Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3067553_0001.png
15. september 2025
J.nr. 2025 - 5906
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 484 af 25. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sofie Lippert (SF).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om at oplyse provenueffekten efter adfærd og tilbageløb i 2026, 2030 og varigt ved at sætte et loft på 10 år for selskabers mulighed for at fremføre underskud og opnå fradrag i de kommende års skattemæssige overskud
3067553_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenueffekten efter adfærd og tilbageløb i 2026, 2030 og varigt
ved at sætte et loft på 10 år for selskabers mulighed for at fremføre underskud og opnå
fradrag i de kommende års skattemæssige overskud?
Svar
Efter gældende regler kan fremførselsberettigede underskud op til 20.829.000 kr. (2025-
niveau) fradrages fuldt ud i positiv selskabsskattepligtig indkomst, mens underskud her-
udover alene kan nedbringe det resterende overskud med 60 pct. i de år, hvor det fradra-
ges. Uudnyttede underskud kan fremføres uden tidsbegrænsning til fradrag i senere års
overskud.
På baggrund af oplysninger i Skatteministeriets underskudregister i perioden 2014-2023
skønnes det med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1,1 mia. kr. årligt
efter tilbageløb og adfærd, hvis der indføres en grænse på 10 år for fremførelse af under-
skud og med uændrede beløbsgrænser,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved grænse på 10 år for fremførelse af underskud.
Mia. kr. (2025-niveau)
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd
2026
1,1
2027
1,1
2028
1,1
2029
1,1
2030
1,1
Varigt
1,1
Anm. Det er forudsat at begrænsningen omfatter eksisterende underskud, og der ikke ændres på beløbsstørrelsen af det
fremførselsberettigede underskud. Tilbageløb og adfærd er beregnet i Skatteministeriet selskabsskattemodel og antages at
svare til en provenuækvivalent satsnedsættelse.
Kilde: Skatteministeriet.
Det bemærkes, at en begrænsning af selskabernes mulighed for at fremføre underskud
isoleret set vil medføre en forvridning af investeringsstrukturen væk fra investeringer med
større risiko og højere forventet afkast, herunder investeringer i forskning og udvikling.
Det skyldes, at disse investeringer kan give anledning til underskud i en længere årrække,
førend de giver overskud. Dette trækker i retning af, at en begrænsning i selskabernes mu-
ligheder for at fratrække underskud kan have en større negativ effekt på investeringerne
end en tilsvarende forhøjelse af selskabsskatten. Underskudsbegrænsningsreglen skal dog
også ses i lyset af, at den begrænser selskabernes muligheder for at reducere dansk skat
ved at placere underskud i Danmark gennem strategisk fastsatte koncerninterne priser.
Side 2 af 2