Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3059167_0001.png
27. august 2025
J.nr. 2025 - 5408
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 451 af 5. august 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Rasmus Stoklund
/ Karoline Garm Nissen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om tidsplan for oversigt over fossile subsidier og vurdering af CO₂-kompensation til fiskeriet
3059167_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af EU-Kommissionens henstilling nr. 2024/596 af 18. december 2023 om
Danmarks udkast til ajourført integreret national energi- og klimaplan, at Danmark bedes
redegøre for, hvordan og hvornår Danmark agter at udfase de resterende subsidier til fos-
sile brændstoffer. Baggrunden herfor var, at det Europæiske Miljøagentur i november
2023 præsenterede en oversigt, hvor det bl.a. fremgik, at dansk statsstøtte til fossile
brændsler udgjorde 3,6 mia. kr. I den endelige ajourføring af Danmarks nationale energi-
og klimaplan fra juni 2024 fremgår det, at ”Skatteministeriet er på nuværende tidspunkt
ved at udarbejde en oversigt over Danmarks mulige indirekte fossile subsidier og støtte
og vender tilbage herom snarest”. Vil ministeren redegøre for, hvornår denne oversigt
forventes udarbejdet, og hvorvidt den fulde kompensation for CO
2
-afgiften ifm. den se-
neste fiskeriaftale (Aftale om fremtidens fiskeri) udgør støtte til fossil energi?
Svar
Danmark har meldt sig ind i Coalition of Phasing out Fossil Fuel Incentives Including
Subsidies (COFFIS), hvor man forpligtet sig til at udarbejde et overblik over Danmarks
eventuelle tilbageværende fossile subsidier. Det er dette overblik, der refereres til i Dan-
marks nationale energi- og klimaplan. En af COFFIS’ primære målsætninger er at bevæge
sig samlet mod en fyldestgørende og retvisende metodisk tilgang til opgørelse af fossile
subsidier, der kan bruges på tværs af lande.
Der findes for nuværende ikke nogen bred international konsensus om, hvad der kan ka-
tegoriseres som fossile subsidier, og der er i forskellige internationale fora foreslået for-
skelligartede metoder til opgørelsen af fossile subsidier. Alle disse metoder er blevet mødt
af en række faglige kritikpunkter. Skatteministeriet følger og deltager aktivt i disse faglige
diskussioner i arbejdet i COFFIS samt arbejdet ifm. OECD’s udgivelse om støtte til fos-
sile brændsler i medlemslandene.
Diskussionen knytter sig særligt til de
indirekte
fossile subsidier, da afgrænsningen og be-
tydningen af de indirekte fossile subsidier er særdeles kompleks og nuanceret. Der arbej-
des derfor mod en metode, der er meningsfuld i både dansk og international kontekst
og som er sammenlignelig på tværs af lande. Det er på den baggrund vanskeligt at sige,
hvornår oversigten over fossile subsidier forventes færdiggjort.
Det skal dog understreges, at Danmark ikke direkte yder støtte eller subsidierer fossile
brændsler.
Skatteministeriet arbejder målrettet på at kunne lægge sig fast på en konkret metodisk til-
gang, der bedst muligt afvejer de forskellige metodiske udfordringer.
Side 2 af 2