SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at oplyse provenueffekten efter adfærd og tilbageløb i 2026, 2030 og varigt ved at sænke det beløb, som et selskabs fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ifølge reglen kan sænkes til, fra de nuværende 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

17. september 2025

J.nr. 2025 - 6069

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 485 af 25. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sofie Lippert (SF).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at oplyse provenueffekten efter adfærd og tilbageløb i 2026, 2030 og varigt ved at sænke det beløb, som et selskabs fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ifølge reglen kan sænkes til, fra de nuværende 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr.

Spørgsmål

Reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at der sæt-

tes et maksimum for nettofinansieringsudgifter, som kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Vil ministeren oplyse provenueffekten efter adfærd og tilbageløb

i 2026, 2030 og varigt ved at sænke det beløb, som et selskabs fradragsberettigede nettofi-

nansieringsudgifter ifølge reglen kan sænkes til, fra de nuværende 21,3 mio. kr. til 10 mio.

kr.?

Svar

Der blev i 2007 indført et loft over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter (rente-

fradragsbegrænsning). Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker

ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke

overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrent-

ningssats (som er opgjort til 5,8 pct. for indkomståret 2025). Beskæringen kan dog maksi-

malt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et fast loft

på 21,3 mio. kr. pr. år. Nettofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan således

ikke fremføres til senere indkomstår.

Rentefradragsbegrænsningen fungerer som et værn mod, at multinationale selskaber pla-

cerer stor gæld i Danmark for at undgå selskabsbeskatning i Danmark via kunstigt store

rentefradrag i forhold til den underliggende økonomiske aktivitet i landet. Renteloftet un-

derstøtter, at der ikke placeres for mange finansieringsudgifter i danske selskaber. Dette

gælder særligt ift. udenlandske kapitalfondes opkøb af danske virksomheder.

I forbindelse med besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 330 (2020-21), blev det vurde-

ret, at en nedsættelse af loftet fra 21,3 til 10 mio. kr. vil medføre et umiddelbart merpro-

venu på 1,0 mia. kr. årligt i 2021-niveau, hvilket svarer til ca. 1,2 mia. kr. i 2025-niveau.

Merprovenuet efter tilbageløb- og adfærd beregnes til 0,6 mia. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning ved grænse på 10 år for fremførelse af underskud.

Mia. kr. (2025-niveau)

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

2026

0,6

2027

0,6

2028

0,6

2029

0,6

2030

0,6

Varigt

0,6

Anm. Tilbageløb og adfærd er beregnet i Skatteministeriet selskabsskattemodel og antages at svare til en provenuækviva-

lent satsnedsættelse.

Kilde: Skatteministeriet.

I vurderingen af tilbageløb og adfærd er der taget udgangspunkt i, at stramningen af ren-

tefradragsbegrænsningsreglerne har samme effekter som en forhøjelse af selskabsskatte-

satsen. En stramning af rentefradragsbegrænsningsreglerne vil dog, modsat en satsnedsæt-

telse, reducere mulighederne for overskudsflytning, dvs. hvor et multinationalt selskab sø-

ger at flytte beskatningen til lande med en lavere beskatning end Danmark via fx koncern-

interne afregningspriser og finansielle transaktioner. Det trækker isoleret set i retning af,

at merprovenuet kan være højere end angivet i tabel 1.

Side 2 af 3

I modsat retning trækker, at Danmark allerede i dag generelt set har relativt restriktive

rentefradragsbegrænsningsregler sammenlignet med de øvrige EU-lande. Yderligere

stramninger vil derfor kunne reducere danske virksomheders konkurrenceevne i forhold

til vores nabolande og kan gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark. Det vil have

en negativ effekt på investeringerne og isoleret set trække i retning af at merprovenuet

kan være lavere end angivet i tabel 1.

Der foreligger ikke konkrete holdepunkter, der muliggør en nærmere kvantificering af

disse to modsatrettede effekter.

Side 3 af 3