Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3058431_0001.png
26. august 2025
J.nr. 2025 - 5411
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 463 af 13. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/7-25 fra Finn Nielsen om skat på fællesarealer
3058431_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen om skat på fællesarealer af 21. juli 2025 fra
Finn Nielsen, jf. SAU alm. del
bilag 300?
Svar
SAU alm. del
bilag 300 vedrører en henvendelse fra en boligejer om vurdering og be-
skatning af fællesarealer i en grundejerforening, hvor fællesarealerne ikke må bebygges el-
ler sælges, og som har været vurderet til 0 kr.
Boligejeren stiller generelt spørgsmål til rimeligheden af beskatning af arealer, som ikke
har nogen værdi, som ikke må sælges, og som man ikke selv ejer. Boligejeren er i den for-
bindelse af den opfattelse, at beskatning af fællesarealer krænker borgernes retssikkerhed,
og ønsker, at reglerne bliver, som de var før, hvor fællesarealer blev vurderet til 0 kr.
Kommentar
Som minister kan jeg ikke gå ind i konkrete sager. Hvis man som borger har fået en uri-
melig høj eller uforståelig vurdering eller skatteopkrævning, vil jeg opfordre til at tage fat i
Vurderingsstyrelsen, som arbejder på højtryk på at hjælpe de borgere, der henvender sig.
Mere generelt kan jeg oplyse, at al jord i Danmark som udgangspunkt har en værdi. Det
gælder også fællesarealer. Hvis et areal i et plangrundlag er udlagt som rekreativt areal, der
ikke må bebygges, vurderes det dog til en lavere kvadratmeterpris end tilsvarende parcel-
husgrunde. Grundværdien af rekreative arealer, herunder fællesarealer, ansættes til en tien-
dedel af værdien af en parcelhusgrund. I vurderingen af rekreative arealer er der således
taget højde for, at arealerne har en lavere værdi end en parcelhusgrund.
Beskatning af fællesarealer er ikke nyt. Rekreative arealer, herunder fællesarealer, blev dog
vurderet uens i det gamle vurderingssystem. Der var således eksempler på, at fællesarealer
har fået en selvstændig vurdering, og at fællesarealer har været vurderet til 0 kr. Det be-
tød, at nogle ejendomsejere blev beskattet af fællesarealer, mens andre ikke gjorde. Med
det nye ejendomsvurderingssystem er der rettet op på dette, så alle rekreative arealer nu
vurderes ens. Det er et fair og rimeligt princip, som et bredt flertal i Folketinget bakkede
op om ved vedtagelsen af reglerne vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem.
Afslutningsvist kan det bemærkes, at det er ejeren af en ejendom, der er skattepligtig. Fæl-
lesarealer kan både være ejet af en kommune, boligejere, virksomheder og foreninger,
herunder grundejerforeninger. Ved opkrævning af ejendomsskatter af fællesarealer i en
grundejerforening, er det således grundejerforeningen, der er skattepligtig og hæfter for
skatteopkrævningen. I mange grundejerforeninger bliver opkrævningen fordelt på de en-
kelte grundejere, som har adgang til fællesarealet. Sådanne vilkår og eventuelle øvrige vil-
kår, der gør sig gældende for arealet, fx at arealet ikke kan sælges, er privatretlige anliggen-
der.
Side 2 af 2