Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3061945_0001.png
2. september 2025
J.nr. 2025 - 5694
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 475 af 13. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Leila Stockmarr (EL).
Rasmus Stoklund
/ Mads Prisum
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 475: MFU spm. om en vurdering af, hvilke modeller for regulering af nye fossile firmabiler og fossile leasingbiler, der vil kunne øge incitamentet til skift til elbil i samme vægtklasser
3061945_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren fremlægge en vurdering af, hvilke modeller for regulering af nye fossile fir-
mabiler og fossile leasingbiler, der vil kunne øge incitamentet til skift til elbil i samme
vægtklasser?
Svar
Formålet med beskatningen af fri bil (firmabiler
leaset og ikke leaset) er at sikre, at den
skattemæssige opgjorte værdi svarer til de faktiske omkostninger ved at have bilen. Be-
grundelsen for det er, at lønindkomst bør beskattes ens, uanset om der er tale om kon-
tantløn eller personalegode. Regulering, som påvirker incitamentet til at vælge en bestemt
type bil, sker derfor mest hensigtsmæssigt ved at ændre i de generelle bilafgifter.
Med gældende regler opgøres den skattepligtige værdi af en fri bil som 22,5 pct. af bilens
værdi, hvortil kommer et miljøtillæg på 700 pct. af den årlige ejerafgift.
Reglerne for beskatning af fri bil blev senest ændret som led i aftale om
Grøn omstilling af
vejtransporten
(december 2020) med henblik på at fremme en højere andel af miljø- og kli-
mavenlige biler. Aftalen medførte, at den skattepligtige værdi for fx elbiler blev reduceret
relativt til konventionelle biler. Endvidere blev værdien af arbejdsgiverbetalt ladestander
opsat på bopælen skattefritaget i forbindelse med fri bil.
Yderligere incitamenter kan indføres ved fx at ændre i en af de nævnte satser eller ved et
fradrag i den skattepligtige værdi for eldrevne firmabiler. Eksempelvis var der i perioden
april-december 2020 et fradrag på 40.000 kr. for elbiler, pluginhybridbiler og brændsels-
celledrevene biler i den skattepligtige værdi af fri bil.
Leasingbiler, som både kan være privatleasede biler og firmabiler, kan betale forholds-
mæssigt registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3b. For leasingbiler gælder paral-
lelt et hensyn om at sikre, at beskatningen via forholdsmæssig registreringsafgift svarer til
beskatningen ved almindeligt køb af bilen. Indførelse af afgifter alene målrettet leasingsel-
skaberne vil i udgangspunkt være forbundet med konkurrenceforvridning, ligesom de
EU-retslige aspekter ville skulle undersøges nærmere.
Side 2 af 2