Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3059193_0001.png
27. august 2025
J.nr. 2025 - 5456
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 468 af 13. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Leila Stockmarr (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 468: MFU spm. om, hvad den aktuelle fortrængningsgrad for fossilbiler er i forbindelse med det nuværende salg af elbiler
3059193_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad den aktuelle fortrængningsgrad for fossilbiler er i forbindelse
med det nuværende salg af elbiler, altså i hvilket omfang salget af nye elbiler reelt reduce-
rer antallet af fossilbiler fremfor blot at øge den samlede bilpark? Kan ministeren hertil
redegøre for, hvilken årlig CO
2
-besparelse det vil have at afskaffe registreringsafgiften på
elbiler i perioden 2026-2045?
Svar
Bestanden af personbiler udgør aktuelt knap 2,9 mio. stk. og den er vokset med knap
47.000 stk. det seneste år,
jf. tabel 1.
Bestanden af eldrevne personbiler er tilsvarende vok-
set med ca. 182.000 stk., mens bestanden af de konventionelle personbiler er faldet med
godt 135.000 stk.
Baseret på udviklingen i bestanden det seneste år kan fortrængningsgraden således aktuelt
skønnes at udgøre omkring 0,74
dvs. at i forhold til forøgelse af bestanden af elbiler
med 100 stk. er der samtidig blevet fortrængt ca. 74 konventionelle biler. Det bemærkes,
at denne fortrængningsgrad er et umiddelbart statistisk mål, som derved ikke kan ses som
udtryk for en entydig årsagssammenhæng.
Tabel 1. Bestanden af personbiler fordelt på eldrevne og konventionelle biler
Aug. 2025
El
Konventionel
I alt
461.100
2.434.400
2.895.500
Aug. 2024
279.100
2.569.700
2.848.800
Ændring
182.000
-135.300
46.700
Vækst i pct.
65,2
-5,3
1,6
Anm.: Afrundet til nærmeste 100 stk. El er opgjort som el og brintbiler. Konventionel er alle øvrige drivmidler. Bestanden er
opgjort pr. 19. august i de respektive år.
Kilde: Bilstatistik.dk
Ifølge
Klimastatus og -fremskrivning (KF25)
vil salget af konventionelle personbiler ved gæl-
dende regler udgøre ca. 14 pct. i 2026 faldende til ca. 7 pct. i 2034, hvorefter der fra 2035
vil gælde et EU-forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler
1
. På den baggrund må det
forventes, at en afskaffelse af registreringsafgiften for elbiler vil have en begrænset effekt
på CO
2
-udledningen, da salget af personbiler allerede ved gældende regler i stort omfang
forventes at blive udgjort af elbiler. Der kan herudover henvises til besvarelsen af SAU
alm. del spørgsmål 469 (2024-25).
1
EU's forbud mod salg fra 2035 af nye benzin- og dieselbiler forklaret | Emner | Europa-Parlamentet
Side 2 af 2