ved biludlejning, så der skabes retssikkerhed og forudsigelighed for virksomhederne
3068114_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til at sikre en politisk afklaring af de skattemæssige rammer
for forsikringsydelser ved biludlejning, så der skabes retssikkerhed og forudsigelighed for
virksomhederne
herunder for de mange mobilitetsordninger (korttidsleje, delebiler
m.v.), som bidrager til grøn transport?
Svar
Indledningsvis skal jeg bemærke, at de danske momsregler baserer sig på EU’s
fælles
momsregler. Momsreglerne og momspraksis om, hvordan hovedydelser og biydelser skal
behandles, skal derfor være i overensstemmelse med momssystemdirektivet og EU-Dom-
stolens praksis.
Det er Skatteforvaltningens opgave at administrere gældende regler og sikre, at den dan-
ske praksis er i overensstemmelse med EU-retten. Regler og praksis er nærmere beskrevet
i Skatteforvaltningens juridiske vejledning, som opdateres to gange årligt.
Som det fremgår af min besvarelse af SAU alm. del spm. 489 (2024-25), har Skattestyrel-
sen planlagt et møde med branchen den 3. oktober 2025, hvor branchen har mulighed for
at stille spørgsmål. I tvivlstilfælde vil det endvidere være muligt at anmode Skatteforvalt-
ningen om et bindende svar.
Side 2 af 2