SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 482: MFU spm. om at redegøre for de provenumæssige, fordelingsmæssige og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser ved at indføre sambeskatning af ægtefæller og samboende med børn af al indkomst, jf. svar på spm. 484 (20231)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

19. september 2025

J.nr. 2025 - 5716

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 482 af 25. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Carl Andersen (LA).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 482: MFU spm. om at redegøre for de provenumæssige, fordelingsmæssige og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser ved at indføre sambeskatning af ægtefæller og samboende med børn af al indkomst, jf. svar på spm. 484 (20231)

Spørgsmål

Vil ministeren med udgangspunkt i SAU alm. del - svar på spørgsmål 484 (20231) af 24.

april 2024 - redegøre for de provenumæssige, fordelingsmæssige og arbejdsudbudsmæs-

sige konsekvenser ved at indføre sambeskatning af ægtefæller og samboende med børn af

al indkomst?

Svar

I det følgende er konsekvenserne af øget sambeskatning afgrænset til virkningerne i de

personlige indkomstskatter bestående af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, kommune- og

kirkeskat samt de progressive indkomstskatter, dvs. mellem-, top- og toptopskat for ægte-

fæller og samboende med børn (herefter omtalt som samlevende). For en beskrivelse af

sambeskatningsreglerne henvises til SAU alm. del

–

svar på spørgsmål 484 af 24. april

2024.

Sambeskatning af ægtefæller og samlevende skønnes at medføre et mindreprovenu på ca.

7,1 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 5,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af øget sambeskatning af ægtefælle og samlevende (2030-reg-

ler i 2025-niveau)

Umiddel-

bar

virkning

Mia. kr.

Forslag

-7,1

Virkning

efter

tilbageløb

adfærd

Mia. kr.

-5,4

Mia. kr.

-5,2

Ændring i

Gini-

koeffici-

ent

Pct.-point

0,19

Samfunds

økonomisk

virkning

Mia. kr.

1,0

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-100

Virkning

på BNP

Mia. kr.

2,1

Anm.: Der er i de foreliggende konsekvensberegninger ikke indregnet afledte effekter fra hovedaktionærers indkomsttrans-

formation. Disse effekter vurderes i det aktuelle tilfælde at være relativt begrænsede.

1) De opgjorte BNP-virkninger afspejler den isolerede effekt af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af

ændringer i arbejdsudbuddet, men ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb.

2) Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: På baggrund af lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030

opgjort i 2025-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse (december 2024) og den mellemfristede fremskriv-

ning i 2030- planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

Med udgangspunkt i de økonomiske ministeriers sædvanlige regneprincipper skønnes for-

slaget at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet målt ved ændringen i lønsummen

–

en afledt positiv dynamisk provenuvirkning fra ændringen i arbejdsudbudsadfærden. Når

ændringen i arbejdsudbuddet opgøres i antal personer, skønnes nettovirkningen imidlertid

at være en reduktion svarende til ca. 100 fuldtidspersoner.

Det bemærkes, at den samlede arbejdsudbudsvirkning af forslaget udgør nettovirkningen

af, at nogle personer skønnes at øge arbejdsudbuddet

–

i form af flere arbejdstimer og/el-

ler højere personlig produktivitet

–

mens andre skønnes at reducere arbejdsudbuddet,

jf.

også bilag 1.

Blandt andet fordi de personer, der øger arbejdsudbuddet, i gennemsnit har

højere timeløn og samlet indkomst end dem, der reducerer arbejdsudbuddet, skønnes for-

slaget samlet set at øge arbejdsudbuddet målt kroner, dvs. lønsummen.

Side 2 af 4

Når ændringen i lønsummen omregnes til en ækvivalent ændring i antal arbejdstimer (og

fuldtidspersoner) bliver nettovirkningen en reduktion i arbejdsudbuddet målt i fuldtids-

personer. Det afspejler, at den gennemsnitlige timeløn er højere for de personer, der øger

arbejdsudbuddet, end for dem der reducerer arbejdsudbuddet.

Forslaget skønnes at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,19

pct.-point.

Den økonomiske velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes øget

med ca. 1,0 mia. kr., og BNP skønnes øget med ca. 2,1 mia. kr.

Det bemærkes, at indførelsen af sambeskatning af samlevende vil medføre store ændrin-

ger i skattesystemet, og at de skønnede dynamiske virkninger blandt andet derfor er be-

hæftet med betydelig usikkerhed.

Side 3 af 4

Bilag 1. Ændring af arbejdsudbuddet ved sambeskatning

Arbejdsudbuddet ved sambeskatning afhænger af ægtefællers og samlevendes indkomster.

Med udgangspunkt i bundfradraget for de progressive indkomstskatter (mellem-, top-, el-

ler toptopskatten) kan der skitseres to tilfælde.

Det første tilfælde er par, hvor partneren, der ellers skulle betale en eller flere af de pro-

gressive indkomstskatter, undgår dette som følge af overførsel af den anden partners

bundfradrag. I dette tilfælde får partneren med den højeste indkomst en reduktion af

marginalskatten, samtidig med at marginalskatten er uændret for partneren med den lave-

ste indkomst. Dette bidrager samlet set til et øget arbejdsudbud.

Det andet tilfælde er par, hvor partneren med den højeste indkomst fortsat skal betale en

eller flere af de progressive indkomstskatter, idet det uudnyttede bundfradrag fra den an-

den partner ikke er tilstrækkeligt til, at partnerens indkomst kommer under grænsen for

de progressive indkomstskatter. Denne skatteyder vil få en skattelempelse, men uændret

marginalskat, hvilket isoleret set bidrager til at reducere arbejdsudbuddet. Dertil kommer,

at partneren i dette tilfælde vil stå overfor en højere marginalskat, idet lønnen for en eks-

tra times arbejde vil indebære et lavere uudnyttet fradrag. Den højere marginalskat for

partneren bidrager yderligere til at mindske arbejdsudbuddet.

Den samlede virkning for arbejdsudbuddet afhænger af, hvilket af de to tilfælde, der do-

minerer. Der vil være en tendens til, at det førstnævnte dominerer, des mere progressiv en

skat er.

Endelig er der par, hvor begge eller ingen har en indkomst over grænsen for de progres-

sive indkomstskatter, og hvor sambeskatning ikke har nogen virkning for skattebetalingen

eller arbejdsudbuddet.

Side 4 af 4